onsdag den 27. oktober 2010

Stop muslingefiskeri i Isefjorden

Marsvin (den lille hval) er strengt beskyttet - på papiret !

Marsvin, en af verdens mindste hvaler, er strengt beskyttet efter habitatdirektivets bilag IV, og deres yngle- og rasteområder må ikke beskadiges eller ødelægges.
Det overholdes ikke i Isefjorden, da fjordbunden ødelægges irreversibelt af muslingefiskeri.

Mail til Fiskeridirektoratet og Miljøministeriet

Jeg har derfor d. 27-10-2010 bedt Fiskeridirektoratet og Miljøministeriet om øjebikkeligt at stoppe muslingeskrab i Isefjorden.

mandag den 18. oktober 2010

Marsvin og blåmuslinger

Blåmuslinger - muslingefiskeri

Rapporter fra AQUA - DTU viser, at Muslingefiskeri vil medføre en forringelse af bundfaunaen. En forringelse af bundfaunaen har efter min mening en stor indflydelse på resten af fødekæden og derfor også på marsvinet.

Marsvin og bilag IV

Marsvin er på bilag IV listen over beskyttede arter, og det er derfor ikke tilladt at udøve aktiviteter, der har en negativ påvirkning af deres yngle- og rasteområder. En Rapport fra Rødsand 2 projektet (4,8 MB pdf) viser at habitatødelæggelse har en negativ indvirkning på bestanden af marsvin.