tag:blogger.com,1999:blog-73891376694280774572024-02-19T06:25:55.495+01:00Allan Hansen foto nyheder fra ArnakkeFotograf med fokus på natur, naturbeskyttelse, pingviner, kunst, fine art, Arnakke og rejser til verdens ende - altid klar med Canon kameraet til usædvanlige fotos og til tider også med kontroversielle emnner.Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/16863508340487629000noreply@blogger.comBlogger55125tag:blogger.com,1999:blog-7389137669428077457.post-14400616495574701862011-06-29T15:40:00.005+02:002013-02-18T15:38:16.101+01:00Ålegræsset i dødskamp<div dir="ltr" style="text-align: left;" trbidi="on">
Ildelugtende er det ved Munkholmbroen i disse dage. Lugten af rådne alger og ålegræs er gennemtrængende. Vandet er meget uklart og det flyder med alger og ålegræs i overfladen. Ålegræsset kæmper for livet – de kvæles simpelthen af den kraftige algevækst, og inde i Tempelkrogen er det meget slemt.<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://www.muslingeskrab.dk/muslinge-produktionsomraader/isefjorden-vandplan/%C3%A5legr%C3%A6s-kv%C3%A6les-i-alger" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="333" src="http://www.muslingeskrab.dk/foto-galleri-billede/mellem/%C3%A5legr%C3%A6s-kv%C3%A6les-i-alger-20110628-6687.jpg" width="500" /><br />
Alger kvæler ålegræs</a></div>
<br />
Sidste år døde en stor del af Tempelkrogen af iltsvind med efterfølgende bundvending. <br />
<br />
<a name='more'></a><br />
Ålefiskerne, som havde sat deres ruser i de værst ramte områder, havde kun døde ål i ruserne. Nogle få fiskere havde sat deres ruser lige uden for området med iltsvind, og de fik den bedste fangst i mange, mange år. Ålene var flygtet ud af iltsvindområdet og havnede lige i de heldige fiskeres åleruser.<br />
Det skete d. 1 august 2010. Stanken var forfærdelig og døde fisk flød rund i overfladen eller lå på bunden. Selv algerne og ålegræsset, som dagen før så grønne og livskraftige ud, var døde og lå som et brunt slimet lag på bunden.<br />
<br />
I år er Tempelkrogens vand i endnu dårlige forfatning end sidste år. Her sidst i juni måned er ålegræsset næsten dækket af grønbrune algetæpper og kun hist og her stikker et par enkelte ålegræsblade gennem algesuppen i et sidste desperat forsøg på få lidt af det livsnødvendige sollys. Et par af fiskerne i Tempelkrogens Bådelaug husker, at noget lignende skete først i 80’erne – lige før det store iltsvind i Isefjorden og lige efter, at Limfjordsfiskerne havde skrabet Isefjorden ren for muslinger.<br />
<br />
Isefjorden fik det langsomt bedre indtil år 2000 – så begyndte muslingefiskeriet igen og forbedringen i vandmiljøet stoppede. De tidligere amter omkring Isefjorden vurderede, at vandmiljøet ikke kunne klare det bundødelæggende muslingefiskeri, men det fortsatte alligevel. Flere borgere klagede over, at frisk ålegræs flød rundt i overfladen i store mængder, når muslingeskraberne var i området. I 2009 kom endnu et forvarsel – bundplanter og bunddyr dyr gik kraftigt tilbage – endnu et af muslingefiskeriet kendte og destruktive bivirkninger.<br />
<br />
Blåmuslinger renser vandet for alger, og giver hermed mere lys til ålegræsset. Både blåmuslinger og ålegræs virker som naturens eget rensningsanlæg og giver gode levevilkår for fiskeyngel og fisk, som er det vores lille hval marsvinet lever af. Isefjorden blev opkaldt efter de mange marsvin, som sin føde i fjorden. Ise er et gammelt nordisk ord for marsvin, så Isefjorden betyder Marsvinefjorden. Der er kun få marsvin tilbage, og med muslingefiskernes fortsatte hærgen er det tvivlsomt, at marsvin igen bliver et almindeligt syn i Isefjorden.<br />
<br />
Opdatering d. 4 juli 2011<br />
<h2>
Iltsvind og bundvendig i Tempelkrogen 2011</h2>
Kun et par dage efter af ovenstående billede var taget, sket det værst tænkelige. Bunden vendte i stort set hele Tempelkrogen, og brunt grumset og ildelugtende vand var resultatet af det ødelæggende iltsvind. Lørdag d. 2. juli om morgenen var det gået galt og i følge et par af fiskerne i Tempelkrogens Bådelaug var det kun vandet lige ved Munkholmbroen der gik nogenlunde fri. Billedet herunder er taget samme sted som billedet ovenover.<br />
<a href="http://www.photosension.dk/fotoalbum/billeder-fotos-arnakke-omegn/iltsvind-bundvending-tempelkrogen" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="333" src="http://www.photosension.dk/foto-galleri-billede/mellem/iltsvind-tempelkrogen-20110704-6725.jpg" width="500" /></a><br />
Bundvendingen frigører en masse næringsstoffer fra havbunden og nogle disse næringsstoffer bruges en fornyet algevækst i Tempelkrogen, men resten føres med vandet længere ud i Isefjorden, hvor der også kommer flere alger. Samtidig med dette hvirvler muslingefiskeriet også en masse næringssalte op og gør det hele meget værre (se <a href="http://www.photosension.dk/allan-hansen/milj%C3%B8-naturfotograf/muslinger/iltsvind-fosfor-muslingefiskeri">Muslingeskrab giver mere iltsvind</a>).<br />
Alt dette betyder at vandplanerne til oplandet omkring Isefjorden bliver skrappere, og det vil koste dyrt i yderligere krav til rensningsanlægs og landbrugs udledninger af næringsstoffer. Det bliver dyrere at være borger omkring Isefjorden.<br />
<br />
I 2005 skrev Vestsjællands Amt i regionsplanerne "Amtet har vurderet at disse områder er for sårbare til at kunne tåle en miljøpåvirkning i form af muslingefiskeri", så hvorfor skrabes der stadigvæk muslinger i Isefjorden?<br />
<br />
Grotesk er det også, at muslingefiskeriet nu skal MSC-økomærkes som bæredygtigt, selvom dokumentationen alt sammen stammer fra Limfjorden, og at muslingeskrabet her er dømt ulovligt af EU.</div>
Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/16863508340487629000noreply@blogger.com1Isefjord, Denmark55.8024095 11.78327809999996155.6444915 11.627364099999962 55.960327500000005 11.939192099999961tag:blogger.com,1999:blog-7389137669428077457.post-75780693485050320632011-03-16T22:29:00.003+01:002011-03-30T15:43:19.210+02:00Ellemann og ålegræsMail sendt til Miljøministeriet og Statsministeriet d. 16. marts 2011 kl 22:10.<br />
<blockquote>Kære Karen Ellemann (cc. Lars Løkke)<br />
Som miljøminister burde du tage vare på miljøet på vegne af befolkningen. Vi har i årevis betalt vandafledningsafgifter og grønne skatter for at få et bedre vandmiljø i vores kystnære områder til gavn for fisk, børn og voksne.<br />
<a name='more'></a><br />
Jeg finder det dybt kritisabelt, at du i DR1 TV avisen kl. 21 d. 16. marts 2011 omtaler 2 af vores højt anerkendte specialister i ålegræs for "såkaldte eksperter". Er du nu på vej til kun at acceptere udtalelser og rapporter fra Aqua-DTU?<br />
<br />
Det lyder for mig som et knæfald over for Fødevareministeriet, som sikkert nu klapper i hænderne over dine udtalelser.<br />
<br />
Jeg kan kun opfordre dig til at læse Human Impacts, Ecosystem Engineering and Sediment Dynamics: <a href="http://www.springerlink.com/content/xw5pl2416626u850/fulltext.html">http://www.springerlink.com/content/xw5pl2416626u850/fulltext.html</a>. Her er forklaringen på vores særdeles dårlige vandmiljø i vores fjorde og kystnære vandområder.<br />
<br />
Jeg stemte på Uffe og på Anders, men jeg fortryder nu, at jeg nogensinde har stemt på Venstre. Det vil ikke ske igen.<br />
<br />
Med venlig hilsen<br />
<br />
Allan Hansen<br />
Ågerupvej 50<br />
4390 Vipperød<br />
+45 40829605<br />
<a href="http://www.photosension.dk/">http://www.photosension.dk/</a></blockquote>Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/16863508340487629000noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7389137669428077457.post-74438693456065121742010-12-08T15:47:00.003+01:002010-12-09T10:51:02.502+01:00Mail til Fødevareministeriet om manglende rapporter for muslingefiskeri<h2>Mail til Fødevareministeriet vedr. manglende konsekvensvurderinger for muslingefiskeriet påvirkning af Natura 2000 områder og marsvin i Isefjorden / Roskilde fjord.</h2>Da jeg i <a href="http://lichtenhansen.blogspot.com/2010/12/foedevareministeriet-har-ikke-lavet.html">svar d. 30. november 2010 fra Birgit Bolgann (FD)</a> fik besked om, at der ikke er lavet konsekvensvurderinger for muslingefiskeri i Isefjorden, beder jeg nu om at få lavet disse rapporter (mail d. 9. december 2012 til Birgit Bolgann (FD) og Fødevareministeriet).<br />
<blockquote>Kære Birgit Bolgann og Fødevareministeriet<br />
<br />
Jeg forventer, at fødevareministeriet lever op til sit ansvar som myndighed for muslingefiskeriet, og får lavet den lovpligtige konsekvensvurdering af muslingefiskeriet i Isefjorden, og at det sker på grundlag af den nyeste og bedste videnskabelige viden i overensstemmelse med habitatdirektivets krav herom.<br />
<a name='more'></a><br />
Marsvin er omfattet af en særlig beskyttelse i henhold til (11) habitatdirektivet (Bilag 4-art), og det betyder, at marsvins yngle- og rastepladser ikke må ødelægges. Beskyttelsen er generel og gælder også uden for Natura 2000 områder, hvilket er bekræftet af Miljøministeriet (21), så marsvinet er også beskyttet i Isefjorden, hvor den både yngler (5) og opholder sig (6,7,8,9,10). <br />
<br />
At henvise til muslingerapporter fra Limfjorden er irrelevant. For det første er der tale om et helt andet projekt, og for det andet er der tale om et udokumenteret udsagn. Her er der ikke engang lavet konsekvens vurderinger af muslingefiskeriets påvirkning på fiskebestandene, og fisk er jo det, som marsvin lever af. <br />
<br />
Aqua-DTU skriver generelt om fisk:<br />
(18) ”Kan vi forbedre levestederne for fiskeynglen, kan vi fremme en bestand meget hurtigere end ved ren udsætning” <br />
(2) Nørrefjord muslinger: ”Projektet sigter på at fremme fiskebestandene”<br />
(16) ”Blåmuslinger giver føde til fiskene”<br />
(18) ”De lavvandede kystområder er spisekammer for mange fisk og et vigtigt opvækststed for fiskeyngel.”<br />
<br />
Aqua – DTU’s muslingerapporter (1) siger generelt om muslingefiskeri:<br />
”Muslingefiskeri vil medføre en forringelse af bundfauna” ,<br />
”Fjernelse af substrat som konsekvens af fiskeri med skrabende redskaber er en irreversibel proces, og gentagende skrab vil akkumulere effekten”,<br />
”vil fiskeriet kunne pågå på lave tætheder af ålegræs, på rodskud og i områder med frøspredning, hvilket vil hæmme nyetableringen og spredningen af ålegræsbestanden. Endvidere vil fiskeri på ålegræs kunne forekomme, hvor ålegræs og muslinger danner en mosaik i udbredelse”.<br />
<br />
Jeg har med en undervandsvideo set den mudder/sand ørken på bunden af fjorden, som muslingeskrab medfører. Jeg og andre (17) har også lagt mærke til de store mængder af ålegræs, der flyder rundt på fjorden, når muslingefiskerne lige har skrabet.<br />
<br />
Aqua-DTU ved godt, at muslingefiskeri skader fiskebestandene:<br />
(2) om Muslinger: ”Da formålet med udlægningen er, at forbedre levesteder og opvækstbetingelser for fisk i området, antages det, at projektet ikke vil danne grundlag for et senere muslingefiskeri i området.”<br />
<br />
Muslingefiskeri vil forringe biodiversiteten samt levesteder og opvækstbetingelser for fisk, og vil derfor forringe marsvinets muligheder for at finde føde.<br />
<br />
Rødsand 2 rapporten (4b) siger også, at både habitatødelæggelse og nedsat biodiversitet vil have en negativ effekt på bestanden af marsvin.<br />
<br />
Dertil kommer, at Isefjorden er et vigtigt område for fisk:<br />
(3) ” Roskilde Fjord, Isefjord og Holbæk Fjord er ifølge DTU Aquas nøglefiskerdata et vigtigt opvækstområde med stor artsdiversitet”.<br />
Her udsættes også ål og fladfisk, og det forekommer mig absurd, at lade muslingefiskeri ødelægge fiskenes levesteder og opvækstbetingelser.<br />
<br />
Muslingefiskeriet (1) forårsager bl.a. resuspension af bundmateriale, nedsat filtration grundet fjernelse af muslinger og ødelæggelse af ålegræs og bundfauna. Det giver nedsat sigtbarhed og øget planteplanktonvækst også uden for områder med direkte muslingeskrab.<br />
<br />
Aqua-DTU har sammen med SPICOSA vist at muslingefiskeri betyder færre muslinger og modvirker, at vandkvaliteten forbedres ved nedsat kvælstofudledning: <br />
(14) ”A reduction to the expected target level for WFD implementation (to 47 %) would negatively influence on landings and profit of mussel fishery, whereas the negative influence on phytoplankton concentration in negligible”<br />
<br />
Det betyder, at også Natura 2000 områderne i Isefjorden/Roskilde fjord bliver berørt af de negative effekter af muslingefiskeriet. <br />
Endnu en grund til, at der skal laves konsekvensvurderinger for muslingefiskeriet i Isefjorden.<br />
<br />
Det understøttes af, at ålegræs reagerer positivt på mindre kvælstof i vandområder uden muslingeskrab, mens ålegræssets ikke reagerer positivt i områder med muslingeskrab, og endda reagerer negativt i områder som Limfjorden med meget muslingefiskeri (13).<br />
<br />
Der findes masser af internationale rapporter, som beskriver muslingefiskeriets skadelige påvirkning af vandmiljø og fauna (19, 20).<br />
<br />
Jeg forventer, at fødevareministeriet lever op til sit ansvar som myndighed for muslingefiskeriet, og får lavet den lovpligtige konsekvensvurdering af muslingefiskeriets påvirkning af Natura 2000 områderne og på marsvin i Isefjorden. <br />
<br />
Jeg forventer, at det sker på grundlag af den nyeste og bedste videnskabelige viden i overensstemmelse med habitatdirektivets krav herom, og at de bliver på minimum samme kvalitetsniveau, som andre projekter leverer (som f.eks. Rødsand 2 (4))<br />
<br />
Marsvinebestanden i de indre danske farvande er faldet med 40 % på 10 år ifølge den sidste opgørelse fra DMI (15). Alene dette faktum mere end indikerer, at der skal benyttes forsigtighedsprincippet.<br />
<br />
Jeg forventer desuden, at alt muslingefiskeri stoppes i Isefjorden indtil der forefindes de nødvendige konsekvensvurderinger og dispensationer.<br />
<br />
Referencer:<br />
1: Aqua-DTU Rapporter: <a href="http://www.aqua.dtu.dk/Publikationer/Forskningsrapporter.aspx">http://www.aqua.dtu.dk/Publikationer/Forskningsrapporter.aspx</a><br />
2: Danmarks fiskeriforening – Tilladelser for Bælterne, Sundet og Øhavet : <a href="http://www.danmarksfiskeriforening.dk/default.asp?id=34377">http://www.danmarksfiskeriforening.dk/default.asp?id=34377</a><br />
101015 - Fiskeridirektoratet – Aqua DTU: Ændring af område for omplantning af blåmuslinger i Nørrefjord: <a href="http://wkshop.bakuri.dk/filarkiv/dkfisk.die.dk/file/Info_for_bestyrelsen/Tilladelser/Tilladelser_2010/101015_ndret_omrde_for_omplandtninger_af_blmuslinger_i_Nrrefjord__DTU_Aqua__DOK81790_.pdf">http://wkshop.bakuri.dk/filarkiv/dkfisk.die.dk/file/Info_for_bestyrelsen/Tilladelser/Tilladelser_2010/101015_ndret_omrde_for_omplandtninger_af_blmuslinger_i_Nrrefjord__DTU_Aqua__DOK81790_.pdf</a><br />
3: Justeret forvaltningsplan for skarv i Danmark: <a href="http://www.skovognatur.dk/Udgivelser/2010/Skarvforvaltningsplan.htm">http://www.skovognatur.dk/Udgivelser/2010/Skarvforvaltningsplan.htm</a><br />
Forvaltningsplan for skarv i Danmark: <a href="http://www.skovognatur.dk/NR/rdonlyres/230B0C5A-10AD-4AA5-B98D-7A7B544FD9C8/111916/Forvaltningsplanforskarvseptember2010.pdf">http://www.skovognatur.dk/NR/rdonlyres/230B0C5A-10AD-4AA5-B98D-7A7B544FD9C8/111916/Forvaltningsplanforskarvseptember2010.pdf</a><br />
4. Energistyrelsen - Miljøundersøgelser for specifikke projekter: <a href="http://www.ens.dk/da-DK/UndergrundOgForsyning/VedvarendeEnergi/Vindkraft/Havvindmoeller/Miljoepaavirkninger/Miljoeunders%C3%B8gelser%20for%20specifikke%20projekter/Sider/Forside.aspx">http://www.ens.dk/da-DK/UndergrundOgForsyning/VedvarendeEnergi/Vindkraft/Havvindmoeller/Miljoepaavirkninger/Miljoeunders%C3%B8gelser%20for%20specifikke%20projekter/Sider/Forside.aspx</a><br />
4a. EIA Report Fish: <a href="http://193.88.185.141/Graphics/Energiforsyning/Vedvarende_energi/Vind/havvindmoeller/Udbud%20af%20R%C3%B8dsand%20II%20havvindm%C3%B8llepark/VVM/Bilag%201-14/6.%20Fish.pdf">http://193.88.185.141/Graphics/Energiforsyning/Vedvarende_energi/Vind/havvindmoeller/Udbud%20af%20R%C3%B8dsand%20II%20havvindm%C3%B8llepark/VVM/Bilag%201-14/6.%20Fish.pdf</a><br />
4b: NERI Commissioned Report to DONG Energy - Rødsand 2 Offshore Wind Farm Environmental Impact Assessment – Marine mammals: <a href="http://193.88.185.141/Graphics/Energiforsyning/Vedvarende_energi/Vind/havvindmoeller/Udbud%20af%20R%C3%B8dsand%20II%20havvindm%C3%B8llepark/VVM/Bilag%201-14/8.%20Marine%20mammals.pdf">http://193.88.185.141/Graphics/Energiforsyning/Vedvarende_energi/Vind/havvindmoeller/Udbud%20af%20R%C3%B8dsand%20II%20havvindm%C3%B8llepark/VVM/Bilag%201-14/8.%20Marine%20mammals.pdf</a><br />
5. Marsvinefødsel i Isefjorden: <a href="http://www.hvaler.dk/xobs2002.htm">http://www.hvaler.dk/xobs2002.htm</a><br />
6. fugle og natur – Marsvin observationer: <a href="http://www.fugleognatur.dk/vispaakort.aspx?artid=943">http://www.fugleognatur.dk/vispaakort.aspx?artid=943</a><br />
7. Track-it marsvin : <a href="http://harbourporpoise.trackit.cubitech.dk/main">http://harbourporpoise.trackit.cubitech.dk/main</a><br />
8. Hvaler.dk via Google: <a href="http://www.google.dk/#q=marsvin+isefjorden+site%3Ahvaler.dk">http://www.google.dk/#q=marsvin+isefjorden+site%3Ahvaler.dk</a><br />
9. Andre observationer via Google: <a href="http://www.google.dk/#q=marsvin+isefjorden+-%22hvaler.dk%22">http://www.google.dk/#q=marsvin+isefjorden+-%22hvaler.dk%22</a><br />
10. Se marsvin i sommerferien på Orø: <a href="http://www.oroe.dk/">http://www.oroe.dk/</a><br />
11. Naturbeskyttelsesloven: <a href="https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=127104#K5">https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=127104#K5</a><br />
12. DMU: Marsvinets biologi: <a href="http://www.dmu.dk/dyrplanter/dyr/havpattedyr/marsvin/marsvinetsbiologi/">http://www.dmu.dk/dyrplanter/dyr/havpattedyr/marsvin/marsvinetsbiologi/</a><br />
13: Publikationer vedrørende Landbrugs- og fødevareerhvervet: <a href="http://www.lf.dk/Aktuelt/Publikationer/Landbrug.aspx">http://www.lf.dk/Aktuelt/Publikationer/Landbrug.aspx</a><br />
Analyse af ålegræsværktøjets anvendelighed til fastsættelse af miljømålsætning for kystvande og kvælstof-reduktionskrav: <a href="http://www.lf.dk/Aktuelt/Publikationer/~/media/lf/Aktuelt/Publikationer/Landbrug/NYAalegraesVaerktoj-LF.ashx">http://www.lf.dk/Aktuelt/Publikationer/~/media/lf/Aktuelt/Publikationer/Landbrug/NYAalegraesVaerktoj-LF.ashx</a><br />
14: NUTRIENT TARGETS AND MUSSEL PRODUCTION IN THE LIMFJORD, DENMARK: <a href="http://www.ices.dk/products/CMdocs/CM-2010/B/B0910.pdf">http://www.ices.dk/products/CMdocs/CM-2010/B/B0910.pdf</a><br />
15: Danmark miljøundersøgelser: <a href="http://www.dmu.dk/udgivelser/fagligerapporter/nr750799/">http://www.dmu.dk/udgivelser/fagligerapporter/nr750799/</a><br />
Nr. 760: Marine områder 2008. NOVANA. Tilstand og udvikling i miljø- og naturkvaliteten: <a href="http://www2.dmu.dk/Pub/FR760.pdf">http://www2.dmu.dk/Pub/FR760.pdf</a><br />
16: Fiskepleje.dk - Restaurering af havbund i Vejle Fjord: <a href="http://www.adm.dtu.dk/Subsites/fiskepleje/kyst/restaurering/vejle_fjord.aspx">http://www.adm.dtu.dk/Subsites/fiskepleje/kyst/restaurering/vejle_fjord.aspx</a><br />
17: Vand og Naturplaner – forhøring - fjorden flyder med friskt ålegræs, når muslingefiskerne har været forbi: <a href="http://polweb.nethotel.dk/Produkt/PolWeb/Sog/ShowFile.asp?p=odsherred&ID=48672">http://polweb.nethotel.dk/Produkt/PolWeb/Sog/ShowFile.asp?p=odsherred&ID=48672</a><br />
18: DTU Aqua - Kystnære økosystemer: <a href="http://www.aqua.dtu.dk/Forskning/Kystnaere-oekosystemer.aspx">http://www.aqua.dtu.dk/Forskning/Kystnaere-oekosystemer.aspx</a><br />
19: Ecological Impacts/Benefits of Dredging for Shellfish: <a href="http://www.dnr.state.md.us/irc/bibs/dredgingshellfish.html">http://www.dnr.state.md.us/irc/bibs/dredgingshellfish.html</a><br />
20: Major Changes in the Ecology of the Wadden Sea: Human Impacts, Ecosystem Engineering and Sediment Dynamics: <a href="http://www.springerlink.com/content/xw5pl2416626u850/fulltext.html">http://www.springerlink.com/content/xw5pl2416626u850/fulltext.html</a><br />
21: Svar fra Miljøministeriet vedr. Marsvin I Isefjorden: Tidl. mail og : <a href="http://lichtenhansen.blogspot.com/2010/12/marsvin-er-beskyttet-udenfor-natura.html">http://lichtenhansen.blogspot.com/2010/12/marsvin-er-beskyttet-udenfor-natura.html</a><br />
<br />
På forhånd tak. <br />
<br />
Denne mail er også publiceret på -her-,<br />
og sendt cc til 1212@dr.dk og dn@dn.dk<br />
<br />
Med venlig hilsen<br />
<br />
Allan Hansen<br />
......</blockquote>Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/16863508340487629000noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7389137669428077457.post-32128531293173887052010-12-07T22:39:00.004+01:002010-12-08T13:10:38.097+01:00Fødevareministeriet har ikke lavet konsekvensvurderinger for muslingefiskeri i Isefjorden<h2>Fødevareministeriet har ikke lavet konsekvensvurderinger for muslingefiskeri i Isefjorden.</h2>Efter 2 rykkere og med henvisning til <a href="http://lichtenhansen.blogspot.com/2010/12/marsvin-er-beskyttet-udenfor-natura.html">svaret fra miljøministeriet</a>, svarede fødevareministeriet d. 30. november 2010 på min mail om et <a href="http://lichtenhansen.blogspot.com/2010/10/stop-muslingefiskeri-i-isefjorden.html">stop for muslingelingefiskeri</a> i Isefjorden afsendt d. 27. oktober 2010.<br />
<a name='more'></a><br />
<blockquote>Kære Allan Hansen<br />
<br />
Jeg kan forstå, at du allerede har modtaget svar på din henvendelse fra DTU, Aqua.<br />
<br />
Der er ikke foretaget konsekvensvurdering i Isefjorden for så vidt angår muslingefiskeriet, da der ikke er givet tilladelse til muslingefiskeri i den del af fjorden, der er Natura -2000 område.<br />
<br />
For så vidt angår marsvin fremgår det, som oplyst fra DTU, af konsekvensvurderingerne vedr. muslingefiskeri i Limfjorden, at der ikke er konflikt mellem muslingefiskeriet og marsvinenes fødegrundlag, jf. side 74 i konsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger i Løgstør Bredning 2010/2011. <br />
<br />
Konsekvensvurdering er foretaget af DTU i august 2010 og offentliggjort på DTU, Aquas hjemmeside.<br />
<br />
Med venlig hilsen<br />
<br />
Birgit Bolgann</blockquote>Det lader ikke som om, at de overhovedet har læst, hvad jeg skriver i den oprindelige mail og heller ikke svaret fra miljøministeriet.<br />
<h2>DTU Aqua har ikke lavet konsekvensvurderinger at muslingefiskeriet påvirkning af marsvin.</h2>Min mail til DTU- Aqua var et spørgsmål om at se konsekvensvurderingen for muslingefiskeriet påvirkning af marsvin i Lillebælt og Limfjorden afsendt d. 18. oktober 2010.<br />
<blockquote>Kære DTU Aqua - Institut for Akvatiske Resourcer,<br />
<br />
Jeg vil gerne bede om at se den rapport, som ligger til grund for udsagnet:<br />
”Muslingefiskeri vil ikke påvirke fødegrundlaget for marsvin”<br />
fra rapporterne om Konsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger i Lillebælt, Lovns Bredning og Løgstør Bredning:<br />
http://www.aqua.dtu.dk/upload/dfu/muslinger/notat_fiskeri_af_bl%C3%A5muslinger_lilleb%C3%A6lt_2010.pdf<br />
, http://www.praesten.dtu.dk/upload/dfu/muslinger/konsekvensvurdering_lovns_bredning_2009_2010_final.pdf<br />
, http://www.praesten.dtu.dk/upload/aqua/forskning/skaldyr/konsekvensvurdering_logstor-bredning-31aug2010.pdf<br />
<br />
I skriver også i disse rapporter at <br />
”Muslingefiskeri vil medføre en forringelse af bundfauna” <br />
og ”Fjernelse af substrat som konsekvens af fiskeri med skrabende redskaber er en irreversibel proces, og gentagende skrab vil akkumulere effekten.”<br />
<br />
Den eneste rapport om marsvin, som jeg kan finde via Google og andre steder er rapporten ”Rødsand 2 Offshore Wind Farm - Environmental Impact Assessment - Marine mammals”: http://193.88.185.141/Graphics/Energiforsyning/Vedvarende_energi/Vind/havvindmoeller/Udbud%20af%20R%C3%B8dsand%20II%20havvindm%C3%B8llepark/VVM/Bilag%201-14/8.%20Marine%20mammals.pdf<br />
<br />
Her siges der bl.a., at habitatødelæggelse vil have en negativ effekt på bestanden af marsvin, og at det kun kan modvirkes med modforanstaltninger som konstruktion af nye habitatområder og fiskestop.<br />
<br />
Jeg er derfor meget interesseret i at se den rapport, som dokumenterer at forringelsen af bundfaunaen ved muslingefiskeri sammen med evt. modforanstaltninger giver resultatet ” Muslingefiskeri vil ikke påvirke fødegrundlaget for marsvin”.<br />
<br />
På forhånd tak.</blockquote>Det svar fik jeg d. 31. oktober 2010:<br />
<blockquote>Kære Allan Hansen<br />
<br />
Tak for din henvendelse vedr effekten af muslingefiskeri på marsvin. Det fremgår at den rapport du henviser til fra Rødsand at marsvin hovedsageligt lever af fisk.<br />
<br />
På DMU’s hjemmeside (www.dmu.dk/foralle/Dyr+og+planter/Marsvin) beskrives marsvins føde valg som: <br />
<br />
Marsvin har en meget varieret kost, afhængig af hvilke typer byttedyr der er det sted de lever. De spiser en lang række fisk heriblandt torsk, sildefisk, fladfisk m.m., men tager også små blæksprutter. Man har tidligere troet at marsvin fangede det meste af deres bytte i de frie vandmasser. Men ny forskning har vist at de bruger meget tid på at gennemrode havbunden med snuden for at fange de fisk der gemmer sig her.<br />
<br />
Marsvinenes fødevalg er endvidere beskrevet i:<br />
Aarefjord, H. & Bjørge, A.J., 1995: Diet of the Harbour Porpoise (Phocoena phocoena) in Scandinavian Waters. International Whaling Commission (Special Issue 16), pp.211-222.<br />
Börjesson, P., Berggren, P. & Ganning, B., 2003: Diet of harbour porpoises in the Kattegat and Skagerrak seas: Accounting for individual variation and sample size. Marine mammal science, Vol. 19 (1), pp.38-58.<br />
<br />
I DTU Aquas konsekvensvurderinger for muslingefiskeri i Lillebælt, Løgstør og Lovns Bredninger konkluderes det, at fiskeri vil påvirke forekomsten af ålegræs og makroalger i disses udbredelsesområde, vil påvirke bundfaunaen, og at der ikke påføres langtidseffekter på substrat. Set i lyset af at marsvin har et bredt fødespekter, samt at de arealer der påvirkes direkte af muslingefiskeri udgør relativt små områder, vurderes det, at fiskeriet ikke vil skade fødegrundlaget for marsvin. <br />
<br />
Har du yderligere kommentarer eller spørgsmål er du velkommen til at kontakte DTU<br />
<br />
Med venlig hilsen<br />
<br />
Per Dolmer </blockquote>Her er der heller ikke lavet konsekvensvurderinger muslingefiskeriet påvirkning af marsvin, men kun nogle referencer til et par gamle rapporter, som beskriver marsvinens fødevalg på dybt vand i Kattegat og Skagerak. Resten er rent argumentivt og i direkte modstrid med de 2 kilder, som jeg nævnte i min mail til Aqua-DTU. Aqua-DTU's rapporter skriver intet om muslingefiskeriet effekt på fiskebestande, som marsvin jo er afhængige af. Jeg tor ikke på, at et udsagn som "Muslingefiskeri vil ikke påvirke fødegrundlaget for marsvin" er gyldigt, når andre projekter som f. eks. <a href="http://www.ens.dk/da-DK/UndergrundOgForsyning/VedvarendeEnergi/Vindkraft/Havvindmoeller/Miljoepaavirkninger/Miljoeunders%C3%B8gelser%20for%20specifikke%20projekter/Sider/Forside.aspx">Rødsand 2</a> skal store og grundige <a href="http://193.88.185.141/Graphics/Energiforsyning/Vedvarende_energi/Vind/havvindmoeller/Udbud%20af%20R%C3%B8dsand%20II%20havvindm%C3%B8llepark/VVM/Bilag%201-14/8.%20Marine%20mammals.pdf">rapporter om marsvin (pdf 4.8 MB)</a>. Jeg vil tro, at muslingefiskeri er langt mere skadeligt på fiskebestandene end et par havvindmøller.Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/16863508340487629000noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7389137669428077457.post-81546233932352798762010-12-07T19:36:00.002+01:002010-12-07T19:39:52.710+01:00Marsvin er også beskyttet udenfor Natura 2000 områder<h2>Marsvin er også beskyttet udenfor Natura 2000 områder.</h2>Miljøministeriet har d. 2. november 2010 svaret på min mail om <a href="http://lichtenhansen.blogspot.com/2010/10/stop-muslingefiskeri-i-isefjorden.html">muslingefiskeri i Isefjorden</a>, og siger, at habitatdirektivets bilag IV også beskytter marsvin udenfor Natura 2000 områder:<br />
<a name='more'></a><br />
<blockquote>Kære Allan Hansen<br />
<br />
Tak for dit brev til Miljøministeriet ang. beskyttelse af marsvin.<br />
Der er i de danske havområder udpeget habitatområder til beskyttelse af marsvin. Områderne fremgår af:<br />
http://www.blst.dk/NR/rdonlyres/33EE03BA-459C-4179-8B7B-7AA200124262/98891/Udpgr2009opdateretmednyemarineomrder1.pdf <br />
Marsvin er desuden omfattet af en særlig beskyttelse i henhold til habitatdirektivet (Bilag 4-art). Det betyder, at marsvins yngle- og rastepladser ikke må ødelæggelse. Beskyttelsen er generel, og gælder således ikke kun i udpegede områder.<br />
I Danmark er Habitatdirektivet gennemført således, at det er Miljøministeriet, der udpeger de beskyttede områder, varetager den overordnede planlægning for områderne og iværksætter den nødvendige overvågning. Selve beskyttelsen af Natura 2000-områderne sker via sektorlovgivningen hos de relevante sektorministerier.<br />
Fødevareministeriet er myndighed på fiskeriområdet, herunder muslingefiskeriområdet.<br />
De habitatområder, hvor marsvin er på udpegningsgrundlaget er kerneområderne for arten i de danske farvande. Det videnskabelige grundlag for udpegningen af områderne er en rapport http://www2.dmu.dk/Pub/FR657.pdf udarbejdet af Danmarks Miljøundersøgelser. Isefjord er ikke et kerneområde for marsvin. <br />
DMU taler om opdeling i 3 forskellige marsvine-bestande i de danske farvande. En i Nordsøen, 1 i de indre danske farvande og 1 i Østersøen øst for Møn, som menes at udgøre en selvstændig genetisk bestand. <br />
De marsvin, der observeres i Isefjord regnes til bestanden i de indre danske farvande.<br />
Vi håber, at du kan bruge ovennævnte informationer.<br />
<br />
Med venlig hilsen<br />
<br />
Lone Reersø Hansen <br />
Biolog <br />
Naturområdet<br />
Dir tlf.: (+45) 72 54 48 53 <br />
loreh (at) blst.dk<br />
Miljøministeriet<br />
By- og Landskabsstyrelsen<br />
Haraldsgade 53<br />
DK - 2100 København Ø<br />
Tlf.: (+45) 72 54 47 00 <br />
www.blst.dk</blockquote>Fødevareministeriet har myndigheden på muslingefiskeri-området og tager sig af selve beskyttelsen.<br />
Nu venter jeg på et svar fra dem.Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/16863508340487629000noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7389137669428077457.post-2739580252345768482010-10-27T08:59:00.002+02:002010-12-07T19:37:38.885+01:00Stop muslingefiskeri i Isefjorden<h2>Marsvin (den lille hval) er strengt beskyttet - på papiret !</h2>Marsvin, en af verdens mindste hvaler, er strengt beskyttet efter habitatdirektivets bilag IV, og deres yngle- og rasteområder må ikke beskadiges eller ødelægges. <br />
Det overholdes ikke i Isefjorden, da fjordbunden ødelægges irreversibelt af muslingefiskeri.<br />
<h2>Mail til Fiskeridirektoratet og Miljøministeriet </h2>Jeg har derfor d. 27-10-2010 bedt Fiskeridirektoratet og Miljøministeriet om øjebikkeligt at stoppe muslingeskrab i Isefjorden. <br />
<a name='more'></a><br />
<blockquote>Til Fiskeridirektoratet og Miljøministeriet<br />
<br />
For at overholde reglerne om beskyttelse af yngle og rasteområde for marsvin i Isefjorden, foreslår jeg et omgående stop for muslingefiskeri med skrabemetoden i Isefjorden. <br />
<br />
Isefjorden er yngle-(5) og opholdsområde(6,7,8,9,10) for marsvin og er beskyttet efter habitatdirektivets bilag IV (11 – Bilag 3).<br />
<br />
Naturbeskyttelsesloven (11 – Kapitel 5) siger klart:<br />
§ 29 a. De dyrearter, der er nævnt i bilag 3 til loven, må ikke forsætligt forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden. Forbuddet gælder i forhold til alle livsstadier af de omfattede dyrearter.<br />
Stk. 2. Yngle- eller rasteområder for de arter, der er nævnt i bilag 3 til loven, må ikke beskadiges eller ødelægges.<br />
<br />
Jeg har med en undervandsvideo set den mudder/sand ørken på bunden af fjorden, som muslingeskrab medfører. <br />
<br />
Aqua – DTU’s rapporter (1,2,3) konkluderer det samme: <br />
”Muslingefiskeri vil medføre en forringelse af bundfauna” og ”Fjernelse af substrat som konsekvens af fiskeri med skrabende redskaber er en irreversibel proces, og gentagende skrab vil akkumulere effekten”.<br />
<br />
Det er også almindelig kendt, at muslingeskrab øger risikoen for iltsvind, og hindrer udbredelsen af ålegræs<br />
<br />
Nyere forskning viser at marsvinet finder sin føde ved havbunden.(12)<br />
<br />
Hertil kommer Rødsand 2 rapporten (4) som bl.a. siger, at både habitatødelæggelse og nedsat biodiversitet vil have en negativ effekt på bestanden af marsvin.<br />
<br />
Der er derfor for mig ingen tvivl om, at muslingeskrab ødelægger Isefjorden som yngle- og rasteområde for marsvin, og at hvert eneste ekstra bundskrab giver en yderligere irreversibel negativ effekt.<br />
Der skal derfor laves en konsekvensvurdering af ovenstående, før muslingeskrab evt. igen kan genoptages.<br />
<br />
Forskerne mener, at marsvin er opdelt i forskellige bestande(12) langs kysterne. Hvis det viser sig at Isefjorden har sin egen separate bestand, gør det bare sagen endnu mere alvorlig og akut. <br />
<br />
Referencer:<br />
1. Aqua-DTU - <a href="http://www.aqua.dtu.dk/upload/dfu/muslinger/notat_fiskeri_af_bl%C3%A5muslinger_lilleb%C3%A6lt_2010.pdf">Notat Om Konsekvensvurdering af fiskeri af blåmusling i Lillebælt 2010 (1.7 MB)</a>. <br />
2. Aqua-DTU - <a href="http://www.aqua.dtu.dk/upload/aqua/forskning/skaldyr/konsekvensvurdering_logstor-bredning-31aug2010.pdf">Konsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger i Løgstør Bredning 2010/2011. (7.9 MB pdf)</a>.<br />
3. Aqua-DTU - <a href="http://www.aqua.dtu.dk/upload/dfu/muslinger/konsekvensvurdering_lovns_bredning_2009_2010_final.pdf">Konsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger i Lovns Bredning 2009/2010 (3.7 MB pdf)</a>. <br />
4. NERI Commissioned Report to DONG Energy - <a href="http://193.88.185.141/Graphics/Energiforsyning/Vedvarende_energi/Vind/havvindmoeller/Udbud%20af%20R%C3%B8dsand%20II%20havvindm%C3%B8llepark/VVM/Bilag%201-14/8.%20Marine%20mammals.pdf">Rødsand 2 Offshore Wind Farm Environmental Impact Assessment – Marine mammals (4,7 MB pdf)</a>. <br />
5. Hvaler.dk: <a href="http://www.hvaler.dk/xobs2002.htm">Marsvinefødsel i Isefjorden</a>. <br />
6. Fugle og natur: <a href="http://www.fugleognatur.dk/vispaakort.aspx?artid=943">Observationer af marsvin</a>.<br />
7. Track-it: <a href="http://harbourporpoise.trackit.cubitech.dk/main">Satellitsporing af marsvin</a>.<br />
8. Hvaler.dk via Google: <a href="http://www.google.dk/#q=marsvin+isefjorden+site%3Ahvaler.dk">marsvin hvaler site:hvaler.dk. </a><br />
9. Andre observationer via Google: <a href="http://www.google.dk/#q=marsvin+isefjorden+-%22hvaler.dk%22">marsvin isefjorden -hvaler.dk</a>.<br />
10. Orø hjemmeside: <a href="http://www.oroe.dk/">Se marsvin i sommerferien på Orø</a>. <br />
11. Retsinformation: <a href="https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=127104#K5">Naturbeskyttelsesloven</a>. <br />
12. DMU: <a href="http://www.dmu.dk/dyrplanter/dyr/havpattedyr/marsvin/marsvinetsbiologi/">Marsvinets biologi</a>.<br />
<br />
Jeg har sendt denne mail til både Fiskeridirektoratet og Miljøministeriet, da jeg ikke er helt klar over, hvem der har ansvaret for ovenstående forhold. <br />
<br />
Det er desuden lagt på min blog: ....<br />
Med venlig hilsen<br />
Allan Hansen<br />
......</blockquote><h2>Muslingedyrkere har en fremtid som helte</h2>Jeg er ikke ude på at skade muslingefiskerne i Isefjorden, men jeg mener ikke at man skal tillade aktiviteter, der bevisligt skader naturen. Omlægning af muslingefiskeri er svaret. Der findes jo metoder som f.eks. <a href="http://www.seafoodindustry.co.nz/n287,55.html">dyrkning af muslinger på tove</a>. Det giver <a href="http://www.danskakvakultur.dk/default.aspx?pageid=296">muslinger i bedre kvalitet</a> og kan muligvis både kan gavne marsvinet (<a href="http://www.seafoodindustry.co.nz/n287,55.html">kunstige rev, som tiltrækker mængder af små fisk</a>), <a href="http://www.suite101.com/content/mussel-farming-in-new-zealand-a213869">turistindustrien</a> og hjælpe med til at <a href="http://www.dr.dk/P1/Miljoereportagen/Udsendelser/2010/08/16103948.htm">fjerne forurenende næringsstoffer</a> og derved <a href="http://www.cbmi.dk/?action=news_show&id=2576">nedbringe kvælstofindholdet</a> i fjorden. <br />
Muslinger behøver ikke at blive udråbt som skurken af diverse miljøorganisationer (<a href="http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=9780">DN</a>, <a href="http://www.dof.dk/index.php?id=nyheder&s=nyheder&m=visning&nyhed_id=541">DOF</a> m.fl.). En omlægning af muslingeskrab til muslingedyrkning er løsningen.<br />
<br />
Muslinger og muslingedyrkere kan ende med at blive naturens helte - det kræver bare lidt ansvarlighed og handling.<br />
<h2>Marsvin i Isefjorden</h2>I gamle dage var der så mange marsvin i Isefjorden at den blev opkaldt efter marsvinet. Ise er et gammelt ord for marsvin, så Isefjorden betyder Marsvinefjorden. Inderst inde i Isefjorden ligger også Marsvineholme. Der ses og rapporteres jævnligt om marsvin i fjorden, og dette nævnes også i forskellige turistbrochurer. Den lille hval marsvinet ikke bare ses i Isefjorden - det er et af de få steder i de Danske farvande, hvor en <a href="http://www.hvaler.dk/xobs2002.htm">marsvinefødsel</a> er observeret.<br />
<br />
Forskerne mener i dag, at marsvin er <a href="http://www.dmu.dk/dyrplanter/dyr/havpattedyr/marsvin/marsvinetsbiologi/">opdelt i forskellige bestande</a> langs kysterne. Hvis det viser sig at Isefjorden har sin egen separate bestand betyder det, at vi skal passe på på dem, der er tilbage. <br />
<br />
Foto af marsvin i Isefjorden kan ses her: <a href="http://www.photosension.dk/foto-billeder.aspx/marsvin-i-isefjorden">Marsvin</a>, <a href="http://www.fugleognatur.dk/gallery.asp?mode=ShowLarge&ID=109559">Marsvin</a>, <a href="http://www.odsherred-naturskole.dk/specielle_arran.asp">Marsvin</a>, <a href="http://oleshavkajak.blogspot.com/2008_04_01_archive.html">Marsvin</a>.<br />
<a href="http://www.photosension.dk/foto-billeder.aspx/marsvin-i-isefjorden"><br />
<img alt="Marsvin" height="333" src="http://www.photosension.dk/foto-galleri-billede/mellem/20091107-9876-marsvin-i-isefjorden.jpg" width="500" /></a><br />
Marsvin i Isefjordens Inderbredning mellem Bramsnæs og Munkholmbroen.<br />
<br />
<h2>Et håb om fremtiden for Isefjorden</h2>Jeg håber, at dette indlæg kan medvirke til, at vi også i fremtiden kan opleve at se marsvin i Isefjordens smukke vande og måske endda kalde det Marsvinefjorden. <br />
<br />
<a href="http://www.photosension.dk/">Allan Hansen, naturfotograf</a>Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/16863508340487629000noreply@blogger.com1Isefjord, Denmark55.8826943 11.809433155.690129299999995 11.342514099999999 56.0752593 12.2763521tag:blogger.com,1999:blog-7389137669428077457.post-61193603411147184082010-10-18T17:45:00.002+02:002010-12-07T19:38:00.953+01:00Marsvin og blåmuslinger<h2>Blåmuslinger - muslingefiskeri</h2>Rapporter fra AQUA - DTU viser, at Muslingefiskeri vil medføre en forringelse af bundfaunaen. En forringelse af bundfaunaen har efter min mening en stor indflydelse på resten af fødekæden og derfor også på marsvinet. <br />
<h2>Marsvin og bilag IV</h2>Marsvin er på <a href="http://www.blst.dk/NATUREN/Natura2000plan/Arternaturtyper/dyrearter_bilagIV.htm">bilag IV listen</a> over beskyttede arter, og det er derfor ikke tilladt at udøve aktiviteter, der har en negativ påvirkning af deres yngle- og rasteområder. En Rapport fra <a href="http://193.88.185.141/Graphics/Energiforsyning/Vedvarende_energi/Vind/havvindmoeller/Udbud%20af%20R%C3%B8dsand%20II%20havvindm%C3%B8llepark/VVM/Bilag%201-14/8.%20Marine%20mammals.pdf">Rødsand 2 projektet (4,8 MB pdf)</a> viser at habitatødelæggelse har en negativ indvirkning på bestanden af marsvin.<br />
<a name='more'></a><br />
<h2>Muslinger og marsvin i Isefjorden</h2>Da marsvin er en Bilag IV art og muslingefiskeri har en negativ indflydelse på fødekæden, burde der derfor findes en rapport, som beviser at fiskeri efter blåmuslinger ikke har en skadelig virkning på bestanden af marsvin i Isefjorden, eller at der er foretaget tiltag, der neutraliserer den skadelige påvirkning af muslingebundskrab.<br />
<h2>Hvor er rapporten?</h2>Jeg kan dog ikke finde en sådan rapport hverken på Fiskeridirektoratet eller Aquas hjemmeside eller via Google, men den må jo findes for at overholde reglerne om beskyttelse af Bilag IV arter.<br />
Jeg har derfor bedt om om få set rapporten om muslingefiskeriet indflydelse på bestanden af marsvin via en mail til AQUA - DTU.<br />
<blockquote>Kære DTU Aqua - Institut for Akvatiske Resourcer,<br />
<br />
Jeg vil gerne bede om at se den rapport, som ligger til grund for udsagnet:<br />
”Muslingefiskeri vil ikke påvirke fødegrundlaget for marsvin”<br />
<br />
fra rapporterne om Konsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger i Lillebælt, Lovns Bredning og Løgstør Bredning:<br />
<a href="http://www.aqua.dtu.dk/upload/dfu/muslinger/notat_fiskeri_af_bl%C3%A5muslinger_lilleb%C3%A6lt_2010.pdf">http://www.aqua.dtu.dk/upload/dfu/muslinger/notat_fiskeri_af_bl%C3%A5muslinger_lilleb%C3%A6lt_2010.pdf</a>,<br />
<a href="http://www.praesten.dtu.dk/upload/dfu/muslinger/konsekvensvurdering_lovns_bredning_2009_2010_final.pdf">http://www.praesten.dtu.dk/upload/dfu/muslinger/konsekvensvurdering_lovns_bredning_2009_2010_final.pdf</a><br />
, <a href="http://www.praesten.dtu.dk/upload/aqua/forskning/skaldyr/konsekvensvurdering_logstor-bredning-31aug2010.pdf">http://www.praesten.dtu.dk/upload/aqua/forskning/skaldyr/konsekvensvurdering_logstor-bredning-31aug2010.pdf</a><br />
<br />
I skriver også i disse rapporter at <br />
”Muslingefiskeri vil medføre en forringelse af bundfauna” <br />
og ”Fjernelse af substrat som konsekvens af fiskeri med skrabende redskaber er en irreversibel proces, og gentagende skrab vil akkumulere effekten.”<br />
<br />
Den eneste rapport om marsvin, som jeg kan finde via Google og andre steder er rapporten ”Rødsand 2 Offshore Wind Farm - Environmental Impact Assessment - Marine mammals”: <a href="http://193.88.185.141/Graphics/Energiforsyning/Vedvarende_energi/Vind/havvindmoeller/Udbud%20af%20R%C3%B8dsand%20II%20havvindm%C3%B8llepark/VVM/Bilag%201-14/8.%20Marine%20mammals.pdf">http://193.88.185.141/Graphics/Energiforsyning/Vedvarende_energi/Vind/havvindmoeller/Udbud%20af%20R%C3%B8dsand%20II%20havvindm%C3%B8llepark/VVM/Bilag%201-14/8.%20Marine%20mammals.pdf</a><br />
<br />
Her siges der bl.a., at habitatødelæggelse vil have en negativ effekt på bestanden af marsvin, og at det kun kan modvirkes med modforanstaltninger som konstruktion af nye habitatområder og fiskestop.<br />
<br />
Jeg er derfor meget interesseret i at se den rapport, som dokumenterer at forringelsen af bundfaunaen ved muslingefiskeri sammen med evt. modforanstaltninger giver resultatet ” Muslingefiskeri vil ikke påvirke fødegrundlaget for marsvin”.<br />
<br />
På forhånd tak.<br />
<br />
Med venlig hilsen<br />
<br />
Allan Hansen<br />
Fotograf<br />
...</blockquote>Jeg er meget nysgerrig efter at vide, hvilke modforanstaltninger der skal foretages i Isefjorden for at modvirke muslingeskrabets ødelæggende indvirkning på bundfaunaen. De ovenstående rapporter er godt nok om blåmuslingefiskeriet fra Limfjorden og Lillebælt, men nogenlunde de samme forhold må vel gælde for Isefjorden.<br />
<h2>Se marsvin i Isefjorden</h2>Der er jævnlige beretninger om marsvin set i den sydlige del af fjorden. Bl.a. ved Holbæk og Ejby og jeg var selv så heldig at få nogle billeder af <a href="http://www.fugleognatur.dk/gallery.asp?mode=ShowLarge&ID=109559">marsvin mellem Bramsnæs og Munkholmbroen</a>. Kystskrænterne ved Ejby Ådal på en dag med ingen vind er et godt sted at kigge efter marsvin. <br />
Husk at indberette dine iagttagelser på f.eks. <a href="http://www.fugleognatur.dk/naturbasen.aspx">Naturbasen - Fugle og Natur</a> eller <a href="http://www.hvaler.dk/">Hvaler.dk</a>. Det hjælper med til at beskytte marsvin og andre havpattedyr i vores farvande.Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/16863508340487629000noreply@blogger.com0Denmark55.719375835287821 11.8130493164062555.52599983528782 11.346130316406249 55.912751835287821 12.279968316406251tag:blogger.com,1999:blog-7389137669428077457.post-67388812739707853822010-09-27T20:26:00.017+02:002011-07-28T01:25:08.786+02:00Tempelkrogen - en truet naturperle<h2>Tempelkrogen før og nu</h2>For 80 år siden fangede man mange marsvin med net i Tempelkrogen. I dag er her ingen, og i den inderste del af Isefjorden ses den kun meget sjældent. De ældste fiskere ved Tempelkrogens bådelaug fortæller gerne om gamle dages fiskeri - masser af ål og fladfisk. I dag er der kun meget få ål at fange. <br />
Tempelkrogens vand må have været rent og klart dengang for 80 år siden. Bundvendinger, som dræber alt liv, forekom nok ikke dengang.<br />
D. 1. august 2010 blev en stor del af Tempelkrogen ramt af endnu en altødelæggende bundvending.<br />
<a name='more'></a><br />
<h2>Tempelkrogen - Håbet om et bedre vandmiljø</h2>Miljøministeriets <a href="http://www.vandognatur.dk/Emner/Vandplaner/Vandomraaderne/2_2_Roskilde_Fjord.htm">Vandplan Isefjorden</a> med delplanen Tempelkrog Syd giver giver et lille håb om et forbedret vandmiljø. Det er en plan til 54 mio. kr. pr år (ref: <span style="color: black;"><a href="http://www.naturstyrelsen.dk/VANDET/Vandplaner/Se_vandplanerne/Isefjord_og_Roskilde_Fjord/">Miljøministeriet - Naturstyrelsen</a></span>) Den største indsats - specielt til gavn for Tempelkrogen og den sydligste del af Isefjorden - er <a href="http://www.holbaeknettet.dk/site.aspx?MenuID=1179&Langref=331&Area=&topID=&ArticleID=20816&expandID=9808">Tempelkrog Syd</a> / <span style="color: black;"><a href="http://www.skovognatur.dk/Naturprojekter/Projekter/Sjaelland/Isefjorden/Projekter/Tempelkrog_Syd.htm">Vådområdeprojekt Tempelkrogen</a></span>, hvor en del af <a href="http://www.holbaeknettet.dk/dokumenter/elverdamsaaens_omlaegning.pdf">Elverdamsåen omlægges</a> og laves til vådområde.<br />
<br />
<h2>Vandplanen - Hvad mangler der?</h2>Og så er der jo alt det, som ikke står i vandplanen - Ødelæggelse af fjordbunden og udledning af gødet drænvand fra landbrugsarealer ved selve fjorden.<br />
<br />
<h2>Fiskeri efter muslinger ødelægger havbunden</h2>Der er tilsyneladende intet tiltag for at begrænse muslingefiskeriet efter skrabemetoden, hvor bunden systematisk ødelægges år efter år. Jeg gået i området og sejlet i fjorden gennnem flere år, og hver gang muslingeskraberne har været der, flyder det med ålegræs i ugerne efter. Fiskeriet efter muslinger må ellers ikke ødelægge ålegræsset. Jeg har også været nede på bunden med et videokamera, og det er bare deprimerende at se den mudderørken, som skrabningen har efterladt. <br />
<a href="http://www.aqua.dtu.dk/">Aqua - Institut for Akvatiske Resourcer</a> har da også skrevet i flere rapporter - bl.a. i <a href="http://www.praesten.dtu.dk/upload/dfu/muslinger/konsekvensvurdering_lovns_bredning_2009_2010_final.pdf">Muslingefiskeri i Løgstør Bredning (pdf - 1.8 MB)</a> at:<br />
<blockquote>Muslingefiskeri vil medføre en forringelse af bundfauna.</blockquote><blockquote>Fjernelse af substrat som konsekvens af fiskeri med skrabende redskaber er en irreversibel proces, og gentagende skrab vil akkumulere effekten.</blockquote><blockquote>Muslingefiskeri vil ikke påvirke fødegrundlaget for marsvin.</blockquote>Der er dog ikke nogen dokumentation for dette sidste udsagn om fødegrundlaget for marsvin. Der er lidt underligt, da marsvin er en <a href="http://www.dmu.dk/udgivelser/dmunyt/2007/22/habitat/">Bilag IV</a> art, og som dermed pålægger Danmark at sikre yngle- og rasteområder mod beskadigelse eller ødelæggelse. <br />
Jeg har derfor bedt <a href="http://www.aqua.dtu.dk/"><span style="font-family: inherit;">Aqua - Institut for Akvatiske Resourcer</span></a> om den manglende dokumentation.<br />
<br />
Der findes jo meget mere miljøvenlige metoder som <a href="http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=9780">dyrkning af muslinger på tove og net</a> (Linket var oprindelig til Aqua: <span style="font-size: x-small;">http://www.aqua.dtu.dk/Erhvervsfiskeri/Fiskebestande/Muslinger_og_oesters/Opdraet.aspx</span>, men denne side er pr 2010-10-14 slettet. I stedet er linket til DN's mening om DTU's indlæg).<br />
<br />
<h2>Landbrugets forurening med kvælstof og fosfor</h2>Tempelkrogen grænser op til områder med landbrugsjord. Heldigvis er mange af strandengene omkring fjorden fredede, så her må ikke dyrkes afgrøder. Meget af jorden tilhører Eriksholm Gods eller Slot og er udlagt som fredskov og noget af er også beskyttet efter §3 i naturbeskyttelsesloven. Det må da være godt for vandmiljøet i Tempelkrog - men...<br />
<br />
<h2>Dræn ledes ud på enge kun få meter fra strandkanten</h2>Dræn fra landbrugsområderne når dog alligevel til Tempelkrogens vand. Drænvandet ledes ud midt på engen og løber videre ud i vandet. <br />
<br />
<a href="http://picasaweb.google.com/lh/photo/u24Ta1O-puVH8TsntC7t8Q?feat=embedwebsite"><img src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEivhQfaUUMTnpMR1lmHN66ihIRDDVxdOYFXXEGsatunqY0fUUC5DavuF1TlC2nCzqVkt1L2fLKA3G5ckpuk9SS22EX9HVS1Cccma8KMsTSVHb2shyfkRKLB2mR7pW0-wFDiTHJIdgwMV7M/s400/fredet-strandeng-20100926-4423.jpg" /><br />
Drænvand udløb på eng</a> <br />
Engen er tydeligt påvirket og det mørkegrønne græs hele vejen ned til vandkanten indikerer tydeligt at der her er masser af gødning i drænvandet, og at det meste render direkte i fjorden. <br />
<br />
Der er flere dræn i området.<br />
<br />
<iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?hl=da&ie=UTF8&msa=0&msid=104858358751155919347.00049139c06ced88b0019&t=h&source=embed&ll=55.676145,11.78833&spn=0.004235,0.010729&z=16&output=embed" width="500"></iframe><br />
<small>Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?hl=da&ie=UTF8&msa=0&msid=104858358751155919347.00049139c06ced88b0019&t=h&source=embed&ll=55.676145,11.78833&spn=0.004235,0.010729&z=16" style="color: blue; text-align: left;">Tempelkrogen - drænvand ud på fredet areal</a> på et større kort</small><br />
<h2>Er det lovligt?</h2>Det er desværre lovligt at lede drænvand med masser af gødning direkte ud på en eng få meter fra et følsomt naturområde som Tempelkrogen. Denne slags udledninger fra landbruget modarbejder den store vandplan, som skulle give os et bedre vandmiljø i fjorden. <br />
<br />
<h2>Drænvand kan renses før udledning - billigt og fleksibelt</h2>Hedeselskabet har beskrevet hvordan dræn og drænvand kan renses vha. små <a href="http://www.minivaadomraader.dk/Projekt.5532.aspx">Minivådområder - små enheder med stor effekt</a>. Princippet om at<em> <strong>Forureneren skal betale</strong></em> kan derfor også lade sig gøre for landbrug, og det er både billigt og fleksibelt. Denne elegante løsning burde have været med i politikernes projekt <strong>Grøn Vækst 2010</strong>.<br />
<br />
<h2>Et godt havmiljø har desværre lange udsigter</h2>Jeg tror desværre, at det tager mange, mange år før vi slipper for bundvendinger og igen får marsvin i Tempelkrogen. Det er masser af velmenende mennesker og foreninger, og miljøministeriet gør et stort arbejde - Udledninger fra landbruget og ødelæggelse af havbunden gør det ikke let. Tempelkrog Syd projektet gør det ikke alene.<br />
<h2>Marsvin i Tempelkrogen - en fremtidsdrøm</h2>Min drøm er, at vi igen kan se masser af marsvin i den indre del af Isefjorden og i Tempelkrogens naturskønne vande. <br />
<a href="http://www.photosension.dk/foto-billeder.aspx/marsvin-i-isefjorden"><br />
<img alt="Marsvin i Isefjorden nord for Munkholmbroen. " height="333" src="http://www.photosension.dk/foto-galleri-billede/mellem/20091107-9876-marsvin-i-isefjorden.jpg" width="500" /><br />
Marsvin i Isefjorden mellem Ejby og Munkholmbroen</a><br />
Et af de meget sjældne syn i den sydlige Isefjord.<br />
<br />
Billeder og tekst af <a href="http://www.photosension.dk/">Fotograf Allan Hansen</a>Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/16863508340487629000noreply@blogger.com0Vipperød, 4390, Denmark55.673809374897317 11.78833007812555.66170937489732 11.759147578125 55.685909374897314 11.817512578125tag:blogger.com,1999:blog-7389137669428077457.post-46572819683118520272010-08-24T12:53:00.000+02:002010-08-24T12:53:54.290+02:00Albino pingviner og sorte pingviner<a href="http://www.photosension.dk/foto-billeder.aspx/all-white-chinstrap-penguin" title="All-white Chinstrap penguin"><img alt="All-white (Leucistic) Chinstrap penguin" height="144" src="http://www.photosension.dk/foto-galleri-billede/lille/all-white-chinstrap-penguin-20080117-1138.jpg" width="216" /></a> <a href="http://www.photosension.dk/foto-billeder.aspx/black-king-penguin" title="All-black penguin or penguin dressed in black mud?"><img alt="All-black penguin or penguin dressed in black mud?" height="144" src="http://www.photosension.dk/foto-galleri-billede/lille/black-penguin-20080108-4824.jpg" width="180" /></a><br />
<br />
<h2>Sorte pingviner</h2>Den sorte farve skyldes melanisme, som forårsager en overproduktion af melanin, og fuglene bliver helt eller delvist sorte. Helt sorte pingviner er så sjældne, at de kommer på forsiden af internationale nyhedsmedier, når de ses.<br />
<a name='more'></a><br />
Album <a href="http://www.photosension.dk/album-gallerier.aspx/pingvin-billeder" title="Pingviner på Antarktis / Sydpolen - billeder og fotos">Pingviner</a><a href="http://www.photosension.dk/foto-billeder.aspx/black-king-penguin" title="Sort pingvin"><br />
<img alt="Sort pingvin" height="400" src="http://www.photosension.dk/foto-galleri-billede/mellem/black-penguin-20080108-4824.jpg" width="500" /></a><br />
Sort pingvin.<br />
<br />
Ovenstående kongepingvin så jeg Sydgeorgien i 2008, men det er sandsynlig bare en almindeligt farvet pingvin, der har taget sig et bad i sort mudder. <br />
<br />
I marts 2010, blev en sort kongepingvin set, fotograferet og filmet på Sydgeorgien tæt ved Antarktis.<br />
<br />
<a href="http://picasaweb.google.co.uk/lh/photo/OkLhPrn6KPlnlgj63yNSuA?feat=embedwebsite"><img src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiskud3jFdawRjTKRBlztuYF5VhtJ9zbvl-CJ8-Dv7zMWyMLDtPBCfDjw11WhEyzOwUrGHWIrI_koYOFeVCE6dhqLTikVCsm0La0pEgiglmhbRo69iwiLg9-vQR7aRBjeuEli584XOvCng/s400/sort-pingvin-ng.jpg" /></a><br />
Photo via Andrew Evans fra <a href="http://blogs.nationalgeographic.com/blogs/intelligenttravel/2010/03/todays-pic-rare-black-penguin.html">National Geographic</a>.<br />
Og videoen ses her; <a href="http://blogs.nationalgeographic.com/blogs/intelligenttravel/2010/03/bus2antarctica-video-the-rare.html">The rare black penguin</a><br />
<br />
Rygterne om denne sorte kongepingvin fra Fortuna Bay på Sydgeorgien har ellers svirret i flere år, men først nu er beviserne her. <br />
<br />
<h2>Albino - Leucism pingviner</h2>Albinoer har altid røde øjne, og har ofte et meget dårligt syn og dør som regel meget hurtigt. <br />
Delvise albinoer eller leucism, som det hedder, er mere levedygtige. Leucism er en genetisk defekt, der medfører mangel på pigmentet melanin. Pingviner med leucism er meget sjældne, og kun 1 ud af ca. 200.000 pingviner lider af denne defekt.<br />
<br />
Album <a href="http://www.photosension.dk/album-gallerier.aspx/pingvin-billeder" title="Pingviner på Antarktis / Sydpolen - billeder og fotos">Pingviner</a><a href="http://www.photosension.dk/foto-billeder.aspx/all-white-chinstrap-penguin" title="Hvid rempingvin"><br />
<img alt="Hvid rempingvin" height="333" src="http://www.photosension.dk/foto-galleri-billede/mellem/all-white-chinstrap-penguin-20080117-1138.jpg" width="500" /></a><br />
Hvid (Leucistic) rempingvin<br />
<br />
Jeg så denne rempingvin på øen Deception Island i Antarktis. Mangelen på melanin betyder at fjerdragten næsten er helt hvid. De andre rempingviner var meget aggressive over for denne hvide artsfælle.<br />
<br />
Det er svært at lære anderledes - Enten kommer man på forsiden af nyhedsmedierne, eller også bliver man moppet af de andre.Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/16863508340487629000noreply@blogger.com0Deception Island, Antarctica-62.9523019 -60.5856791-63.0303624 -60.8191386 -62.8742414 -60.3522196tag:blogger.com,1999:blog-7389137669428077457.post-16708154776154998322010-04-28T23:37:00.001+02:002010-04-28T23:38:32.548+02:00Dansknet og bredbånd / fibernet i ArnakkeArnakke Antennelaug har i mange år leveret de nødvendige kanaler billigt og effektivt.<br />
<br />
I forbindelse med digitaliseringen af TV-signalet i efteråret 2009, besluttede Arnakke Antennelaug, at lade Dansknet levere TV til Antennelaugets medlemmer via fiber fra 1. jan 2010.<br />
<br />
Vi syntes, at Dansknets TV-pakker var for dyre i forhold til de TV-kanaler, vi ønskede at se, og besluttede derfor at udmelde os inden udgangen af året. Dette meddelte vi Dansknet, da de kontaktede os i efteråret 2009 for at lægge fiber ind.<br />
<br />
Manden fra Dansknet overtalte os imidlertid til at få installeret fibernet alligevel, da det var billigere for dem at installere det samtidigt med resten af Arnakke. Vi skulle ikke betale noget, før vi fik brug for det. Han var meget sikker på, at vi ville få brug for det på et eller andet tidspunkt, og han så det som en investering i fremtiden for Dansknet.<br />
<a name='more'></a><br />
Vi accepterede noget nølende hans forklaring, efter at han adskillige gange fortalte os, at det ikke ville koste os noget, før vi selv sagde til.<br />
Senere, da kablet skulle graves ned, bad han om en underskrift på en gravetilladelse. Vi blev lidt mistroiske. Hvad betød dette for vores engagement med Dansknet rent økonomisk? <br />
Endnu engang forklarede han, at vi ikke skulle betale noget, før vi rent faktisk indgik en aftale med Dansknet om enten TV, bredbånd eller telefoni. Det var, som han forklarede, en ren win-win situation - Dansknet fik installeret bredbånd hos os billigt, fordi de alligevel var i området, og fordi de var sikre på at vi på et eller andet tidspunkt ville indgå en aftale med dem - De var jo de billigste - og de arbejdede også på at levere TV som enkelt-kanaler i stedet for de nuværende pakke-løsninger. Vi skulle ikke betale, før vi besluttede at anvende Dansknets fiber. Den eneste årsag til, at vi skulle skrive under var, at de ikke måtte grave på vores grund uden vores underskrift.<br />
<br />
Vi skrev under, og havde nu muligheden for hurtigt at tilmelde os diverse bredbånds-fiber tjenester den dag, vi fik brug for det. Det ville ikke koste os noget. Manden fra Dansknet forklarede flere gange, at Dansknet så indlæggelsen af fiber hos os som en investering i fremtiden.<br />
<br />
Som det er nu, er vi godt tilfredse med Vestnet som bredbåndsudbyder og TV via det digitale sendenet, hvor vi kan se DR1, DR2 og TV2. Vi savner dog lidt TV2-film. National Geographic kunne vi godt tænke os. Vi ser tiden lidt an og håber, at det på et tidspunkt bliver muligt at betale for præcis de kanaler, man ønsker.<br />
<br />
Alt i alt, so far so good. Vi kan se de mest nødvendige Tv-kanaler, internettet fungerer fint, og vi har indlagt fiber klar til brug den dag, hvor vi føler behov for at bruge det.Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/16863508340487629000noreply@blogger.com14390 Arnakke, Denmark55.670977858685767 11.76876068115234455.667952858685766 11.761465181152344 55.674002858685768 11.776056181152343tag:blogger.com,1999:blog-7389137669428077457.post-81513653118922931712010-04-26T17:12:00.003+02:002010-04-27T18:27:36.854+02:00Anemoner i skovbunden - blå, gule og hvide<h2>Anemoner i 3 farver samtidigt</h2>Skoven lige nord for Munkholmbroen er måske det eneste sted i Danmark, hvor blå, hvide og gule anemoner vokser lige ved siden af hinanden.<br />
<br />
Foto fra <a href="http://www.photosension.dk/album-gallerier.aspx/billeder-fotos-arnakke-omegn">Arnakke og omegn</a><a href="http://www.photosension.dk/foto-billeder.aspx/bl%C3%A5-gule-hvide-anemoner-skovbund" title="Blå, gule og hvide anemoner"><br />
<img alt="Blomstrende blå, gule og hvide anemoner i skovbunden" height="333" src="http://www.photosension.dk/foto-galleri-billede/mellem/20100425-2243-bl%C3%A5-gule-hvide-anemoner-skovbund.jpg" width="500" /></a><br />
Blå, gule og hvide anemoner i skovbunden.<br />
<a name='more'></a><br />
Normalt blomster den blå anemone først, så blomster den hvide, og den gule til sidst - lige når den blå er færdig med blomstringen. 2010 er lidt anderledes - den blå anemone startede blomstringen lidt senere end normalt, og nu kan alle 3 farver anemoner ses side om side i blomst.<br />
<br />
<h2>Gamle træer og ideel skovbund</h2>Der er mange gamle træer i skoven, og vinden fra Isefjorden sørger for at de fleste visne blade nær ved vandet blæses væk fra skovbunden. Det giver gode voksebetingelser for alle 3 anemone-arter.<br />
<br />
Billede fra <a href="http://www.photosension.dk/album-gallerier.aspx/billeder-fotos-arnakke-omegn" title="Arnakke og omegn i billeder">Arnakke og omegn</a><a href="http://www.photosension.dk/foto-billeder.aspx/gule-hvide-bl%C3%A5-anemoner-gammelt-tr%C3%A6" title="Gule, hvide og blå anemoner"><br />
<img alt="Gule, hvide og blå anemoner i blomst samtidigt" height="500" src="http://www.photosension.dk/foto-galleri-billede/mellem/20100425-2257-gule-hvide-bl%C3%A5-anemoner-gammelt-tr%C3%A6.jpg" width="333" /></a><br />
Det er kun her - lige ned til fjorden - at de 3 anemone-arter vokser side om side.<br />
<br />
På <a href="http://www.fugleognatur.dk/">http://www.fugleognatur.dk/</a> har jeg uploaded et nærbillede af <a href="http://www.fugleognatur.dk/gallery.asp?mode=ShowLarge&ID=88618">3 farver anemoner side om side</a>.<br />
<br />
Skoven er herligt sted for en lille gåtur. Der er gamle træer, stejle skrænter, masser af fugle og dyreliv, og en fabelagtig udsigt over den sydlige del af Isefjorden. Gåturen kunne passende slutte med at nyde en softice ved isboden lige ved parkeringspladsen ved Munkholmbroen.<br />
<br />
Foråret er bare en herlig årstid.<br />
<br />
Links til anemoner i fugle og natur's felthåndbog: <br />
<a href="http://www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse.asp?ArtsID=1826">Blå anemone</a><br />
<a href="http://www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse.asp?ArtsID=1838">Hvid anemone</a><br />
<a href="http://www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse.asp?ArtsID=3530">Gul anemone</a>Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/16863508340487629000noreply@blogger.com0Kirke Såby, Denmark55.676229311805393 11.81751251220703155.652030811805396 11.759147512207031 55.70042781180539 11.875877512207031tag:blogger.com,1999:blog-7389137669428077457.post-3735220599212383842010-04-23T09:54:00.003+02:002010-04-23T20:51:28.510+02:00Falklandsøerne - Krydstogt til Atlanterhavets Galapagos øer<h2>Falklandsøerne</h2><a href="http://da.wikipedia.org/wiki/Falklands%C3%B8erne" title="Falklandsøerne på Wikipedia">Falklandsøerne</a> ligger i det sydlige Atlanterhav. De er nok bedst kendt fra Falklandskrigen mellem England og Argentina (argentinerne kalder øerne Islas Malvinas). <br />
<a href="http://www.panoramio.com/photo/32307899"><img alt="New Island på Falklandsøerne" height="133" src="http://mw2.google.com/mw-panoramio/photos/small/32307899.jpg" width="200" /> </a><a href="http://www.photosension.dk/foto-billeder.aspx/sortbrynet-albatros-ved-at-lande"><img alt="Sortbrynet albatros" height="133" src="http://www.photosension.dk/foto-galleri-billede/lille/20080103-3782-sortbrynet-albatros-landingsstel.jpg" width="200" /></a> <br />
Kysten på New Island og Sortbrynet albatros på Steeple Jason. <br />
Fotos: <a href="http://www.photosension.dk/">Allan Hansen</a>.<br />
<br />
<a name='more'></a><h2>Fugle og dyreliv</h2>Falklandsøerne er hjemsted for en masse forskellige fugle og dyr. Jeg ville kalde dem Atlanterhavets udgave af Galapagos-øerne. Af fugle er der bl.a. pingviner, albatrosser og den berømte Johnny Rook gribbefalk. <br />
Liste på engelsk: <a href="http://www.falklands-nature.demon.co.uk/wildlife/chklst.html">Dyreliv på Falklandsøerne</a>.<br />
<br />
<h2>Rejseruten på Falklandsøerne</h2>På min tur besøgte vi New Island, Westpoint Island, Carcass Island, og Steeple Jason Island. <br />
<iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?hl=da&ie=UTF8&msa=0&msid=104858358751155919347.00047eb4632323b9cc684&ll=-51.501904,-60.095215&spn=2.393704,5.493164&t=p&z=7&output=embed" width="500"></iframe><br />
<small>Se <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?hl=da&ie=UTF8&msa=0&msid=104858358751155919347.00047eb4632323b9cc684&ll=-51.501904,-60.095215&spn=2.393704,5.493164&t=p&z=7&source=embed" style="color: blue; text-align: left;">Wildlife cruise to Falkland Islands</a> på Google Kort</small><br />
Vær sikker på at inkludere Steeple Jason øen i din tur. Det er langt den smukkeste og mest interessante ø. Landingen kan være en smule vanskelig på grund af lejlighedsvise store dønninger, så kryds fingre og håb på godt vejr. <br />
<br />
<h2>Albatrosser</h2>De fleste af verdens sortbrynede albatrosser yngler på Falklandsøerne og de fleste af dem (ca. 250,000) yngler på den lille Steeple Jason Island. <br />
<a href="http://www.photosension.dk/foto-billeder.aspx/sortbrynet-albatros-koloni"><br />
<img alt="sortbrynet albatros koloni" height="333" src="http://www.photosension.dk/foto-galleri-billede/mellem/20080103-3238-sortbrynet-albatros-koloni.jpg" width="500" /></a><br />
Sortbrynet albatros koloni Steeple Jason Island.<br />
Foto: <a href="http://www.photosension.dk/">Allan Hansen</a><br />
Se også <a href="http://www.photosension.dk/album-gallerier.aspx/foto-galleri/albatros-billeder">Albatros billeder</a><br />
<br />
Antallet af Sortbrynet albatros er faldet fra 468.000 til 382.000 i de seneste fem år, og skyldtes hovedsagelig langline fiskeri og trawlfiskeri. Falklandsøerne arbejder hårdt for at stoppe dette og <a href="http://www.falklandsconservation.com/index.html">Redningsplan for Albatrosser og Stormfugle</a> har formindsket antallet af dræbte havfugle i Falklandsøernes farvande med en hele 90 %. Albatrosserne finder det meste af deres føde uden for Falklandsøernes havterritorium, så alle lande skal tilslutte sig redningsplanen, før nedgangen stopper.<br />
<br />
<h2>Pingviner</h2>Verdens største bestande af æselpingviner og springpingviner findes på Falklandsøerne. <br />
<a href="http://www.photosension.dk/foto-billeder.aspx/springpingvin-h%C3%B8jt-gr%C3%A6s"><br />
<img alt="Springpingvin på Falklandsøerne" height="333" src="http://www.photosension.dk/foto-galleri-billede/mellem/20080102-2724-springpingvin-h%C3%B8jt-gr%C3%A6s.jpg" width="500" /></a><br />
Springpingvin på Westpoint Island.<br />
Foto: <a href="http://www.photosension.dk/">Allan Hansen</a><br />
<br />
Magellanpingviner er også meget almindelig og ses på de fleste småøer.<br />
<a href="http://www.photosension.dk/foto-billeder.aspx/magellanpingvin-nyder-solen" title="Magellanpingvin nyder solen i græsset udenfor sin hule"><img alt="Magellanpingvin nyder solen udenfor sin hule" height="180" src="http://www.photosension.dk/foto-galleri-billede/lille/20030101-4411-magellanpingvin-nyder-solen.jpg" width="120" /></a><br />
Magellanpingvin nyder solen udenfor sin hule. <br />
Foto: <a href="http://www.photosension.dk/">Allan Hansen</a><br />
<br />
<h2>Havet omkring øerne</h2>Den klare og rene luft giver mulighed for fantastiske solnedgange.<br />
<a href="http://www.panoramio.com/photo/28987161"><br />
<img alt="Solnedgang ved Falklandsøerne." height="333" src="http://mw2.google.com/mw-panoramio/photos/medium/28987161.jpg" width="500" /><br />
Solnedgang ved Falklandsøerne.<br />
Foto: </a><a href="http://www.panoramio.com/user/2512952">LichtenHansen</a><br />
<br />
Havene er fulde af liv og man kan være heldig at se både hvaler og delfiner.<br />
<a href="http://www.panoramio.com/photo/29530240"><br />
<img alt="Delfin springer ud af vandet." height="333" src="http://mw2.google.com/mw-panoramio/photos/medium/29530240.jpg" width="500" /><br />
Commerson's delfin springer ud af vandet.<br />
Foto: </a><a href="http://www.panoramio.com/user/2512952">LichtenHansen</a><br />
<br />
Commerson's delfin findes næsten udelukkende i disse farvande.<br />
<br />
<h2>Yderligere info</h2>En rejse til Falklandsøerne er en oplevelse for livet.<br />
<br />
Du er velkommen til at kontakte mig for yderligere informationer.<br />
<br />
Allan Hansen.<br />
<a href="http://www.google.com/profiles/LichtenHansen">Kontakt Allan Hansen alias LichtenHansen</a>Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/16863508340487629000noreply@blogger.com0Falkland Islands-51.796253 -59.523613-53.4951025 -63.2589645 -50.0974035 -55.7882615tag:blogger.com,1999:blog-7389137669428077457.post-21648181879505911562010-02-18T11:03:00.003+01:002010-04-27T18:27:05.118+02:00Rss feeds og Google Earth kml filer nu på hjemmesidenDet er nu muligt at abonnere på Rss-feed (nye sider) fra <a href="http://www.photosension.dk/">Arnakke fotografen</a>, og man kan også se billederne i Google Earth og Google Kort.<br />
<a name='more'></a><br />
På de relevante sider kan man nu se følgende genvejs-ikoner:<br />
<br />
<div><a href="http://www.photosension.dk/Stylesheets/Images/feed-16.png" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" ct="true" src="http://www.photosension.dk/Stylesheets/Images/feed-16.png" /></a> Feed, som man kan abonnere på.<br />
Feed'ene er med billeder og i det nye Atom format, men man kan også se dem i det klassiske RSS format ved at tilføje "&format=rss" til URL'en. <br />
Eksempel: <a href="http://www.photosension.dk/feed.ashx?page=2">Nyheder fra fotograf Allan Hansen</a><br />
<br />
</div><div><div><a href="http://www.photosension.dk/Stylesheets/Images/google-maps-16.gif" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" ct="true" src="http://www.photosension.dk/Stylesheets/Images/google-maps-16.gif" /></a> Se på Google Kort<br />
Feed'ene er også Geo-tagget (geografisk markeret), så man kan se dem i f.eks. Google Kort.<br />
Eksempel: <a href="http://maps.google.dk/maps?f=q&source=s_q&geocode=&q=http%3a%2f%2fwww.photosension.dk%2ffeed.ashx%3fpage%3d22">Billeder fra Arnakke og omegn</a><br />
<br />
</div></div><div><a href="http://www.photosension.dk/Stylesheets/Images/google_earth_link-16.gif" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" ct="true" src="http://www.photosension.dk/Stylesheets/Images/google_earth_link-16.gif" /></a> Se på Google Earth<br />
Har du Google Earth installeret på din maskine, kan jeg anbefale at sætte "Flyv til" (Under indstillinger - Navigering) til langsom - det giver den bedste effekt ved åbning af disse KML (Google Earth) filer. <br />
Eksempel: <a href="http://www.photosension.dk/kmlgenerator.ashx/magellanpingvin-nyder-solen">Pingvin på Falklandsøerne</a><br />
<br />
Jeg vil gerne takke følgende for inspiration og open-source kodestumper:<br />
<a href="http://blog.bergdaniel.se/post/NET-Kml-wrapper-framework.aspx">Daniel Berg</a> : Generering af KML-filer.<br />
<a href="http://theoiltanker.blogspot.com/2010/01/add-georss-tag-in-atom-feed-with-c.html">The Oil Tanker</a> : Tilføje Geo til feeds <br />
<a href="http://www.ibm.com/developerworks/xml/library/x-wxxm36.html">IBM</a> og <a href="http://groups.google.com/group/google-pack/web/how-can-i-make-sure-my-feed-is-compatible-with-the-google-photos-screensaver?pli=1">Google Groups</a> : Tilføjelser til feeds.<br />
<a href="http://weblogs.asp.net/seanmcalinden/archive/2009/10/25/create-rss-and-atom-feeds-using-custom-asp-net-mvc-action-results-and-the-microsoft-syndication-classes.aspx">Sean McAlinden</a> : Brug af asp.net's SyndicationFeed <br />
<br />
Dette er bare første version af Geo funktionaliteten på <a href="http://www.photosension.dk/">Arnakke fotografen</a> - Det har været rigtig sjovt at lave og der kommer meget mere inden så længe.<br />
<br />
<a href="http://www.photosension.dk/fotograf-allan-hansen/bag-om-linsen/">Allan Hansen - Fotografen i Arnakke</a></div>Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/16863508340487629000noreply@blogger.com0Arnakke, Denmark55.672412 11.76961355.6603115 11.7404305 55.684512500000004 11.798795499999999tag:blogger.com,1999:blog-7389137669428077457.post-34701447077475120942010-02-02T18:02:00.005+01:002012-11-25T00:45:40.841+01:00Galleri Persson i Malmö udstiller Annemette Lichtenberg<div dir="ltr" style="text-align: left;" trbidi="on">
En udstilling, som med humor og alvor udstiller hverdagen selvfølgeligheder og overraskelser. Et Lichtenberg’sk univers – et sted mellem drøm og virkelighed, hvor menneskets og naturens vilkår uafbrudt forandres.<br />
<br />
Fra album <a href="http://www.photosension.dk/album-gallerier.aspx/kunst/udstillinger/annemette-lichtenberg" title="Billeder fra Annemette Lichtenberg's udstillinger">Annemette Lichtenberg's udstillinger</a><a href="http://www.photosension.dk/foto-billeder.aspx/annemette-lichtenberg-obst-und-gemuse" title="Obst und Gemüse. Kunst af Annemette Lichtenberg"><br />
<img alt="Obst und Gemüse" height="179" src="http://www.photosension.dk/foto-galleri-billede/mellem/annemette-lichtenberg-obst-und-gemuse.jpg" width="500" /><br />
Obst und Gemüse. Kunst af Annemette Lichtenberg</a><br />
<br />
Der er mange andre sjove og interessante billeder, bl.a. nogle som fokuserer på kønsforskelle: <a href="http://www.photosension.dk/foto-billeder.aspx/annemette-lichtenberg-she-and-he" title="She and He. Galleri Persson udstiller Annemette Lichtenberg"></a><br />
<h3>
<a name='more'></a><a href="http://www.photosension.dk/foto-billeder.aspx/annemette-lichtenberg-she-and-he" title="She and He. Galleri Persson udstiller Annemette Lichtenberg"><br />
<img alt="She and He. Galleri Persson udstiller Annemette Lichtenberg" height="160" src="http://www.photosension.dk/foto-galleri-billede/lille/annemette-lichtenberg-she-and-he.jpg" width="200" /><br />
She and He</a></h3>
<br />
Der er også 30 små tics, nogle små sjove tegninger. Her er 8 af dem: <a href="http://www.photosension.dk/foto-billeder.aspx/annemette-lichtenberg-tics-8-stk" title="Annemette Lichtenberg's tics - små og sjove tegninger / collager"><br />
<img alt="8 sjove tics" height="215" src="http://www.photosension.dk/foto-galleri-billede/mellem/annemette-lichtenberg-tics-8-stk.jpg" width="500" /><br />
8 sjove tics fra Annemette Lichtenberg's udstilling i Malmö</a><br />
<br />
Annemette Lichtenberg er uddannet på Danmarks Designskole og School of the Museum of Fine Arts i Boston, og har lavet utallige udstillinger både i Danmark, Tyskland og Sverige.<br />
<br />
<h3>
Se Udstillingen</h3>
Galleri Persson<br />
Jöns Filsgaten 10<br />
211 33 Malmö<br />
Se på kort: <a href="http://maps.google.dk/maps?f=q&source=s_q&hl=da&q=J%C3%B6ns+Filsgatan+10,+211+33+Malm%C3%B6,+Sk%C3%A5ne+L%C3%A4n,+Sverige&sll=55.869147,11.228027&sspn=9.98845,21.621094&ie=UTF8&cd=1&geocode=FZB2UAMdXk_GAA&split=0&hq=&hnear=J%C3%B6ns+Filsgatan+10,+Malm%C3%B6,+Sk%C3%A5ne+L%C3%A4n,+Sverige&z=16">Galleri Persson</a><br />
Udstillingen er åben 30. jan 2010 til 21. februar 2010<br />
Onsdag til fredag: Kl. 13:00-17:00<br />
Lørdag / søndag: KL 12:00 – 16:00<br />
<br />
<strong>Links:</strong><br />
Galleri Persson: <a href="http://www.galleripersson.se/">http://www.galleripersson.se/</a><br />
Annemette LichtenBerg: <a href="http://www.alichtenberg.com/">www.alichtenberg.com/</a></div>
Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/16863508340487629000noreply@blogger.com0Malmo, Sweden55.6033306 13.001302955.4093801 12.5343839 55.7972811 13.468221900000001tag:blogger.com,1999:blog-7389137669428077457.post-5319737847634679782010-01-20T01:02:00.004+01:002010-02-03T08:32:27.330+01:00Spurvehøg i haven fik skovspurv til frokost<table><tbody>
<tr><td><br />
<h2>Spurvehøg på besøg i haven</h2><br />
Fodring af fugle i haven om vinteren giver af og til uventede gæster. Det er ikke altid ufarligt at spise den udlagte og meget fristende mad. Det er livsfarligt for en lille fugl at vove sig væk fra de beskyttende buske.<br />
Her i vores have kommer der ofte rovfugle som spurvehøge forbi og duehøgen har også været forbi et par gange. Som regel lykkedes det dem ikke at fange noget, og når de gør det er de ekstremt sky og den mindste bevægelse fra et menneske får dem straks til at flyve væk med byttet.<br />
Her den anden dag fangede en spurvehøg en skovspurv og sad og spiste den lige udenfor vinduet. Frem med kameraet og forsigtigt taget gennem vinduet.<br />
</td><td><br />
Fra <a href="http://www.photosension.dk/album-gallerier.aspx/billeder-fotos-arnakke-omegn" target="_blank" title="Billeder fra Arnakke og omegn">Arnakke og omegn</a><br />
<a href="http://www.photosension.dk/foto-billeder.aspx/skovspurv-til-frokost" target="_blank" title="Spurvehøg spiser skovspurv til frokost"><br />
<img alt="Spurvehøg - skovspurv til frokost i sneen" src="http://www.photosension.dk/foto-galleri-billede/lille/20091218-0184-skovspurv-til-frokost.jpg" style="height: 200px; width: 133px;" /><br />
Spurvehøg - skovspurv til frokost</a><br />
</td></tr>
</tbody></table><br />
Efter en times tid var spurvehøgen færdig med måltidet og satte sig i træet og pustede sig lidt op for ligesom at slå mave. Det blev der også et godt billede ud af:<br />
<a name='more'></a><br />
<h2>Mæt og veltilfreds spurvehøg</h2>Fra fotoalbummet <a href="http://www.photosension.dk/album-gallerier.aspx/billeder-fotos-arnakke-omegn" target="_blank" title="Billeder fra Arnakke og omegn">Arnakke og omegn</a><br />
<a href="http://www.photosension.dk/foto-billeder.aspx/spurvehøg-gren-med-sne" target="_blank" title="Spurvehøg på gren i snevejr."><br />
<img alt="Spurvehøg på gren i snevejr." src="http://www.photosension.dk/foto-galleri-billede/mellem/20091218-0224-spurvehøg-træ-snevejr.jpg" style="height: 333px; width: 500px;" /><br />
Spurvehøg på gren i snevejr</a><br />
<br />
Her blev spurvehøge-hannen siddende en times tid mere inden han fløj videre.<br />
Småfuglene havde fået sig en forskrækkelse og kom ikke tilbage til de udlagte fuglefrø resten af dagen. <br />
Næste dag var alt dog glemt og småfugle var tilbage i stort antal, men det er en helt anden historie.<br />
<br />
Billeder er lagt ind på min nye hjemmeside <a href="http://www.photosension.dk/" title="Billeder fra Arnakke fotografen"
target="_blank" >Photos with senses and lenses</a>, hvor de også kan ses i stor størrelse.Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/16863508340487629000noreply@blogger.com0Arnakke, Denmark55.672412 11.76961355.6603115 11.7404305 55.684512500000004 11.798795499999999tag:blogger.com,1999:blog-7389137669428077457.post-24422726602465380382010-01-04T15:29:00.003+01:002010-01-04T15:34:12.763+01:00Isefjorden fyldt med is og sne i solnedgangens farverDen sidste tids frost har først dækket Tempelkrogen ved Arnakke med is og senere er også den inderste del af Isefjorden frosset til. Samtidigt har den lave vintersol givet mulighed for at tage et par spændende billeder. <br />
<br />
<h2>Munkholmbroen</h2><a href="http://www.panoramio.com/photo/30463093" title="Munkholmbroen om vinteren"><img alt="Munkholmbroen om vinteren" src="http://mw2.google.com/mw-panoramio/photos/medium/30463093.jpg" /> Munkholmbroen om vinteren</a> (Klik på billede for større version)<br />
Vandet frøs til ved højvande og da vandet faldt har isen lavet sjove små isbjerge op ad stenene.<br />
<br />
<h2>Isklædte sten </h2><a name='more'></a><br />
<a href="http://www.panoramio.com/photo/30463060" title="Isklædte sten i Isefjorden"><img alt="Isklædte sten i Isefjorden" src="http://mw2.google.com/mw-panoramio/photos/medium/30463060.jpg" /> Isklædte sten i Isefjorden</a> (Klik på billede for større version)<br />
Den lavthængende sol har farvet sivene gyldne langs bredderne og giver en spændende baggrund til de små isklædte sten i vandkanten. <br />
<br />
<h2>Blå is og solnedgang</h2><a href="http://www.panoramio.com/photo/30131483" title="Blå is og solnedgang"><img alt="Blå is og solnedgang" src="http://mw2.google.com/mw-panoramio/photos/medium/30131483.jpg" /> Blå is og solnedgang</a> (Klik på billede for større version)<br />
Visse steder lyser isen op i forskellige dybe blå farver og giver en god kontrast til de varme farver fra solens sidste stråler.<br />
<br />
Med udsigten til mere frost og sne kommer der helt sikkert flere muligheder for at få taget lidt anderledes billeder fra Tempelkrogen og Isefjorden.<br />
<br />
Disse billeder er alle lagt ind på Google Earth via min Panoramio-profil: <a href="http://www.panoramio.com/user/2512952">LichtenHansen Naturbilleder</a>. <br />
Her er der også en del andre <a href="http://www.panoramio.com/user/2512952/tags/Danmark">Billeder fra Arnakke og Danmark</a>.Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/16863508340487629000noreply@blogger.com0Denmark55.675116159419318 11.81519508361816455.669066159419316 11.800604083618165 55.68116615941932 11.829786083618163tag:blogger.com,1999:blog-7389137669428077457.post-68176557176953271162009-12-01T00:47:00.003+01:002012-11-25T00:46:21.661+01:00Galerie Pi - Annemette Lichtenberg udstiller ALLES KLAR<div dir="ltr" style="text-align: left;" trbidi="on">
På Dag Hammerskjölds Allé 33 ligger Galerie Pi med de mange interessante udstillinger. <br />
<br />
<a href="http://www.photosension.dk/foto-billeder.aspx/annemette-lichtenberg-tired-of-being-so-clever" title="ALLES KLAR. Annemette Lichtenberg udstiller på Galerie PI"><img alt="ALLES KLAR. Annemette Lichtenberg udstiller på Galerie PI" height="500" src="http://www.photosension.dk/foto-galleri-billede/mellem/annemette-lichtenberg-tired-of-being-so-clever.jpg" width="375" /><br />
ALLES KLAR. Annemette Lichtenberg udstiller på Galerie PI</a><br />
<br />
<br />
<blockquote>
Selv i en verden af kaos og det levende livs konstante overraskelsesmomenter opstår disse fantastiske øjeblikke af ro, orden og klarsyn. Hvor selv det mest hvirvlende falder til ro og bliver ok. Sadan et øjeblik er Annemette Lichtenbergs udstilling.</blockquote>
<br />
<a name='more'></a>Det var forordet til Annemette Lichtenbergs udstilling på Galerie PI, hvor hovedværket er "Walking Sticks".<br />
<br />
<a href="http://www.photosension.dk/foto-billeder.aspx/annemette-lichtenberg-walking-sticks" title="Annemette Lichtenberg og Walking Sticks.">
Annemette Lichtenberg og Walking Sticks.</a><br />
<br />
<strong>Annemette Lichtenberg</strong> er uddannet på Danmarks Designskole og School of the Museum of Fine Arts i Boston, og har udover en lang række udstillinger i Danmark, også udstillet i Tyskland, Sverige og på Færøerne. Annemette Lichtenberg er konsulent og censor på Designskolen i Kolding og er gæsteprofessor på HAW (Hochschule für Angewendte Wissenschaften) i Hamburg.<br />
Udstillingen Med Annemette Lichtenberg's kunst på Galerie PI varer fra d. 18. november 2009 til 17. december 2009.<br />
Galeri PI:<br />
<ul id="venstretop">
<li class="graalinie hvid">Dag Hammerskjölds Allé 33</li>
<li class="graalinie hvid">DK-2100 København Ø</li>
<li class="graalinie hvid">T: 3543 8284</li>
<li class="graalinie hvid">E: <a href="mailto:info@galeriepi.dk">info@galeriepi.dk</a></li>
<li class="graalinie hvid">Hverdage <span class="tid1">12.00 - 18.00</span>. Mandag lukket.</li>
<li class="graalinie hvid">Lørdage <span class="tid2">11.00 - 14.00</span></li>
</ul>
Links:<br />
<a href="http://www.alichtenberg.com/AL.html" title="Annemette Lichtenberg hjemmeside">Annemette LichtenBerg</a><br />
<a href="http://www.galeriepi.dk/" title="Galeri PI hjemmeside">Galerie PI</a></div>
Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/16863508340487629000noreply@blogger.com0Copenhagen, Denmark55.69506340231662 12.58103013038635355.694685402316622 12.580118130386353 55.695441402316618 12.581942130386352tag:blogger.com,1999:blog-7389137669428077457.post-40512370802543538682009-11-21T20:33:00.009+01:002010-03-28T18:20:06.238+02:00Langtved kro (Færgekro) ved Munkholmbroen - Marsvin i fjordenLangtved kro (færgekro) brændte desværre sidst i oktober 2009. Det forlyder at den skal genopbygges, og det vil være sørgeligt andet.<br />
<h2>Langtved færgekro før og nu</h2><a href="http://www.panoramio.com/photo/16816241" title="Langtved færgekro ved Munkholmbroen om vinteren"><img alt="Langtved færgekro ved Munkholmbroen om vinteren" src="http://mw2.google.com/mw-panoramio/photos/small/16816241.jpg" /> </a><a href="http://www.photosension.dk/foto-billeder.aspx/langtved-f%C3%A6rgekro-nedbr%C3%A6ndt" title="Nedbrændt Langtved færgekro"><img alt="Nedbrændt Langtved færgekro" height="194" src="http://www.photosension.dk/foto-galleri-billede/lille/20091107-9862-langtved-f%C3%A6rgekro-nedbr%C3%A6ndt.jpg" /></a><br />
Kroen i vinterlandskab, og som den ser ud nu efter branden. <br />
(klik på billederne for at se større version)<br />
<br />
Branden skete pga. et uheld med 5 kg margarine - heldigvis kom ingen til skade, men Langtved Færgekro stod ikke til redde. <br />
Sidste nyt (pr. 2009-11-21) er at kroen genopbygges i løbet af 1½ til 2 år, og at så meget som muligt rekonstrueres i det nye byggeri.<br />
<a name='more'></a><br />
<h2>Munkholmbroen og omegn</h2>Området omkring Munkholmbroen er et dejligt sted for en lille gåtur i den skønne natur. Det er et en de meget få steder, hvor man om foråret kan se både blå, gule og hvide anemoner inden for 1 kvadratmeter.<br />
<br />
Munkholmbroen er et karakteristisk indslag i de mange skønne udsigter fra de omkringliggende stier.<br />
<a href="http://www.photosension.dk/foto-billeder.aspx/munkholmbroen-i-modlys" title="Munkholmbroen ved Langtved Færgekro"><img alt="Munkholmbroen ved Langtved Færgekro" src="http://www.photosension.dk/foto-galleri-billede/mellem/20091107-9909-munkholmbroen-i-modlys.jpg"
width="500" height="250" /><br />
Munkholmbroen ved Langtved Færgekro</a><br />
(klik på billedet for at se større version)<br />
<br />
<h2>Marsvin i fjorden</h2><a href="http://www.photosension.dk/foto-billeder.aspx/marsvin-i-isefjorden" title="Marsvin ved Munkholmbroen"><img alt="Marsvin ved Munkholmbroen" src="http://www.photosension.dk/foto-galleri-billede/mellem/20091107-9876-marsvin-i-isefjorden.jpg"
width="500" height="333" /><br />
Marsvin ved Munkholmbroen</a><br />
(klik på billedet for at se større version)<br />
<br />
I gamle dage blev regelmæssigt fanget marsvin i området, men i dag er de heldigvis fredet. Jeg har gået i området flere gange om måneden i flere år, men det er første gang at jeg har set Marsvin her. Det er måske et tegn om et bedre vandmiljø i fjorden - man kan bare håbe!Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/16863508340487629000noreply@blogger.com1Kirke Såby, Denmark55.673906175247723 11.81433677673339855.670881175247722 11.807041276733399 55.676931175247724 11.821632276733398tag:blogger.com,1999:blog-7389137669428077457.post-59140694558865503182009-10-21T12:59:00.002+02:002009-11-21T20:44:04.369+01:00Ny hjemmeside til Photosension.dk<h2>Photosension.dk</h2>Min nye hjemmeside <a href="http://www.photosension.dk/" target="_blank">Photosension.dk - Photos with senses and lenses</a> er nu i drift. Den skal måske hedde <a href="http://www.photosension.dk/" target="_blank">Photosension.dk - Allan Hansen - Fotografen i Arnakke</a>, men det vil tiden vise.<br />
Hjemmesiden er lavet helt fra grunden af i ASP.net og tilsat nogle Open Source moduler. Det vigtigste - foto galleriet - mangler stadigvæk. Det har vist sig at være umuligt at finde et Open Source modul, der kan det, som jeg søger, så det vil jeg selv programmere i de kommende uger.<br />
<a name='more'></a><br />
Farverne og layout'et skal jeg også gøre noget mere ud af.<br />
<br />
<h3>Open Source moduler:</h3>Blog: <a href="http://blogengine.codeplex.com/" target="_blank">BlogEngine.net</a><br />
Editor: <a href="http://jiffycms.codeplex.com/" target="_blank">Jiffycms wysiwyg ASP.NET HTML editor</a><br />
Fejl håndtering: <a href="http://code.google.com/p/elmah/">ELMAH (Error Logging Modules and Handlers)</a><br />
Menu Layout: <a href="http://cssfriendly.codeplex.com/">CSS Friendly Control Adapters</a> <br />
<br />
En stor tak til:<br />
<a href="http://aspnet.4guysfromrolla.com/default.aspx" target="_blank">4 Guys from Rolla.com</a> for mange gode kode eksempler og henvisninger.<br />
<br />
<h3>Og en kæmpe stor tak til:</h3><a href="http://organiccompany.dk/" target="_blank">Joy Vasiljev fra the Organic Company</a> for hjælp til tekster og markedsføring.<br />
<br />
<br />
-- Fotografen i Arnakke - nu også Photosension.dkAnonymoushttp://www.blogger.com/profile/16863508340487629000noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7389137669428077457.post-64885223720524391062009-09-22T09:19:00.005+02:002010-04-17T15:17:44.965+02:00Kanchenjunga trek i Nepal - Base camp vandretur i billeder<h2>Fotos fra Nepal - Kanchenjunga (Kangchenjunga) base camp trekket. </h2>Kanchenjunga (8,586 meter eller 28,169 feet) er det tredje-højeste bjerg i verden, og det næsthøjeste i Nepal. <br />
Ruten mod den nordlige base camp starter normalt med at flyve til Suketar og derefter vandre videre til Phurumbu, Chirwa, Taplechok, Sakathum, Amjillassa, Ghunsa, Khambachen, Lonak og Pangpema. <br />
En alternativ rute fra Sakathum til Ghunsa er via Magawa, Olanchungola, Nango Khola dalen og Nango La high pass på 4.820 meter (15,813 ft). <br />
Her er de første billeder overført til Google Earth fra denne alternative rute.<br />
<br />
<h2>Olanchungola (Walungchung Gola). </h2><a href="http://www.panoramio.com/photo/16585330" target="_blank" title="Bønne flag i Olanchungola Walungchung Gola)."><img alt="Bønne flag i Olanchungola Walungchung Gola)." src="http://static1.bareka.com/photos/small/16585330.jpg" /> </a><br />
Bønne flag dekorerer udsigten fra landsby Olanchungola (Walungchung Gola) i Nepal <br />
Foto af Allan Hansen. <br />
<a name='more'></a><br />
Olanchungola (Walungchung Gola) er en lille tibetansk landsby tæt på Tibet. <br />
<a href="http://www.panoramio.com/photo/16585332" target="_blank" title="Olanchungola (Walungchung Gola) landsby."><img alt="Olanchungola (Walungchung Gola) landsby." src="http://static1.bareka.com/photos/small/16585332.jpg" /> </a><br />
Olanchungola (Walungchung Gola) landsby, Nepal <br />
Foto af Allan Hansen. <br />
<br />
<h2>Nango Kola landskab. </h2><a href="http://www.panoramio.com/photo/16591107" target="_blank" title="Nango Kola-dalen, Nepal."><img alt="Nango Kola-dalen, Nepal." src="http://static1.bareka.com/photos/small/16591107.jpg" /> </a><br />
Nango Kola-dalen i Nepal med nyfalden sne<br />
Foto af Allan Hansen. <br />
<br />
<h2>Landskab nær Ghunsa. </h2><a href="http://www.panoramio.com/photo/16529079" target="_blank" title="Efterår i Nepal."><img alt="Efterår i Nepal." src="http://static1.bareka.com/photos/small/16529079.jpg" /> </a><br />
Efteråret farver i bjergene gør Kanchenjunga trekket i Nepal til en fantastisk oplevelse. <br />
Foto af Allan Hansen. <br />
<br />
Resten af billederne er fra den klassiske Kanchenjunga rute. <br />
<h2>Ghunsa landsby. </h2><a href="http://www.panoramio.com/photo/16584520" target="_blank" title="Bønne flag på et hustag i Ghunsa."><img alt="Bønne flag på et hustag i Ghunsa." src="http://static1.bareka.com/photos/small/16584520.jpg" /> </a><br />
Bønne flag på et tag i Ghunsa, Kangchenjunga trek, Nepal <br />
Foto af Allan Hansen. <br />
<br />
<h2>Tæt ved Lunak (Lhonak). </h2><a href="http://www.panoramio.com/photo/17540208" target="_blank" title="Yak nær Lunak (Lhonak)."><img alt="Yak nær Lunak (Lhonak)." src="http://static1.bareka.com/photos/small/17540208.jpg" /> </a><br />
Yak i det bjergrige landskab nær Lunak (Lhonak) i det østlige Nepal. <br />
Foto af Allan Hansen. <br />
<br />
<h2>Nær Kanchenjunga base camp. </h2><a href="http://www.panoramio.com/photo/16590820" target="_blank" title="Landskab mellem Lunak (Lhonak) og Kangchenjunga."><img alt="Landskab mellem Lunak (Lhonak) og Kangchenjunga." src="http://static1.bareka.com/photos/small/16590820.jpg" /> </a><br />
Landskab mellem Lunak og Kangchenjunga, Nepal <br />
Foto af Allan Hansen. <br />
<br />
<h2>Kanchenjunga base camp trek kort med billeder.</h2><iframe height="600" src="http://www.panoramio.com/plugin.php?lt=27.737631&ln=88.021774&z=7&k=2&user=2512952" width="500"></iframe><br />
Se kortet på <a href="http://maps.google.dk/maps?f=q&source=s_q&hl=da&geocode=&q=&ie=UTF8&ll=27.688696,87.907448&spn=0.242293,0.372505&t=h&z=12&lci=com.panoramio.all" target="_blank">Google Kort</a><br />
<br />
Links: <br />
<a href="http://www.panoramio.com/user/2512952/tags/Nepal" target="_blank">Nepal billeder på Google Earth af Allan Hansen. </a>Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/16863508340487629000noreply@blogger.com0Ghunsa, Nepal27.666667 87.9527.058551 87.016162000000008 28.274783 88.883838tag:blogger.com,1999:blog-7389137669428077457.post-30210254590116266242009-09-06T20:23:00.003+02:002012-11-25T00:47:25.081+01:00Annemette Lichtenberg udstiller på Huset i Asnæs<div dir="ltr" style="text-align: left;" trbidi="on">
Kunstneren <a href="http://www.alichtenberg.com/">Annemette Lichtenberg</a> udstiller maleri, tegning og collage på Huset i Asnæs i perioden 5-27. september. <br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<a name='more'></a><br />
<br />
Fra pressemeddelelsen:<br />
<blockquote>
Annemette Lichtenberg fortæller i et figurativt fabulerende billedsprog historier fra vores hverdag. <br />
<br />
I en kombination af oliekridt, akryl og collage på både lærred og papir, indgår mennesker og andre væsner, i historier om vores drømme og indbyrdes relationer. <br />
<br />
Annemette arbejder fra store lærreder til enkle tegninger, hvor især den røde farve er dominerende, til en serie små tegninger med mixed media, med nye sjældne arter! <br />
<br />
I mødet mellem spontanitet og kontrol opstår enkle kompositioner, og i et enkelt udtryk lever mange skønne og underlige fortællinger med både humor og alvor. </blockquote>
Det er altid inspirerende for en fotograf at se kunst. Der er budskaber, følelser, værdier og meget andet i kunst, og det er også det, jeg prøver med mine fotografier.<br />
<br />
Et meget sjovt billede var det 5-kantede billede, som kan drejes rundt:<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://www.photosension.dk/foto-billeder.aspx/annemette-lichtenberg-5-kantet-kunst" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img alt="Turning butterfly af Annemette Lichtenberg" border="0" height="500" src="http://www.photosension.dk/foto-galleri-billede/mellem/annemette-lichtenberg-5-kantet-kunst.jpg" width="500" /></a></div>
Turning butterfly af Annemette Lichtenberg.<br />
<br />
Se flere kunstværker på <a href="http://www.alichtenberg.com/">Annemette Lichtenberg hjemmeside</a>.<br />
<br />
Annemette Lichtenberg udstiller i alt 28 kunstværker på Huset i Asnæs frem til d. 27. september 2009.<br />
<br />
Udstillingen på <a href="http://www.husetiasnaes.dk/">Huset i Asnæs</a> er åben:<br />
Hverdage og søndage kl. 13.00-17.00. <br />
Lørdage kl. 10-17. <br />
Mandag lukket.</div>
Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/16863508340487629000noreply@blogger.com0Asnæs, Denmark55.810831797969634 11.50139808654785255.804802797969636 11.486807086547852 55.816860797969632 11.515989086547851tag:blogger.com,1999:blog-7389137669428077457.post-64120431936796885162009-09-01T18:26:00.008+02:002009-09-15T12:19:37.902+02:00Geotag din blogger post med Blog MapMan har siden december 2008 kunne geotagge sine Blogger poster, og hvorfor skal man nu det?<br />
<br />
Vejledning m.m. til Blog Map findes på <a href="http://bloggerindraft.blogspot.com/2008/12/new-feature-geotagging.html" target="_blank">http://bloggerindraft.blogspot.com/2008/12/new-feature-geotagging.html</a>. Det betyder at dine Blogger poster kan findes via de specielle GEO-programmer fra nettet: Oversat fra engelsk<br />
<blockquote>Vi har også hver post placering i din blogs RSS-og Atom-feeds med GeoRSS, en standard for geotagging. Det betyder, at feed-læsere, kort applikationer og søgemaskiner kan knytte dine indlæg med deres placeringer.</blockquote><a name='more'></a>Man kan også lægge en Blog Map Gadget ind på sin blog, som viser geo-lokationen af din post. Det kunne være nyttigt på ferier, Artur Kunst kunne vise udstillingsstedet m.m. Det kan bruges til rigtigt meget.<br />
Oversat fra engelsk <br />
<blockquote>At føje det til din blog, skal du klikke på "Tilføj dit eget" på "Tilføj en Gadget" side og indsæt i denne webadresse: http://blogmap-gadget.googlecode.com/svn/trunk/blogmap.xml </blockquote>Herefter skal man skrive sin blogger adresse (URL) og tilføje "atom.xml". <br />
Det geotagger standard de sidste 25 poster. Hvis man kun vil have f.eks de sidste 14 poster tilføjer man i stedet: <br />
"atom.xml?redirect=false&max-results=14&start-index=1".<br />
<br />
Nu kan man klikke på kortet, hvor hver post har fået en position på "verdenskortet" og komme klikke vide til den pågældende post. se eksemplet her på siden.<br />
<br />
Det er også lagt ind på min nye engelske blog: <br />
<a href="http://photo-arnakke.blogspot.com/">Photo Arnakke - Travel to remote places</a>.<br />
<br />
Arnakke fotografen - Allan HansenAnonymoushttp://www.blogger.com/profile/16863508340487629000noreply@blogger.com1Arnakke, Denmark55.672412 11.76961355.6603115 11.7404305 55.684512500000004 11.798795499999999tag:blogger.com,1999:blog-7389137669428077457.post-5367349722617549072009-08-30T17:06:00.014+02:002010-09-27T10:07:27.532+02:00Pingvin billeder fra Antarktis<h2>Foto safari til Antarktis - et fantastisk rejsemål.</h2>Der er nu langt over 100 af mine bedste billeder af <br />
<a href="http://www.photosension.dk/album-gallerier.aspx/antarktis-sydpolen">Isbjerge og landskaber</a>, <a href="http://www.photosension.dk/album-gallerier.aspx/foto-galleri/albatros-billeder">albatrosser</a> og <a href="http://www.photosension.dk/album-gallerier.aspx/pingvin-billeder">pingviner</a> på <a href="http://www.photosension.dk/">Arnakke fotografen - Photosension.dk</a>.<br />
<br />
Hovedparten af disse fotos stammer fra 2 ture til Antarktis med Cheesemans' Ecology Safaris tilbage i 2003 og 2008, men det er først nu at de kan ses på internettet. <br />
<br />
<h2>Rejseruten</h2>Rejsen gik fra Ushuaia i Argentina over <a href="http://da.wikipedia.org/wiki/Falklands%C3%B8erne" title="Falklandsøerne på Wikipedia">Falklandsøerne</a>, <a href="http://da.wikipedia.org/wiki/Sydgeorgien" title="Sydgeorgien på Wikipedia">Sydgeorgien</a>, <a href="http://da.wikipedia.org/wiki/Sydshetlands%C3%B8erne" title="Sydshetlandsøerne på Wikipedia">Sydshetlandsøerne</a> til den <a href="http://en.wikipedia.org/wiki/Antarctic_peninsula" title="Antarktiske halvø på Wikipedia">Antarktiske halvø</a> på Antarktis. <br />
<a name='more'></a><br />
Hver af turerne tog omkring 4 uger og vi var i land og se pingviner og andre dyr de allerfleste dage.<br />
<iframe frameborder="0" height="500" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?hl=en&ie=UTF8&msa=0&msid=104858358751155919347.00047294e1c45f5857f23&t=h&ll=-52.48278,-51.855469&spn=54.429889,105.46875&z=3&output=embed" width="500"></iframe><br />
<small>se <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?hl=en&ie=UTF8&msa=0&msid=104858358751155919347.00047294e1c45f5857f23&t=h&ll=-52.48278,-51.855469&spn=54.429889,105.46875&z=3&source=embed" style="color: blue; text-align: left;" target="_blank">Krydstogt til Antarktis</a> på et større kort</small><br />
<h2>Pingviner</h2><a href="http://www.panoramio.com/photo/23034994" target="_blank" title="Kongepingvis koloni."><img alt="Kongepingvin koloni." src="http://static1.bareka.com/photos/small/23034994.jpg" /><br />
Kongepingvin koloni.</a> Foto: Allan Hansen.<br />
Kongepinviner så langt som kan se. Her på Salisbury Plain er der omkring 200.000 par plus en masse unger.<br />
<br />
Se flere fotos af kongepingviner her: <a href="http://www.photosension.dk/album-gallerier.aspx/pingvin-billeder">Pingvin billeder fra Antarktis / Sydpolen</a>.<br />
<br />
Ofte brugte vi også skibet gummibåde til at komme helt tæt på pingviner og isbjerge:<br />
<a href="http://www.photosension.dk/foto-billeder.aspx/zodiak-cruise-iceberg-adelie-penguins" target="_blank" title="Isbjerg og pingviner fra gummibåd"><br />
<img alt="Isbjerg og pingviner fra gummibåd." src="http://www.photosension.dk/foto-galleri-billede/mellem/20030114-6535-iceberg-penguins-zodiak-cruise.jpg" style="height: 333px; width: 500px;" /><br />
Isbjerg og pingviner fra gummibåd.</a> Foto: Allan Hansen.<br />
<br />
Se flere pingvin billeder her: <a href="http://www.photosension.dk/album-gallerier.aspx/pingvin-billeder">Pingvin billeder fra Antarktis / Sydpolen</a> med Æsel-pingvin, Adelie-pingvin, Hagerems-pingvin og Guldtoppet pingvin m.fl.<br />
<br />
<h2>Vælg det rigtige skib</h2>Det er ikke billigt at tage til Antarktis, og det er ikke ligegyldigt hvilken båd, man tager turen med. Der må max. komme 100 personer i land ad gangen de fleste steder, så -bare et godt råd - lad være med at vælge en båd med plads til flere hundrede personer - Så kommer du bare til at bruge en masse tid på båden, og ikke i land med pinvinerne.<br />
<br />
Tænker du på at tage en tur til Antarktis, er du velkommen til at kontakte mig for yderligere oplysninger. <br />
<br />
Arnakke fotografen - Allan Hansen.Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/16863508340487629000noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7389137669428077457.post-30186095501477983062009-08-25T14:50:00.013+02:002009-09-22T08:16:25.778+02:00Billeder fra Antarktis - Populære turistmål - baserne Port Lockroy og González VidelaBaserne i antarktis er populære turistmål for turister. Oven på flere dage med at kigge på pinviner og hvaler, er det altid lidt spændende at besøge de forskellige landes baser. Pingvinerne ser ikke ud til at være generet af baserne, da de yngler lige ved siden af husene. Her er et par af baserne set fra søsiden:<br />
<br />
<a href="http://www.panoramio.com/photo/25704341" target="_blank" title="Port Lockroy på den Antarktiske halvø."><img alt="Port Lockroy på den Antarktiske halvø." src="http://static1.bareka.com/photos/small/25704341.jpg" /><br />
Port Lockroy på den Antarktiske halvø.</a><br />
Museet og posthuset drives af United Kingdom Antarctic Heritage Trust og er et meget populært turistmål i Antarktis. Der er en lille koloni af Gentoo pingviner lige ved siden af.<br />
<br />
<a href="http://www.panoramio.com/photo/25734262" target="_blank" title="González Videla Antarktis Base."><img alt="González Videla Antarktis Base" src="http://static1.bareka.com/photos/small/25734262.jpg" /><br />
González Videla Antarktis Base</a><br />
Chilensk base på den Antarktiske halvø i den nordlige ende af Paradise Bay. Det er en halvt nedlagt base og kun bruges til at gemme brændstof og forsyninger til brug i nødsituationer.<br />
<br />
Billederne er uploadet til <a href="http://www.panoramio.com/user/2512952" target="_blank">Google Earth photos by LichtenHansen</a>. De kan først findes på Google Earth om en 1-2 måneder. De fleste af mine 31 <a href="http://www.panoramio.com/user/2512952/tags/Antarctica" target="_blank">Antarktis billeder</a> kan allerede nu ses på Google Earth.<br />
Billederne kommer også med i næste måneds <a href="http://www.panoramio.com/contest/" target="_blank">foto konkurrence i Panoramio</a>. Jeg deltager kun for sjov - Man kan jo ikke vinde mere end én gang.<br />
<br />
Der er nu 8 sider med billeder på Panoramio under navnet LichtenHansen:<br />
<a href="http://www.panoramio.com/user/2512952" target="_blank">Panoramio photos by LichtenHansen</a> <br />
Billederne ligger i blandet uorden, men der er etiketter på alle billeder. Dem kan man først se, når man se nærmere på et billede. F.eks har alle mine fotos fra Antarktis etiketten <a href="http://www.panoramio.com/user/2512952/tags/Antarctica" target="_blank">Antarctica</a>. Der er indtil nu 31 billeder og der kommer helt sikkert flere med tiden.<br />
<br />
Photo Arnakke.<br />
Arnakke fotografen - Allan Hansen<br />
<a href="http://www.google.com/profiles/LichtenHansen" target="_blank">Kontakt Allan Hansen</a>Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/16863508340487629000noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7389137669428077457.post-7634357839750415292009-08-19T16:07:00.011+02:002010-10-12T15:50:39.979+02:00Desmond Church udstiller på Artur i Trailerparken<h2>Artur Kunst.</h2><a href="http://www.trailerparkfestival.com/?page_id=996" title="Link til Artur på Trailerparken Festival 2009"><img alt="Artur på Trailerparken Festival 2009" border="0" src="http://www.trailerparkfestival.com/wp-content/artur.jpg" style="cursor: hand; display: block; height: 409px; margin: 0px auto 10px; text-align: center; width: 500px;" />Artur på Trailerparken Festival 2009</a><br />
<br />
Den talentfulde billedkunstner Desmond Church fra Glasgow i Skotland udstiller i Artur i weekenden 21-23 august 2009 som en del af <a href="http://www.trailerparkfestival.com/" title="link til Trailerparken Festival 2009 hjemmeside">Trailerparken Festival 2009</a>.<br />
<br />
<a name='more'></a><h2>Glasgow universitet - Graduation 2009.</h2><img alt="Glasgow University" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhpeVAnrc6frYNhleucGhhQooTsGzLuoySvMpXHaZCV-v87IhqG26do7huvNB_vQ7unuQWGHDkrzkI8vTk-OAO836vf3enFuY0Sbh8H6cqPUQFrdCCwaIeHR6z10i3a3zfh4SJ1uFhbKVY/s400/20090619-173213-40D-5736-400.jpg" style="display: block; height: 267px; margin: 0px auto 10px; text-align: center;" />Glasgow University<br />
<br />
Desmond Church modtog sin First Class, BA (Hons) Fine Art fra Glasgow School of Art i juni 2009 på Glasgow Universitet, og er nu i København for at vise sin kunst til danskerne.<br />
<img alt="Graduation 2009 - Ane Holsaae og Desmond Church" border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh10SuIafHV1iVwf9KmEzDpKLXZ2M2Vr6rqVOlcKkrpZL_yxRe-Nt7SdNvUMBUzTLbJoUuUmDkbgDpuuP6wpkVJEEpDYSChoYI4jQzTQjddwNGm6rPo54VoDiIuOmRv5Fqyk2wFy52Un4k/s800/20090619-170245-S2%20IS-4425-0%20copy.jpg" style="display: block; height: 450px; margin: 0px auto 10px; text-align: center;" />Graduation 2009 - Ane Holsaae og Desmond Church.<br />
<br />
Han er ligesom vores danske Ane Holsaae med i en gruppe af kunstnere med i <a href="http://www.theglasgowcollective.com/" title="The Glasgow Collective home page">The Glasgow Collective</a> som lige har haft en stor udstilling i London.<br />
<br />
Kunst er en stor inspiration for mig som fotograf. <br />
<br />
Det bliver spændende at følge disse talentfulde kunstnere i de kommende år. <br />
<br />
<h2>Links til Desmond Church og Ane Holsaae:</h2><a href="http://www.desmondchurch.co.uk/">Desmond Church hjemmeside</a> <br />
<a href="http://www.aneholsaae.com/">Ane Holsaae hjemmeside</a> <br />
<a href="http://www.theglasgowcollective.com/artists/detail/index.php?id=8">The Glasgow Collective - Desmond Church</a> <br />
<a href="http://www.theglasgowcollective.com/artists/detail/index.php?id=4">The Glasgow Collective - Ane Holsaae</a>Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/16863508340487629000noreply@blogger.com0Copenhagen, Denmark55.661659029616125 12.5399065017700255.658633029616126 12.53261100177002 55.664685029616123 12.547202001770019