Allan Hansen foto nyheder fra Arnakke

Ålegræsset i dødskamp

2011-06-29T15:40:00.005+02:00

Ildelugtende er det ved Munkholmbroen i disse dage. Lugten af rådne alger og ålegræs er gennemtrængende. Vandet er meget uklart og det flyder med alger og ålegræs i overfladen. Ålegræsset kæmper for livet – de kvæles simpelthen af den kraftige algevækst, og inde i Tempelkrogen er det meget slemt.

Alger kvæler ålegræs

Sidste år døde en stor del af Tempelkrogen af iltsvind med efterfølgende bundvending.

Ålefiskerne, som havde sat deres ruser i de værst ramte områder, havde kun døde ål i ruserne. Nogle få fiskere havde sat deres ruser lige uden for området med iltsvind, og de fik den bedste fangst i mange, mange år. Ålene var flygtet ud af iltsvindområdet og havnede lige i de heldige fiskeres åleruser.
Det skete d. 1 august 2010. Stanken var forfærdelig og døde fisk flød rund i overfladen eller lå på bunden. Selv algerne og ålegræsset, som dagen før så grønne og livskraftige ud, var døde og lå som et brunt slimet lag på bunden.

I år er Tempelkrogens vand i endnu dårlige forfatning end sidste år. Her sidst i juni måned er ålegræsset næsten dækket af grønbrune algetæpper og kun hist og her stikker et par enkelte ålegræsblade gennem algesuppen i et sidste desperat forsøg på få lidt af det livsnødvendige sollys. Et par af fiskerne i Tempelkrogens Bådelaug husker, at noget lignende skete først i 80’erne – lige før det store iltsvind i Isefjorden og lige efter, at Limfjordsfiskerne havde skrabet Isefjorden ren for muslinger.

Isefjorden fik det langsomt bedre indtil år 2000 – så begyndte muslingefiskeriet igen og forbedringen i vandmiljøet stoppede. De tidligere amter omkring Isefjorden vurderede, at vandmiljøet ikke kunne klare det bundødelæggende muslingefiskeri, men det fortsatte alligevel. Flere borgere klagede over, at frisk ålegræs flød rundt i overfladen i store mængder, når muslingeskraberne var i området. I 2009 kom endnu et forvarsel – bundplanter og bunddyr dyr gik kraftigt tilbage – endnu et af muslingefiskeriet kendte og destruktive bivirkninger.

Blåmuslinger renser vandet for alger, og giver hermed mere lys til ålegræsset. Både blåmuslinger og ålegræs virker som naturens eget rensningsanlæg og giver gode levevilkår for fiskeyngel og fisk, som er det vores lille hval marsvinet lever af. Isefjorden blev opkaldt efter de mange marsvin, som sin føde i fjorden. Ise er et gammelt nordisk ord for marsvin, så Isefjorden betyder Marsvinefjorden. Der er kun få marsvin tilbage, og med muslingefiskernes fortsatte hærgen er det tvivlsomt, at marsvin igen bliver et almindeligt syn i Isefjorden.

Opdatering d. 4 juli 2011

Iltsvind og bundvendig i Tempelkrogen 2011

Kun et par dage efter af ovenstående billede var taget, sket det værst tænkelige. Bunden vendte i stort set hele Tempelkrogen, og brunt grumset og ildelugtende vand var resultatet af det ødelæggende iltsvind. Lørdag d. 2. juli om morgenen var det gået galt og i følge et par af fiskerne i Tempelkrogens Bådelaug var det kun vandet lige ved Munkholmbroen der gik nogenlunde fri. Billedet herunder er taget samme sted som billedet ovenover.

Bundvendingen frigører en masse næringsstoffer fra havbunden og nogle disse næringsstoffer bruges en fornyet algevækst i Tempelkrogen, men resten føres med vandet længere ud i Isefjorden, hvor der også kommer flere alger. Samtidig med dette hvirvler muslingefiskeriet også en masse næringssalte op og gør det hele meget værre (se Muslingeskrab giver mere iltsvind).
Alt dette betyder at vandplanerne til oplandet omkring Isefjorden bliver skrappere, og det vil koste dyrt i yderligere krav til rensningsanlægs og landbrugs udledninger af næringsstoffer. Det bliver dyrere at være borger omkring Isefjorden.

I 2005 skrev Vestsjællands Amt i regionsplanerne "Amtet har vurderet at disse områder er for sårbare til at kunne tåle en miljøpåvirkning i form af muslingefiskeri", så hvorfor skrabes der stadigvæk muslinger i Isefjorden?

Grotesk er det også, at muslingefiskeriet nu skal MSC-økomærkes som bæredygtigt, selvom dokumentationen alt sammen stammer fra Limfjorden, og at muslingeskrabet her er dømt ulovligt af EU.

Ellemann og ålegræs

2011-03-16T22:29:00.003+01:00

Mail sendt til Miljøministeriet og Statsministeriet d. 16. marts 2011 kl 22:10.

Kære Karen Ellemann (cc. Lars Løkke)
Som miljøminister burde du tage vare på miljøet på vegne af befolkningen. Vi har i årevis betalt vandafledningsafgifter og grønne skatter for at få et bedre vandmiljø i vores kystnære områder til gavn for fisk, børn og voksne.

Jeg finder det dybt kritisabelt, at du i DR1 TV avisen kl. 21 d. 16. marts 2011 omtaler 2 af vores højt anerkendte specialister i ålegræs for "såkaldte eksperter". Er du nu på vej til kun at acceptere udtalelser og rapporter fra Aqua-DTU?

Det lyder for mig som et knæfald over for Fødevareministeriet, som sikkert nu klapper i hænderne over dine udtalelser.

Jeg kan kun opfordre dig til at læse Human Impacts, Ecosystem Engineering and Sediment Dynamics: http://www.springerlink.com/content/xw5pl2416626u850/fulltext.html. Her er forklaringen på vores særdeles dårlige vandmiljø i vores fjorde og kystnære vandområder.

Jeg stemte på Uffe og på Anders, men jeg fortryder nu, at jeg nogensinde har stemt på Venstre. Det vil ikke ske igen.

Med venlig hilsen

Allan Hansen
Ågerupvej 50
4390 Vipperød
+45 40829605
http://www.photosension.dk/

Mail til Fødevareministeriet om manglende rapporter for muslingefiskeri

2010-12-08T15:47:00.003+01:00

Mail til Fødevareministeriet vedr. manglende konsekvensvurderinger for muslingefiskeriet påvirkning af Natura 2000 områder og marsvin i Isefjorden / Roskilde fjord.

Da jeg i svar d. 30. november 2010 fra Birgit Bolgann (FD) fik besked om, at der ikke er lavet konsekvensvurderinger for muslingefiskeri i Isefjorden, beder jeg nu om at få lavet disse rapporter (mail d. 9. december 2012 til Birgit Bolgann (FD) og Fødevareministeriet).

Kære Birgit Bolgann og Fødevareministeriet

Jeg forventer, at fødevareministeriet lever op til sit ansvar som myndighed for muslingefiskeriet, og får lavet den lovpligtige konsekvensvurdering af muslingefiskeriet i Isefjorden, og at det sker på grundlag af den nyeste og bedste videnskabelige viden i overensstemmelse med habitatdirektivets krav herom.

Marsvin er omfattet af en særlig beskyttelse i henhold til (11) habitatdirektivet (Bilag 4-art), og det betyder, at marsvins yngle- og rastepladser ikke må ødelægges. Beskyttelsen er generel og gælder også uden for Natura 2000 områder, hvilket er bekræftet af Miljøministeriet (21), så marsvinet er også beskyttet i Isefjorden, hvor den både yngler (5) og opholder sig (6,7,8,9,10).

At henvise til muslingerapporter fra Limfjorden er irrelevant. For det første er der tale om et helt andet projekt, og for det andet er der tale om et udokumenteret udsagn. Her er der ikke engang lavet konsekvens vurderinger af muslingefiskeriets påvirkning på fiskebestandene, og fisk er jo det, som marsvin lever af.

Aqua-DTU skriver generelt om fisk:
(18) ”Kan vi forbedre levestederne for fiskeynglen, kan vi fremme en bestand meget hurtigere end ved ren udsætning”
(2) Nørrefjord muslinger: ”Projektet sigter på at fremme fiskebestandene”
(16) ”Blåmuslinger giver føde til fiskene”
(18) ”De lavvandede kystområder er spisekammer for mange fisk og et vigtigt opvækststed for fiskeyngel.”

Aqua – DTU’s muslingerapporter (1) siger generelt om muslingefiskeri:
”Muslingefiskeri vil medføre en forringelse af bundfauna” ,
”Fjernelse af substrat som konsekvens af fiskeri med skrabende redskaber er en irreversibel proces, og gentagende skrab vil akkumulere effekten”,
”vil fiskeriet kunne pågå på lave tætheder af ålegræs, på rodskud og i områder med frøspredning, hvilket vil hæmme nyetableringen og spredningen af ålegræsbestanden. Endvidere vil fiskeri på ålegræs kunne forekomme, hvor ålegræs og muslinger danner en mosaik i udbredelse”.

Jeg har med en undervandsvideo set den mudder/sand ørken på bunden af fjorden, som muslingeskrab medfører. Jeg og andre (17) har også lagt mærke til de store mængder af ålegræs, der flyder rundt på fjorden, når muslingefiskerne lige har skrabet.

Aqua-DTU ved godt, at muslingefiskeri skader fiskebestandene:
(2) om Muslinger: ”Da formålet med udlægningen er, at forbedre levesteder og opvækstbetingelser for fisk i området, antages det, at projektet ikke vil danne grundlag for et senere muslingefiskeri i området.”

Muslingefiskeri vil forringe biodiversiteten samt levesteder og opvækstbetingelser for fisk, og vil derfor forringe marsvinets muligheder for at finde føde.

Rødsand 2 rapporten (4b) siger også, at både habitatødelæggelse og nedsat biodiversitet vil have en negativ effekt på bestanden af marsvin.

Dertil kommer, at Isefjorden er et vigtigt område for fisk:
(3) ” Roskilde Fjord, Isefjord og Holbæk Fjord er ifølge DTU Aquas nøglefiskerdata et vigtigt opvækstområde med stor artsdiversitet”.
Her udsættes også ål og fladfisk, og det forekommer mig absurd, at lade muslingefiskeri ødelægge fiskenes levesteder og opvækstbetingelser.

Muslingefiskeriet (1) forårsager bl.a. resuspension af bundmateriale, nedsat filtration grundet fjernelse af muslinger og ødelæggelse af ålegræs og bundfauna. Det giver nedsat sigtbarhed og øget planteplanktonvækst også uden for områder med direkte muslingeskrab.

Aqua-DTU har sammen med SPICOSA vist at muslingefiskeri betyder færre muslinger og modvirker, at vandkvaliteten forbedres ved nedsat kvælstofudledning:
(14) ”A reduction to the expected target level for WFD implementation (to 47 %) would negatively influence on landings and profit of mussel fishery, whereas the negative influence on phytoplankton concentration in negligible”

Det betyder, at også Natura 2000 områderne i Isefjorden/Roskilde fjord bliver berørt af de negative effekter af muslingefiskeriet.
Endnu en grund til, at der skal laves konsekvensvurderinger for muslingefiskeriet i Isefjorden.

Det understøttes af, at ålegræs reagerer positivt på mindre kvælstof i vandområder uden muslingeskrab, mens ålegræssets ikke reagerer positivt i områder med muslingeskrab, og endda reagerer negativt i områder som Limfjorden med meget muslingefiskeri (13).

Der findes masser af internationale rapporter, som beskriver muslingefiskeriets skadelige påvirkning af vandmiljø og fauna (19, 20).

Jeg forventer, at fødevareministeriet lever op til sit ansvar som myndighed for muslingefiskeriet, og får lavet den lovpligtige konsekvensvurdering af muslingefiskeriets påvirkning af Natura 2000 områderne og på marsvin i Isefjorden.

Jeg forventer, at det sker på grundlag af den nyeste og bedste videnskabelige viden i overensstemmelse med habitatdirektivets krav herom, og at de bliver på minimum samme kvalitetsniveau, som andre projekter leverer (som f.eks. Rødsand 2 (4))

Marsvinebestanden i de indre danske farvande er faldet med 40 % på 10 år ifølge den sidste opgørelse fra DMI (15). Alene dette faktum mere end indikerer, at der skal benyttes forsigtighedsprincippet.

Jeg forventer desuden, at alt muslingefiskeri stoppes i Isefjorden indtil der forefindes de nødvendige konsekvensvurderinger og dispensationer.

Referencer:
1: Aqua-DTU Rapporter: http://www.aqua.dtu.dk/Publikationer/Forskningsrapporter.aspx
2: Danmarks fiskeriforening – Tilladelser for Bælterne, Sundet og Øhavet : http://www.danmarksfiskeriforening.dk/default.asp?id=34377
101015 - Fiskeridirektoratet – Aqua DTU: Ændring af område for omplantning af blåmuslinger i Nørrefjord: http://wkshop.bakuri.dk/filarkiv/dkfisk.die.dk/file/Info_for_bestyrelsen/Tilladelser/Tilladelser_2010/101015_ndret_omrde_for_omplandtninger_af_blmuslinger_i_Nrrefjord__DTU_Aqua__DOK81790_.pdf
3: Justeret forvaltningsplan for skarv i Danmark: http://www.skovognatur.dk/Udgivelser/2010/Skarvforvaltningsplan.htm
Forvaltningsplan for skarv i Danmark: http://www.skovognatur.dk/NR/rdonlyres/230B0C5A-10AD-4AA5-B98D-7A7B544FD9C8/111916/Forvaltningsplanforskarvseptember2010.pdf
4. Energistyrelsen - Miljøundersøgelser for specifikke projekter: http://www.ens.dk/da-DK/UndergrundOgForsyning/VedvarendeEnergi/Vindkraft/Havvindmoeller/Miljoepaavirkninger/Miljoeunders%C3%B8gelser%20for%20specifikke%20projekter/Sider/Forside.aspx
4a. EIA Report Fish: http://193.88.185.141/Graphics/Energiforsyning/Vedvarende_energi/Vind/havvindmoeller/Udbud%20af%20R%C3%B8dsand%20II%20havvindm%C3%B8llepark/VVM/Bilag%201-14/6.%20Fish.pdf
4b: NERI Commissioned Report to DONG Energy - Rødsand 2 Offshore Wind Farm Environmental Impact Assessment – Marine mammals: http://193.88.185.141/Graphics/Energiforsyning/Vedvarende_energi/Vind/havvindmoeller/Udbud%20af%20R%C3%B8dsand%20II%20havvindm%C3%B8llepark/VVM/Bilag%201-14/8.%20Marine%20mammals.pdf
5. Marsvinefødsel i Isefjorden: http://www.hvaler.dk/xobs2002.htm
6. fugle og natur – Marsvin observationer: http://www.fugleognatur.dk/vispaakort.aspx?artid=943
7. Track-it marsvin : http://harbourporpoise.trackit.cubitech.dk/main
8. Hvaler.dk via Google: http://www.google.dk/#q=marsvin+isefjorden+site%3Ahvaler.dk
9. Andre observationer via Google: http://www.google.dk/#q=marsvin+isefjorden+-%22hvaler.dk%22
10. Se marsvin i sommerferien på Orø: http://www.oroe.dk/
11. Naturbeskyttelsesloven: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=127104#K5
12. DMU: Marsvinets biologi: http://www.dmu.dk/dyrplanter/dyr/havpattedyr/marsvin/marsvinetsbiologi/
13: Publikationer vedrørende Landbrugs- og fødevareerhvervet: http://www.lf.dk/Aktuelt/Publikationer/Landbrug.aspx
Analyse af ålegræsværktøjets anvendelighed til fastsættelse af miljømålsætning for kystvande og kvælstof-reduktionskrav: http://www.lf.dk/Aktuelt/Publikationer/~/media/lf/Aktuelt/Publikationer/Landbrug/NYAalegraesVaerktoj-LF.ashx
14: NUTRIENT TARGETS AND MUSSEL PRODUCTION IN THE LIMFJORD, DENMARK: http://www.ices.dk/products/CMdocs/CM-2010/B/B0910.pdf
15: Danmark miljøundersøgelser: http://www.dmu.dk/udgivelser/fagligerapporter/nr750799/
Nr. 760: Marine områder 2008. NOVANA. Tilstand og udvikling i miljø- og naturkvaliteten: http://www2.dmu.dk/Pub/FR760.pdf
16: Fiskepleje.dk - Restaurering af havbund i Vejle Fjord: http://www.adm.dtu.dk/Subsites/fiskepleje/kyst/restaurering/vejle_fjord.aspx
17: Vand og Naturplaner – forhøring - fjorden flyder med friskt ålegræs, når muslingefiskerne har været forbi: http://polweb.nethotel.dk/Produkt/PolWeb/Sog/ShowFile.asp?p=odsherred&ID=48672
18: DTU Aqua - Kystnære økosystemer: http://www.aqua.dtu.dk/Forskning/Kystnaere-oekosystemer.aspx
19: Ecological Impacts/Benefits of Dredging for Shellfish: http://www.dnr.state.md.us/irc/bibs/dredgingshellfish.html
20: Major Changes in the Ecology of the Wadden Sea: Human Impacts, Ecosystem Engineering and Sediment Dynamics: http://www.springerlink.com/content/xw5pl2416626u850/fulltext.html
21: Svar fra Miljøministeriet vedr. Marsvin I Isefjorden: Tidl. mail og : http://lichtenhansen.blogspot.com/2010/12/marsvin-er-beskyttet-udenfor-natura.html

På forhånd tak.

Denne mail er også publiceret på -her-,
og sendt cc til 1212@dr.dk og dn@dn.dk

Med venlig hilsen

Allan Hansen
......

Fødevareministeriet har ikke lavet konsekvensvurderinger for muslingefiskeri i Isefjorden

2010-12-07T22:39:00.004+01:00

Fødevareministeriet har ikke lavet konsekvensvurderinger for muslingefiskeri i Isefjorden.

Efter 2 rykkere og med henvisning til svaret fra miljøministeriet, svarede fødevareministeriet d. 30. november 2010 på min mail om et stop for muslingelingefiskeri i Isefjorden afsendt d. 27. oktober 2010.

Kære Allan Hansen

Jeg kan forstå, at du allerede har modtaget svar på din henvendelse fra DTU, Aqua.

Der er ikke foretaget konsekvensvurdering i Isefjorden for så vidt angår muslingefiskeriet, da der ikke er givet tilladelse til muslingefiskeri i den del af fjorden, der er Natura -2000 område.

For så vidt angår marsvin fremgår det, som oplyst fra DTU, af konsekvensvurderingerne vedr. muslingefiskeri i Limfjorden, at der ikke er konflikt mellem muslingefiskeriet og marsvinenes fødegrundlag, jf. side 74 i konsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger i Løgstør Bredning 2010/2011.

Konsekvensvurdering er foretaget af DTU i august 2010 og offentliggjort på DTU, Aquas hjemmeside.

Med venlig hilsen

Birgit Bolgann

Det lader ikke som om, at de overhovedet har læst, hvad jeg skriver i den oprindelige mail og heller ikke svaret fra miljøministeriet.

DTU Aqua har ikke lavet konsekvensvurderinger at muslingefiskeriet påvirkning af marsvin.

Min mail til DTU- Aqua var et spørgsmål om at se konsekvensvurderingen for muslingefiskeriet påvirkning af marsvin i Lillebælt og Limfjorden afsendt d. 18. oktober 2010.

Kære DTU Aqua - Institut for Akvatiske Resourcer,

Jeg vil gerne bede om at se den rapport, som ligger til grund for udsagnet:
”Muslingefiskeri vil ikke påvirke fødegrundlaget for marsvin”
fra rapporterne om Konsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger i Lillebælt, Lovns Bredning og Løgstør Bredning:
http://www.aqua.dtu.dk/upload/dfu/muslinger/notat_fiskeri_af_bl%C3%A5muslinger_lilleb%C3%A6lt_2010.pdf
, http://www.praesten.dtu.dk/upload/dfu/muslinger/konsekvensvurdering_lovns_bredning_2009_2010_final.pdf
, http://www.praesten.dtu.dk/upload/aqua/forskning/skaldyr/konsekvensvurdering_logstor-bredning-31aug2010.pdf

I skriver også i disse rapporter at
”Muslingefiskeri vil medføre en forringelse af bundfauna”
og ”Fjernelse af substrat som konsekvens af fiskeri med skrabende redskaber er en irreversibel proces, og gentagende skrab vil akkumulere effekten.”

Den eneste rapport om marsvin, som jeg kan finde via Google og andre steder er rapporten ”Rødsand 2 Offshore Wind Farm - Environmental Impact Assessment - Marine mammals”: http://193.88.185.141/Graphics/Energiforsyning/Vedvarende_energi/Vind/havvindmoeller/Udbud%20af%20R%C3%B8dsand%20II%20havvindm%C3%B8llepark/VVM/Bilag%201-14/8.%20Marine%20mammals.pdf

Her siges der bl.a., at habitatødelæggelse vil have en negativ effekt på bestanden af marsvin, og at det kun kan modvirkes med modforanstaltninger som konstruktion af nye habitatområder og fiskestop.

Jeg er derfor meget interesseret i at se den rapport, som dokumenterer at forringelsen af bundfaunaen ved muslingefiskeri sammen med evt. modforanstaltninger giver resultatet ” Muslingefiskeri vil ikke påvirke fødegrundlaget for marsvin”.

På forhånd tak.

Det svar fik jeg d. 31. oktober 2010:

Kære Allan Hansen

Tak for din henvendelse vedr effekten af muslingefiskeri på marsvin. Det fremgår at den rapport du henviser til fra Rødsand at marsvin hovedsageligt lever af fisk.

På DMU’s hjemmeside (www.dmu.dk/foralle/Dyr+og+planter/Marsvin) beskrives marsvins føde valg som:

Marsvin har en meget varieret kost, afhængig af hvilke typer byttedyr der er det sted de lever. De spiser en lang række fisk heriblandt torsk, sildefisk, fladfisk m.m., men tager også små blæksprutter. Man har tidligere troet at marsvin fangede det meste af deres bytte i de frie vandmasser. Men ny forskning har vist at de bruger meget tid på at gennemrode havbunden med snuden for at fange de fisk der gemmer sig her.

Marsvinenes fødevalg er endvidere beskrevet i:
Aarefjord, H. & Bjørge, A.J., 1995: Diet of the Harbour Porpoise (Phocoena phocoena) in Scandinavian Waters. International Whaling Commission (Special Issue 16), pp.211-222.
Börjesson, P., Berggren, P. & Ganning, B., 2003: Diet of harbour porpoises in the Kattegat and Skagerrak seas: Accounting for individual variation and sample size. Marine mammal science, Vol. 19 (1), pp.38-58.

I DTU Aquas konsekvensvurderinger for muslingefiskeri i Lillebælt, Løgstør og Lovns Bredninger konkluderes det, at fiskeri vil påvirke forekomsten af ålegræs og makroalger i disses udbredelsesområde, vil påvirke bundfaunaen, og at der ikke påføres langtidseffekter på substrat. Set i lyset af at marsvin har et bredt fødespekter, samt at de arealer der påvirkes direkte af muslingefiskeri udgør relativt små områder, vurderes det, at fiskeriet ikke vil skade fødegrundlaget for marsvin.

Har du yderligere kommentarer eller spørgsmål er du velkommen til at kontakte DTU

Med venlig hilsen

Per Dolmer

Her er der heller ikke lavet konsekvensvurderinger muslingefiskeriet påvirkning af marsvin, men kun nogle referencer til et par gamle rapporter, som beskriver marsvinens fødevalg på dybt vand i Kattegat og Skagerak. Resten er rent argumentivt og i direkte modstrid med de 2 kilder, som jeg nævnte i min mail til Aqua-DTU. Aqua-DTU's rapporter skriver intet om muslingefiskeriet effekt på fiskebestande, som marsvin jo er afhængige af. Jeg tor ikke på, at et udsagn som "Muslingefiskeri vil ikke påvirke fødegrundlaget for marsvin" er gyldigt, når andre projekter som f. eks. Rødsand 2 skal store og grundige rapporter om marsvin (pdf 4.8 MB). Jeg vil tro, at muslingefiskeri er langt mere skadeligt på fiskebestandene end et par havvindmøller.

Marsvin er også beskyttet udenfor Natura 2000 områder

2010-12-07T19:36:00.002+01:00

Marsvin er også beskyttet udenfor Natura 2000 områder.

Miljøministeriet har d. 2. november 2010 svaret på min mail om muslingefiskeri i Isefjorden, og siger, at habitatdirektivets bilag IV også beskytter marsvin udenfor Natura 2000 områder:

Kære Allan Hansen

Tak for dit brev til Miljøministeriet ang. beskyttelse af marsvin.
Der er i de danske havområder udpeget habitatområder til beskyttelse af marsvin. Områderne fremgår af:
http://www.blst.dk/NR/rdonlyres/33EE03BA-459C-4179-8B7B-7AA200124262/98891/Udpgr2009opdateretmednyemarineomrder1.pdf
Marsvin er desuden omfattet af en særlig beskyttelse i henhold til habitatdirektivet (Bilag 4-art). Det betyder, at marsvins yngle- og rastepladser ikke må ødelæggelse. Beskyttelsen er generel, og gælder således ikke kun i udpegede områder.
I Danmark er Habitatdirektivet gennemført således, at det er Miljøministeriet, der udpeger de beskyttede områder, varetager den overordnede planlægning for områderne og iværksætter den nødvendige overvågning. Selve beskyttelsen af Natura 2000-områderne sker via sektorlovgivningen hos de relevante sektorministerier.
Fødevareministeriet er myndighed på fiskeriområdet, herunder muslingefiskeriområdet.
De habitatområder, hvor marsvin er på udpegningsgrundlaget er kerneområderne for arten i de danske farvande. Det videnskabelige grundlag for udpegningen af områderne er en rapport http://www2.dmu.dk/Pub/FR657.pdf udarbejdet af Danmarks Miljøundersøgelser. Isefjord er ikke et kerneområde for marsvin.
DMU taler om opdeling i 3 forskellige marsvine-bestande i de danske farvande. En i Nordsøen, 1 i de indre danske farvande og 1 i Østersøen øst for Møn, som menes at udgøre en selvstændig genetisk bestand.
De marsvin, der observeres i Isefjord regnes til bestanden i de indre danske farvande.
Vi håber, at du kan bruge ovennævnte informationer.

Med venlig hilsen

Lone Reersø Hansen
Biolog
Naturområdet
Dir tlf.: (+45) 72 54 48 53
loreh (at) blst.dk
Miljøministeriet
By- og Landskabsstyrelsen
Haraldsgade 53
DK - 2100 København Ø
Tlf.: (+45) 72 54 47 00
www.blst.dk

Fødevareministeriet har myndigheden på muslingefiskeri-området og tager sig af selve beskyttelsen.
Nu venter jeg på et svar fra dem.

Stop muslingefiskeri i Isefjorden

2010-10-27T08:59:00.002+02:00

Marsvin (den lille hval) er strengt beskyttet - på papiret !

Marsvin, en af verdens mindste hvaler, er strengt beskyttet efter habitatdirektivets bilag IV, og deres yngle- og rasteområder må ikke beskadiges eller ødelægges.
Det overholdes ikke i Isefjorden, da fjordbunden ødelægges irreversibelt af muslingefiskeri.

Mail til Fiskeridirektoratet og Miljøministeriet

Jeg har derfor d. 27-10-2010 bedt Fiskeridirektoratet og Miljøministeriet om øjebikkeligt at stoppe muslingeskrab i Isefjorden.

Til Fiskeridirektoratet og Miljøministeriet

For at overholde reglerne om beskyttelse af yngle og rasteområde for marsvin i Isefjorden, foreslår jeg et omgående stop for muslingefiskeri med skrabemetoden i Isefjorden.

Isefjorden er yngle-(5) og opholdsområde(6,7,8,9,10) for marsvin og er beskyttet efter habitatdirektivets bilag IV (11 – Bilag 3).

Naturbeskyttelsesloven (11 – Kapitel 5) siger klart:
§ 29 a. De dyrearter, der er nævnt i bilag 3 til loven, må ikke forsætligt forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden. Forbuddet gælder i forhold til alle livsstadier af de omfattede dyrearter.
Stk. 2. Yngle- eller rasteområder for de arter, der er nævnt i bilag 3 til loven, må ikke beskadiges eller ødelægges.

Jeg har med en undervandsvideo set den mudder/sand ørken på bunden af fjorden, som muslingeskrab medfører.

Aqua – DTU’s rapporter (1,2,3) konkluderer det samme:
”Muslingefiskeri vil medføre en forringelse af bundfauna” og ”Fjernelse af substrat som konsekvens af fiskeri med skrabende redskaber er en irreversibel proces, og gentagende skrab vil akkumulere effekten”.

Det er også almindelig kendt, at muslingeskrab øger risikoen for iltsvind, og hindrer udbredelsen af ålegræs

Nyere forskning viser at marsvinet finder sin føde ved havbunden.(12)

Hertil kommer Rødsand 2 rapporten (4) som bl.a. siger, at både habitatødelæggelse og nedsat biodiversitet vil have en negativ effekt på bestanden af marsvin.

Der er derfor for mig ingen tvivl om, at muslingeskrab ødelægger Isefjorden som yngle- og rasteområde for marsvin, og at hvert eneste ekstra bundskrab giver en yderligere irreversibel negativ effekt.
Der skal derfor laves en konsekvensvurdering af ovenstående, før muslingeskrab evt. igen kan genoptages.

Forskerne mener, at marsvin er opdelt i forskellige bestande(12) langs kysterne. Hvis det viser sig at Isefjorden har sin egen separate bestand, gør det bare sagen endnu mere alvorlig og akut.

Referencer:
1. Aqua-DTU - Notat Om Konsekvensvurdering af fiskeri af blåmusling i Lillebælt 2010 (1.7 MB).
2. Aqua-DTU - Konsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger i Løgstør Bredning 2010/2011. (7.9 MB pdf).
3. Aqua-DTU - Konsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger i Lovns Bredning 2009/2010 (3.7 MB pdf).
4. NERI Commissioned Report to DONG Energy - Rødsand 2 Offshore Wind Farm Environmental Impact Assessment – Marine mammals (4,7 MB pdf).
5. Hvaler.dk: Marsvinefødsel i Isefjorden.
6. Fugle og natur: Observationer af marsvin.
7. Track-it: Satellitsporing af marsvin.
8. Hvaler.dk via Google: marsvin hvaler site:hvaler.dk.
9. Andre observationer via Google: marsvin isefjorden -hvaler.dk.
10. Orø hjemmeside: Se marsvin i sommerferien på Orø.
11. Retsinformation: Naturbeskyttelsesloven.
12. DMU: Marsvinets biologi.

Jeg har sendt denne mail til både Fiskeridirektoratet og Miljøministeriet, da jeg ikke er helt klar over, hvem der har ansvaret for ovenstående forhold.

Det er desuden lagt på min blog: ....
Med venlig hilsen
Allan Hansen
......

Muslingedyrkere har en fremtid som helte

Jeg er ikke ude på at skade muslingefiskerne i Isefjorden, men jeg mener ikke at man skal tillade aktiviteter, der bevisligt skader naturen. Omlægning af muslingefiskeri er svaret. Der findes jo metoder som f.eks. dyrkning af muslinger på tove. Det giver muslinger i bedre kvalitet og kan muligvis både kan gavne marsvinet (kunstige rev, som tiltrækker mængder af små fisk), turistindustrien og hjælpe med til at fjerne forurenende næringsstoffer og derved nedbringe kvælstofindholdet i fjorden.
Muslinger behøver ikke at blive udråbt som skurken af diverse miljøorganisationer (DN, DOF m.fl.). En omlægning af muslingeskrab til muslingedyrkning er løsningen.

Muslinger og muslingedyrkere kan ende med at blive naturens helte - det kræver bare lidt ansvarlighed og handling.

Marsvin i Isefjorden

I gamle dage var der så mange marsvin i Isefjorden at den blev opkaldt efter marsvinet. Ise er et gammelt ord for marsvin, så Isefjorden betyder Marsvinefjorden. Inderst inde i Isefjorden ligger også Marsvineholme. Der ses og rapporteres jævnligt om marsvin i fjorden, og dette nævnes også i forskellige turistbrochurer. Den lille hval marsvinet ikke bare ses i Isefjorden - det er et af de få steder i de Danske farvande, hvor en marsvinefødsel er observeret.

Forskerne mener i dag, at marsvin er opdelt i forskellige bestande langs kysterne. Hvis det viser sig at Isefjorden har sin egen separate bestand betyder det, at vi skal passe på på dem, der er tilbage.

Foto af marsvin i Isefjorden kan ses her: Marsvin, Marsvin, Marsvin, Marsvin.

Marsvin i Isefjordens Inderbredning mellem Bramsnæs og Munkholmbroen.

Et håb om fremtiden for Isefjorden

Jeg håber, at dette indlæg kan medvirke til, at vi også i fremtiden kan opleve at se marsvin i Isefjordens smukke vande og måske endda kalde det Marsvinefjorden.

Allan Hansen, naturfotograf

Marsvin og blåmuslinger

2010-10-18T17:45:00.002+02:00

Blåmuslinger - muslingefiskeri

Rapporter fra AQUA - DTU viser, at Muslingefiskeri vil medføre en forringelse af bundfaunaen. En forringelse af bundfaunaen har efter min mening en stor indflydelse på resten af fødekæden og derfor også på marsvinet.

Marsvin og bilag IV

Marsvin er på bilag IV listen over beskyttede arter, og det er derfor ikke tilladt at udøve aktiviteter, der har en negativ påvirkning af deres yngle- og rasteområder. En Rapport fra Rødsand 2 projektet (4,8 MB pdf) viser at habitatødelæggelse har en negativ indvirkning på bestanden af marsvin.

Muslinger og marsvin i Isefjorden

Da marsvin er en Bilag IV art og muslingefiskeri har en negativ indflydelse på fødekæden, burde der derfor findes en rapport, som beviser at fiskeri efter blåmuslinger ikke har en skadelig virkning på bestanden af marsvin i Isefjorden, eller at der er foretaget tiltag, der neutraliserer den skadelige påvirkning af muslingebundskrab.

Hvor er rapporten?

Jeg kan dog ikke finde en sådan rapport hverken på Fiskeridirektoratet eller Aquas hjemmeside eller via Google, men den må jo findes for at overholde reglerne om beskyttelse af Bilag IV arter.
Jeg har derfor bedt om om få set rapporten om muslingefiskeriet indflydelse på bestanden af marsvin via en mail til AQUA - DTU.

Kære DTU Aqua - Institut for Akvatiske Resourcer,

Jeg vil gerne bede om at se den rapport, som ligger til grund for udsagnet:
”Muslingefiskeri vil ikke påvirke fødegrundlaget for marsvin”

fra rapporterne om Konsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger i Lillebælt, Lovns Bredning og Løgstør Bredning:
http://www.aqua.dtu.dk/upload/dfu/muslinger/notat_fiskeri_af_bl%C3%A5muslinger_lilleb%C3%A6lt_2010.pdf,
http://www.praesten.dtu.dk/upload/dfu/muslinger/konsekvensvurdering_lovns_bredning_2009_2010_final.pdf
, http://www.praesten.dtu.dk/upload/aqua/forskning/skaldyr/konsekvensvurdering_logstor-bredning-31aug2010.pdf

I skriver også i disse rapporter at
”Muslingefiskeri vil medføre en forringelse af bundfauna”
og ”Fjernelse af substrat som konsekvens af fiskeri med skrabende redskaber er en irreversibel proces, og gentagende skrab vil akkumulere effekten.”

Den eneste rapport om marsvin, som jeg kan finde via Google og andre steder er rapporten ”Rødsand 2 Offshore Wind Farm - Environmental Impact Assessment - Marine mammals”: http://193.88.185.141/Graphics/Energiforsyning/Vedvarende_energi/Vind/havvindmoeller/Udbud%20af%20R%C3%B8dsand%20II%20havvindm%C3%B8llepark/VVM/Bilag%201-14/8.%20Marine%20mammals.pdf

Her siges der bl.a., at habitatødelæggelse vil have en negativ effekt på bestanden af marsvin, og at det kun kan modvirkes med modforanstaltninger som konstruktion af nye habitatområder og fiskestop.

Jeg er derfor meget interesseret i at se den rapport, som dokumenterer at forringelsen af bundfaunaen ved muslingefiskeri sammen med evt. modforanstaltninger giver resultatet ” Muslingefiskeri vil ikke påvirke fødegrundlaget for marsvin”.

På forhånd tak.

Med venlig hilsen

Allan Hansen
Fotograf
...

Jeg er meget nysgerrig efter at vide, hvilke modforanstaltninger der skal foretages i Isefjorden for at modvirke muslingeskrabets ødelæggende indvirkning på bundfaunaen. De ovenstående rapporter er godt nok om blåmuslingefiskeriet fra Limfjorden og Lillebælt, men nogenlunde de samme forhold må vel gælde for Isefjorden.

Se marsvin i Isefjorden

Der er jævnlige beretninger om marsvin set i den sydlige del af fjorden. Bl.a. ved Holbæk og Ejby og jeg var selv så heldig at få nogle billeder af marsvin mellem Bramsnæs og Munkholmbroen. Kystskrænterne ved Ejby Ådal på en dag med ingen vind er et godt sted at kigge efter marsvin.
Husk at indberette dine iagttagelser på f.eks. Naturbasen - Fugle og Natur eller Hvaler.dk. Det hjælper med til at beskytte marsvin og andre havpattedyr i vores farvande.

Tempelkrogen - en truet naturperle

2010-09-27T20:26:00.017+02:00

Tempelkrogen før og nu

For 80 år siden fangede man mange marsvin med net i Tempelkrogen. I dag er her ingen, og i den inderste del af Isefjorden ses den kun meget sjældent. De ældste fiskere ved Tempelkrogens bådelaug fortæller gerne om gamle dages fiskeri - masser af ål og fladfisk. I dag er der kun meget få ål at fange.
Tempelkrogens vand må have været rent og klart dengang for 80 år siden. Bundvendinger, som dræber alt liv, forekom nok ikke dengang.
D. 1. august 2010 blev en stor del af Tempelkrogen ramt af endnu en altødelæggende bundvending.

Tempelkrogen - Håbet om et bedre vandmiljø

Miljøministeriets Vandplan Isefjorden med delplanen Tempelkrog Syd giver giver et lille håb om et forbedret vandmiljø. Det er en plan til 54 mio. kr. pr år (ref: Miljøministeriet - Naturstyrelsen) Den største indsats - specielt til gavn for Tempelkrogen og den sydligste del af Isefjorden - er Tempelkrog Syd / Vådområdeprojekt Tempelkrogen, hvor en del af Elverdamsåen omlægges og laves til vådområde.

Vandplanen - Hvad mangler der?

Og så er der jo alt det, som ikke står i vandplanen - Ødelæggelse af fjordbunden og udledning af gødet drænvand fra landbrugsarealer ved selve fjorden.

Fiskeri efter muslinger ødelægger havbunden

Der er tilsyneladende intet tiltag for at begrænse muslingefiskeriet efter skrabemetoden, hvor bunden systematisk ødelægges år efter år. Jeg gået i området og sejlet i fjorden gennnem flere år, og hver gang muslingeskraberne har været der, flyder det med ålegræs i ugerne efter. Fiskeriet efter muslinger må ellers ikke ødelægge ålegræsset. Jeg har også været nede på bunden med et videokamera, og det er bare deprimerende at se den mudderørken, som skrabningen har efterladt.
Aqua - Institut for Akvatiske Resourcer har da også skrevet i flere rapporter - bl.a. i Muslingefiskeri i Løgstør Bredning (pdf - 1.8 MB) at:

Muslingefiskeri vil medføre en forringelse af bundfauna.

Fjernelse af substrat som konsekvens af fiskeri med skrabende redskaber er en irreversibel proces, og gentagende skrab vil akkumulere effekten.

Muslingefiskeri vil ikke påvirke fødegrundlaget for marsvin.

Der er dog ikke nogen dokumentation for dette sidste udsagn om fødegrundlaget for marsvin. Der er lidt underligt, da marsvin er en Bilag IV art, og som dermed pålægger Danmark at sikre yngle- og rasteområder mod beskadigelse eller ødelæggelse.
Jeg har derfor bedt Aqua - Institut for Akvatiske Resourcer om den manglende dokumentation.

Der findes jo meget mere miljøvenlige metoder som dyrkning af muslinger på tove og net (Linket var oprindelig til Aqua: http://www.aqua.dtu.dk/Erhvervsfiskeri/Fiskebestande/Muslinger_og_oesters/Opdraet.aspx, men denne side er pr 2010-10-14 slettet. I stedet er linket til DN's mening om DTU's indlæg).

Landbrugets forurening med kvælstof og fosfor

Tempelkrogen grænser op til områder med landbrugsjord. Heldigvis er mange af strandengene omkring fjorden fredede, så her må ikke dyrkes afgrøder. Meget af jorden tilhører Eriksholm Gods eller Slot og er udlagt som fredskov og noget af er også beskyttet efter §3 i naturbeskyttelsesloven. Det må da være godt for vandmiljøet i Tempelkrog - men...

Dræn ledes ud på enge kun få meter fra strandkanten

Dræn fra landbrugsområderne når dog alligevel til Tempelkrogens vand. Drænvandet ledes ud midt på engen og løber videre ud i vandet.

Drænvand udløb på eng
Engen er tydeligt påvirket og det mørkegrønne græs hele vejen ned til vandkanten indikerer tydeligt at der her er masser af gødning i drænvandet, og at det meste render direkte i fjorden.

Der er flere dræn i området.

Vis Tempelkrogen - drænvand ud på fredet areal på et større kort

Er det lovligt?

Det er desværre lovligt at lede drænvand med masser af gødning direkte ud på en eng få meter fra et følsomt naturområde som Tempelkrogen. Denne slags udledninger fra landbruget modarbejder den store vandplan, som skulle give os et bedre vandmiljø i fjorden.

Drænvand kan renses før udledning - billigt og fleksibelt

Hedeselskabet har beskrevet hvordan dræn og drænvand kan renses vha. små Minivådområder - små enheder med stor effekt. Princippet om at Forureneren skal betale kan derfor også lade sig gøre for landbrug, og det er både billigt og fleksibelt. Denne elegante løsning burde have været med i politikernes projekt Grøn Vækst 2010.

Et godt havmiljø har desværre lange udsigter

Jeg tror desværre, at det tager mange, mange år før vi slipper for bundvendinger og igen får marsvin i Tempelkrogen. Det er masser af velmenende mennesker og foreninger, og miljøministeriet gør et stort arbejde - Udledninger fra landbruget og ødelæggelse af havbunden gør det ikke let. Tempelkrog Syd projektet gør det ikke alene.

Marsvin i Tempelkrogen - en fremtidsdrøm

Min drøm er, at vi igen kan se masser af marsvin i den indre del af Isefjorden og i Tempelkrogens naturskønne vande.

Marsvin i Isefjorden mellem Ejby og Munkholmbroen
Et af de meget sjældne syn i den sydlige Isefjord.

Billeder og tekst af Fotograf Allan Hansen

Albino pingviner og sorte pingviner

2010-08-24T12:53:00.000+02:00

Sorte pingviner

Den sorte farve skyldes melanisme, som forårsager en overproduktion af melanin, og fuglene bliver helt eller delvist sorte. Helt sorte pingviner er så sjældne, at de kommer på forsiden af internationale nyhedsmedier, når de ses.

Album Pingviner

Sort pingvin.

Ovenstående kongepingvin så jeg Sydgeorgien i 2008, men det er sandsynlig bare en almindeligt farvet pingvin, der har taget sig et bad i sort mudder.

I marts 2010, blev en sort kongepingvin set, fotograferet og filmet på Sydgeorgien tæt ved Antarktis.

Photo via Andrew Evans fra National Geographic.
Og videoen ses her; The rare black penguin

Rygterne om denne sorte kongepingvin fra Fortuna Bay på Sydgeorgien har ellers svirret i flere år, men først nu er beviserne her.

Albino - Leucism pingviner

Albinoer har altid røde øjne, og har ofte et meget dårligt syn og dør som regel meget hurtigt.
Delvise albinoer eller leucism, som det hedder, er mere levedygtige. Leucism er en genetisk defekt, der medfører mangel på pigmentet melanin. Pingviner med leucism er meget sjældne, og kun 1 ud af ca. 200.000 pingviner lider af denne defekt.

Album Pingviner

Hvid (Leucistic) rempingvin

Jeg så denne rempingvin på øen Deception Island i Antarktis. Mangelen på melanin betyder at fjerdragten næsten er helt hvid. De andre rempingviner var meget aggressive over for denne hvide artsfælle.

Det er svært at lære anderledes - Enten kommer man på forsiden af nyhedsmedierne, eller også bliver man moppet af de andre.

Dansknet og bredbånd / fibernet i Arnakke

2010-04-28T23:37:00.001+02:00

Arnakke Antennelaug har i mange år leveret de nødvendige kanaler billigt og effektivt.

I forbindelse med digitaliseringen af TV-signalet i efteråret 2009, besluttede Arnakke Antennelaug, at lade Dansknet levere TV til Antennelaugets medlemmer via fiber fra 1. jan 2010.

Vi syntes, at Dansknets TV-pakker var for dyre i forhold til de TV-kanaler, vi ønskede at se, og besluttede derfor at udmelde os inden udgangen af året. Dette meddelte vi Dansknet, da de kontaktede os i efteråret 2009 for at lægge fiber ind.

Manden fra Dansknet overtalte os imidlertid til at få installeret fibernet alligevel, da det var billigere for dem at installere det samtidigt med resten af Arnakke. Vi skulle ikke betale noget, før vi fik brug for det. Han var meget sikker på, at vi ville få brug for det på et eller andet tidspunkt, og han så det som en investering i fremtiden for Dansknet.

Vi accepterede noget nølende hans forklaring, efter at han adskillige gange fortalte os, at det ikke ville koste os noget, før vi selv sagde til.
Senere, da kablet skulle graves ned, bad han om en underskrift på en gravetilladelse. Vi blev lidt mistroiske. Hvad betød dette for vores engagement med Dansknet rent økonomisk?
Endnu engang forklarede han, at vi ikke skulle betale noget, før vi rent faktisk indgik en aftale med Dansknet om enten TV, bredbånd eller telefoni. Det var, som han forklarede, en ren win-win situation - Dansknet fik installeret bredbånd hos os billigt, fordi de alligevel var i området, og fordi de var sikre på at vi på et eller andet tidspunkt ville indgå en aftale med dem - De var jo de billigste - og de arbejdede også på at levere TV som enkelt-kanaler i stedet for de nuværende pakke-løsninger. Vi skulle ikke betale, før vi besluttede at anvende Dansknets fiber. Den eneste årsag til, at vi skulle skrive under var, at de ikke måtte grave på vores grund uden vores underskrift.

Vi skrev under, og havde nu muligheden for hurtigt at tilmelde os diverse bredbånds-fiber tjenester den dag, vi fik brug for det. Det ville ikke koste os noget. Manden fra Dansknet forklarede flere gange, at Dansknet så indlæggelsen af fiber hos os som en investering i fremtiden.

Som det er nu, er vi godt tilfredse med Vestnet som bredbåndsudbyder og TV via det digitale sendenet, hvor vi kan se DR1, DR2 og TV2. Vi savner dog lidt TV2-film. National Geographic kunne vi godt tænke os. Vi ser tiden lidt an og håber, at det på et tidspunkt bliver muligt at betale for præcis de kanaler, man ønsker.

Alt i alt, so far so good. Vi kan se de mest nødvendige Tv-kanaler, internettet fungerer fint, og vi har indlagt fiber klar til brug den dag, hvor vi føler behov for at bruge det.

Anemoner i skovbunden - blå, gule og hvide

2010-04-26T17:12:00.003+02:00

Anemoner i 3 farver samtidigt

Skoven lige nord for Munkholmbroen er måske det eneste sted i Danmark, hvor blå, hvide og gule anemoner vokser lige ved siden af hinanden.

Foto fra Arnakke og omegn

Blå, gule og hvide anemoner i skovbunden.

Normalt blomster den blå anemone først, så blomster den hvide, og den gule til sidst - lige når den blå er færdig med blomstringen. 2010 er lidt anderledes - den blå anemone startede blomstringen lidt senere end normalt, og nu kan alle 3 farver anemoner ses side om side i blomst.

Gamle træer og ideel skovbund

Der er mange gamle træer i skoven, og vinden fra Isefjorden sørger for at de fleste visne blade nær ved vandet blæses væk fra skovbunden. Det giver gode voksebetingelser for alle 3 anemone-arter.

Billede fra Arnakke og omegn

Det er kun her - lige ned til fjorden - at de 3 anemone-arter vokser side om side.

På http://www.fugleognatur.dk/ har jeg uploaded et nærbillede af 3 farver anemoner side om side.

Skoven er herligt sted for en lille gåtur. Der er gamle træer, stejle skrænter, masser af fugle og dyreliv, og en fabelagtig udsigt over den sydlige del af Isefjorden. Gåturen kunne passende slutte med at nyde en softice ved isboden lige ved parkeringspladsen ved Munkholmbroen.

Foråret er bare en herlig årstid.

Links til anemoner i fugle og natur's felthåndbog:
Blå anemone
Hvid anemone
Gul anemone

Falklandsøerne - Krydstogt til Atlanterhavets Galapagos øer

2010-04-23T09:54:00.003+02:00

Falklandsøerne

Falklandsøerne ligger i det sydlige Atlanterhav. De er nok bedst kendt fra Falklandskrigen mellem England og Argentina (argentinerne kalder øerne Islas Malvinas).

Kysten på New Island og Sortbrynet albatros på Steeple Jason.
Fotos: Allan Hansen.

Fugle og dyreliv

Falklandsøerne er hjemsted for en masse forskellige fugle og dyr. Jeg ville kalde dem Atlanterhavets udgave af Galapagos-øerne. Af fugle er der bl.a. pingviner, albatrosser og den berømte Johnny Rook gribbefalk.
Liste på engelsk: Dyreliv på Falklandsøerne.

Rejseruten på Falklandsøerne

På min tur besøgte vi New Island, Westpoint Island, Carcass Island, og Steeple Jason Island.

Se Wildlife cruise to Falkland Islands på Google Kort
Vær sikker på at inkludere Steeple Jason øen i din tur. Det er langt den smukkeste og mest interessante ø. Landingen kan være en smule vanskelig på grund af lejlighedsvise store dønninger, så kryds fingre og håb på godt vejr.

Albatrosser

De fleste af verdens sortbrynede albatrosser yngler på Falklandsøerne og de fleste af dem (ca. 250,000) yngler på den lille Steeple Jason Island.

Sortbrynet albatros koloni Steeple Jason Island.
Foto: Allan Hansen
Se også Albatros billeder

Antallet af Sortbrynet albatros er faldet fra 468.000 til 382.000 i de seneste fem år, og skyldtes hovedsagelig langline fiskeri og trawlfiskeri. Falklandsøerne arbejder hårdt for at stoppe dette og Redningsplan for Albatrosser og Stormfugle har formindsket antallet af dræbte havfugle i Falklandsøernes farvande med en hele 90 %. Albatrosserne finder det meste af deres føde uden for Falklandsøernes havterritorium, så alle lande skal tilslutte sig redningsplanen, før nedgangen stopper.

Pingviner

Verdens største bestande af æselpingviner og springpingviner findes på Falklandsøerne.

Springpingvin på Westpoint Island.
Foto: Allan Hansen

Magellanpingviner er også meget almindelig og ses på de fleste småøer.

Magellanpingvin nyder solen udenfor sin hule.
Foto: Allan Hansen

Havet omkring øerne

Den klare og rene luft giver mulighed for fantastiske solnedgange.

Solnedgang ved Falklandsøerne.
Foto: LichtenHansen

Havene er fulde af liv og man kan være heldig at se både hvaler og delfiner.

Commerson's delfin springer ud af vandet.
Foto: LichtenHansen

Commerson's delfin findes næsten udelukkende i disse farvande.

Yderligere info

En rejse til Falklandsøerne er en oplevelse for livet.

Du er velkommen til at kontakte mig for yderligere informationer.

Allan Hansen.
Kontakt Allan Hansen alias LichtenHansen

Rss feeds og Google Earth kml filer nu på hjemmesiden

2010-02-18T11:03:00.003+01:00

Det er nu muligt at abonnere på Rss-feed (nye sider) fra Arnakke fotografen, og man kan også se billederne i Google Earth og Google Kort.

På de relevante sider kan man nu se følgende genvejs-ikoner:

Feed, som man kan abonnere på.
Feed'ene er med billeder og i det nye Atom format, men man kan også se dem i det klassiske RSS format ved at tilføje "&format=rss" til URL'en.
Eksempel: Nyheder fra fotograf Allan Hansen

Se på Google Kort
Feed'ene er også Geo-tagget (geografisk markeret), så man kan se dem i f.eks. Google Kort.
Eksempel: Billeder fra Arnakke og omegn

Se på Google Earth
Har du Google Earth installeret på din maskine, kan jeg anbefale at sætte "Flyv til" (Under indstillinger - Navigering) til langsom - det giver den bedste effekt ved åbning af disse KML (Google Earth) filer.
Eksempel: Pingvin på Falklandsøerne

Jeg vil gerne takke følgende for inspiration og open-source kodestumper:
Daniel Berg : Generering af KML-filer.
The Oil Tanker : Tilføje Geo til feeds
IBM og Google Groups : Tilføjelser til feeds.
Sean McAlinden : Brug af asp.net's SyndicationFeed

Dette er bare første version af Geo funktionaliteten på Arnakke fotografen - Det har været rigtig sjovt at lave og der kommer meget mere inden så længe.

Allan Hansen - Fotografen i Arnakke

Galleri Persson i Malmö udstiller Annemette Lichtenberg

2010-02-02T18:02:00.005+01:00

En udstilling, som med humor og alvor udstiller hverdagen selvfølgeligheder og overraskelser. Et Lichtenberg’sk univers – et sted mellem drøm og virkelighed, hvor menneskets og naturens vilkår uafbrudt forandres.

Fra album Annemette Lichtenberg's udstillinger

Obst und Gemüse. Kunst af Annemette Lichtenberg

”The Eckardt Sauer House

Hovedværket på Annemette Lichtenbergs’s udstilling er ”The Eckardt Sauer House – 10 apartments for sale”

Fra album Billeder af Annemette Lichtenberg

The Eckardt Sauer House og Annemette Lichtenberg

Der er mange andre sjove og interessante billeder, bl.a. nogle som fokuserer på kønsforskelle:

She and He

Der er også 30 små tics, nogle små sjove tegninger. Her er 8 af dem:

8 sjove tics fra Annemette Lichtenberg's udstilling i Malmö

Annemette Lichtenberg er uddannet på Danmarks Designskole og School of the Museum of Fine Arts i Boston, og har lavet utallige udstillinger både i Danmark, Tyskland og Sverige.

Se Udstillingen

Galleri Persson
Jöns Filsgaten 10
211 33 Malmö
Se på kort: Galleri Persson
Udstillingen er åben 30. jan 2010 til 21. februar 2010
Onsdag til fredag: Kl. 13:00-17:00
Lørdag / søndag: KL 12:00 – 16:00

Links:
Galleri Persson: http://www.galleripersson.se/
Annemette LichtenBerg: www.alichtenberg.com/

Spurvehøg i haven fik skovspurv til frokost

2010-01-20T01:02:00.004+01:00

Spurvehøg på besøg i haven

Fodring af fugle i haven om vinteren giver af og til uventede gæster. Det er ikke altid ufarligt at spise den udlagte og meget fristende mad. Det er livsfarligt for en lille fugl at vove sig væk fra de beskyttende buske.
Her i vores have kommer der ofte rovfugle som spurvehøge forbi og duehøgen har også været forbi et par gange. Som regel lykkedes det dem ikke at fange noget, og når de gør det er de ekstremt sky og den mindste bevægelse fra et menneske får dem straks til at flyve væk med byttet.
Her den anden dag fangede en spurvehøg en skovspurv og sad og spiste den lige udenfor vinduet. Frem med kameraet og forsigtigt taget gennem vinduet.

Fra Arnakke og omegn

Spurvehøg - skovspurv til frokost

Efter en times tid var spurvehøgen færdig med måltidet og satte sig i træet og pustede sig lidt op for ligesom at slå mave. Det blev der også et godt billede ud af:

Mæt og veltilfreds spurvehøg

Fra fotoalbummet Arnakke og omegn

Spurvehøg på gren i snevejr

Her blev spurvehøge-hannen siddende en times tid mere inden han fløj videre.
Småfuglene havde fået sig en forskrækkelse og kom ikke tilbage til de udlagte fuglefrø resten af dagen.
Næste dag var alt dog glemt og småfugle var tilbage i stort antal, men det er en helt anden historie.

Billeder er lagt ind på min nye hjemmeside Photos with senses and lenses, hvor de også kan ses i stor størrelse.

Isefjorden fyldt med is og sne i solnedgangens farver

2010-01-04T15:29:00.003+01:00

Den sidste tids frost har først dækket Tempelkrogen ved Arnakke med is og senere er også den inderste del af Isefjorden frosset til. Samtidigt har den lave vintersol givet mulighed for at tage et par spændende billeder.

Munkholmbroen

Munkholmbroen om vinteren (Klik på billede for større version)
Vandet frøs til ved højvande og da vandet faldt har isen lavet sjove små isbjerge op ad stenene.

Isklædte sten

Isklædte sten i Isefjorden (Klik på billede for større version)
Den lavthængende sol har farvet sivene gyldne langs bredderne og giver en spændende baggrund til de små isklædte sten i vandkanten.

Blå is og solnedgang

Blå is og solnedgang (Klik på billede for større version)
Visse steder lyser isen op i forskellige dybe blå farver og giver en god kontrast til de varme farver fra solens sidste stråler.

Med udsigten til mere frost og sne kommer der helt sikkert flere muligheder for at få taget lidt anderledes billeder fra Tempelkrogen og Isefjorden.

Disse billeder er alle lagt ind på Google Earth via min Panoramio-profil: LichtenHansen Naturbilleder.
Her er der også en del andre Billeder fra Arnakke og Danmark.

Galerie Pi - Annemette Lichtenberg udstiller ALLES KLAR

2009-12-01T00:47:00.003+01:00

På Dag Hammerskjölds Allé 33 ligger Galerie Pi med de mange interessante udstillinger.

ALLES KLAR. Annemette Lichtenberg udstiller på Galerie PI

Selv i en verden af kaos og det levende livs konstante overraskelsesmomenter opstår disse fantastiske øjeblikke af ro, orden og klarsyn. Hvor selv det mest hvirvlende falder til ro og bliver ok. Sadan et øjeblik er Annemette Lichtenbergs udstilling.

Det var forordet til Annemette Lichtenbergs udstilling på Galerie PI, hvor hovedværket er "Walking Sticks".

Annemette Lichtenberg og Walking Sticks.

Annemette Lichtenberg er uddannet på Danmarks Designskole og School of the Museum of Fine Arts i Boston, og har udover en lang række udstillinger i Danmark, også udstillet i Tyskland, Sverige og på Færøerne. Annemette Lichtenberg er konsulent og censor på Designskolen i Kolding og er gæsteprofessor på HAW (Hochschule für Angewendte Wissenschaften) i Hamburg.
Udstillingen Med Annemette Lichtenberg's kunst på Galerie PI varer fra d. 18. november 2009 til 17. december 2009.
Galeri PI:

Dag Hammerskjölds Allé 33
DK-2100 København Ø
T: 3543 8284
E: info@galeriepi.dk
Hverdage 12.00 - 18.00. Mandag lukket.
Lørdage 11.00 - 14.00

Links:
Annemette LichtenBerg
Galerie PI

Langtved kro (Færgekro) ved Munkholmbroen - Marsvin i fjorden

2009-11-21T20:33:00.009+01:00

Langtved kro (færgekro) brændte desværre sidst i oktober 2009. Det forlyder at den skal genopbygges, og det vil være sørgeligt andet.

Langtved færgekro før og nu

Kroen i vinterlandskab, og som den ser ud nu efter branden.
(klik på billederne for at se større version)

Branden skete pga. et uheld med 5 kg margarine - heldigvis kom ingen til skade, men Langtved Færgekro stod ikke til redde.
Sidste nyt (pr. 2009-11-21) er at kroen genopbygges i løbet af 1½ til 2 år, og at så meget som muligt rekonstrueres i det nye byggeri.

Munkholmbroen og omegn

Området omkring Munkholmbroen er et dejligt sted for en lille gåtur i den skønne natur. Det er et en de meget få steder, hvor man om foråret kan se både blå, gule og hvide anemoner inden for 1 kvadratmeter.

Munkholmbroen er et karakteristisk indslag i de mange skønne udsigter fra de omkringliggende stier.

Munkholmbroen ved Langtved Færgekro
(klik på billedet for at se større version)

Marsvin i fjorden

Marsvin ved Munkholmbroen
(klik på billedet for at se større version)

I gamle dage blev regelmæssigt fanget marsvin i området, men i dag er de heldigvis fredet. Jeg har gået i området flere gange om måneden i flere år, men det er første gang at jeg har set Marsvin her. Det er måske et tegn om et bedre vandmiljø i fjorden - man kan bare håbe!

Ny hjemmeside til Photosension.dk

2009-10-21T12:59:00.002+02:00

Photosension.dk

Min nye hjemmeside Photosension.dk - Photos with senses and lenses er nu i drift. Den skal måske hedde Photosension.dk - Allan Hansen - Fotografen i Arnakke, men det vil tiden vise.
Hjemmesiden er lavet helt fra grunden af i ASP.net og tilsat nogle Open Source moduler. Det vigtigste - foto galleriet - mangler stadigvæk. Det har vist sig at være umuligt at finde et Open Source modul, der kan det, som jeg søger, så det vil jeg selv programmere i de kommende uger.

Farverne og layout'et skal jeg også gøre noget mere ud af.

Open Source moduler:

Blog: BlogEngine.net
Editor: Jiffycms wysiwyg ASP.NET HTML editor
Fejl håndtering: ELMAH (Error Logging Modules and Handlers)
Menu Layout: CSS Friendly Control Adapters

En stor tak til:
4 Guys from Rolla.com for mange gode kode eksempler og henvisninger.

Og en kæmpe stor tak til:

Joy Vasiljev fra the Organic Company for hjælp til tekster og markedsføring.

-- Fotografen i Arnakke - nu også Photosension.dk

Kanchenjunga trek i Nepal - Base camp vandretur i billeder

2009-09-22T09:19:00.005+02:00

Fotos fra Nepal - Kanchenjunga (Kangchenjunga) base camp trekket.

Kanchenjunga (8,586 meter eller 28,169 feet) er det tredje-højeste bjerg i verden, og det næsthøjeste i Nepal.
Ruten mod den nordlige base camp starter normalt med at flyve til Suketar og derefter vandre videre til Phurumbu, Chirwa, Taplechok, Sakathum, Amjillassa, Ghunsa, Khambachen, Lonak og Pangpema.
En alternativ rute fra Sakathum til Ghunsa er via Magawa, Olanchungola, Nango Khola dalen og Nango La high pass på 4.820 meter (15,813 ft).
Her er de første billeder overført til Google Earth fra denne alternative rute.

Olanchungola (Walungchung Gola).

Bønne flag dekorerer udsigten fra landsby Olanchungola (Walungchung Gola) i Nepal
Foto af Allan Hansen.

Olanchungola (Walungchung Gola) er en lille tibetansk landsby tæt på Tibet.

Olanchungola (Walungchung Gola) landsby, Nepal
Foto af Allan Hansen.

Nango Kola landskab.

Nango Kola-dalen i Nepal med nyfalden sne
Foto af Allan Hansen.

Landskab nær Ghunsa.

Efteråret farver i bjergene gør Kanchenjunga trekket i Nepal til en fantastisk oplevelse.
Foto af Allan Hansen.

Resten af billederne er fra den klassiske Kanchenjunga rute.

Ghunsa landsby.

Bønne flag på et tag i Ghunsa, Kangchenjunga trek, Nepal
Foto af Allan Hansen.

Tæt ved Lunak (Lhonak).

Yak i det bjergrige landskab nær Lunak (Lhonak) i det østlige Nepal.
Foto af Allan Hansen.

Nær Kanchenjunga base camp.

Landskab mellem Lunak og Kangchenjunga, Nepal
Foto af Allan Hansen.

Kanchenjunga base camp trek kort med billeder.

Se kortet på Google Kort

Links:
Nepal billeder på Google Earth af Allan Hansen.

Annemette Lichtenberg udstiller på Huset i Asnæs

2009-09-06T20:23:00.003+02:00

Kunstneren Annemette Lichtenberg udstiller maleri, tegning og collage på Huset i Asnæs i perioden 5-27. september.

Se flere kunstværker på Annemette Lichtenberg hjemmeside.

Fra pressemeddelelsen:

Annemette Lichtenberg fortæller i et figurativt fabulerende billedsprog historier fra vores hverdag.

I en kombination af oliekridt, akryl og collage på både lærred og papir, indgår mennesker og andre væsner, i historier om vores drømme og indbyrdes relationer.

Annemette arbejder fra store lærreder til enkle tegninger, hvor især den røde farve er dominerende, til en serie små tegninger med mixed media, med nye sjældne arter!

I mødet mellem spontanitet og kontrol opstår enkle kompositioner, og i et enkelt udtryk lever mange skønne og underlige fortællinger med både humor og alvor.

Det er altid inspirerende for en fotograf at se kunst. Der er budskaber, følelser, værdier og meget andet i kunst, og det er også det, jeg prøver med mine fotografier.

Et meget sjovt billede var det 5-kantede billede, som kan drejes rundt:

Turning butterfly af Annemette Lichtenberg.

Annemette Lichtenberg udstiller i alt 28 kunstværker på Huset i Asnæs frem til d. 27. september 2009.

Udstillingen på Huset i Asnæs er åben:
Hverdage og søndage kl. 13.00-17.00.
Lørdage kl. 10-17.
Mandag lukket.

Geotag din blogger post med Blog Map

2009-09-01T18:26:00.008+02:00

Man har siden december 2008 kunne geotagge sine Blogger poster, og hvorfor skal man nu det?

Vejledning m.m. til Blog Map findes på http://bloggerindraft.blogspot.com/2008/12/new-feature-geotagging.html. Det betyder at dine Blogger poster kan findes via de specielle GEO-programmer fra nettet: Oversat fra engelsk

Vi har også hver post placering i din blogs RSS-og Atom-feeds med GeoRSS, en standard for geotagging. Det betyder, at feed-læsere, kort applikationer og søgemaskiner kan knytte dine indlæg med deres placeringer.

Man kan også lægge en Blog Map Gadget ind på sin blog, som viser geo-lokationen af din post. Det kunne være nyttigt på ferier, Artur Kunst kunne vise udstillingsstedet m.m. Det kan bruges til rigtigt meget.
Oversat fra engelsk

At føje det til din blog, skal du klikke på "Tilføj dit eget" på "Tilføj en Gadget" side og indsæt i denne webadresse: http://blogmap-gadget.googlecode.com/svn/trunk/blogmap.xml

Herefter skal man skrive sin blogger adresse (URL) og tilføje "atom.xml".
Det geotagger standard de sidste 25 poster. Hvis man kun vil have f.eks de sidste 14 poster tilføjer man i stedet:
"atom.xml?redirect=false&max-results=14&start-index=1".

Nu kan man klikke på kortet, hvor hver post har fået en position på "verdenskortet" og komme klikke vide til den pågældende post. se eksemplet her på siden.

Det er også lagt ind på min nye engelske blog:
Photo Arnakke - Travel to remote places.

Arnakke fotografen - Allan Hansen

Pingvin billeder fra Antarktis

2009-08-30T17:06:00.014+02:00

Foto safari til Antarktis - et fantastisk rejsemål.

Der er nu langt over 100 af mine bedste billeder af
Isbjerge og landskaber, albatrosser og pingviner på Arnakke fotografen - Photosension.dk.

Hovedparten af disse fotos stammer fra 2 ture til Antarktis med Cheesemans' Ecology Safaris tilbage i 2003 og 2008, men det er først nu at de kan ses på internettet.

Rejseruten

Rejsen gik fra Ushuaia i Argentina over Falklandsøerne, Sydgeorgien, Sydshetlandsøerne til den Antarktiske halvø på Antarktis.

Hver af turerne tog omkring 4 uger og vi var i land og se pingviner og andre dyr de allerfleste dage.

se Krydstogt til Antarktis på et større kort

Pingviner

Kongepingvin koloni. Foto: Allan Hansen.
Kongepinviner så langt som kan se. Her på Salisbury Plain er der omkring 200.000 par plus en masse unger.

Se flere fotos af kongepingviner her: Pingvin billeder fra Antarktis / Sydpolen.

Ofte brugte vi også skibet gummibåde til at komme helt tæt på pingviner og isbjerge:

Isbjerg og pingviner fra gummibåd. Foto: Allan Hansen.

Se flere pingvin billeder her: Pingvin billeder fra Antarktis / Sydpolen med Æsel-pingvin, Adelie-pingvin, Hagerems-pingvin og Guldtoppet pingvin m.fl.

Vælg det rigtige skib

Det er ikke billigt at tage til Antarktis, og det er ikke ligegyldigt hvilken båd, man tager turen med. Der må max. komme 100 personer i land ad gangen de fleste steder, så -bare et godt råd - lad være med at vælge en båd med plads til flere hundrede personer - Så kommer du bare til at bruge en masse tid på båden, og ikke i land med pinvinerne.

Tænker du på at tage en tur til Antarktis, er du velkommen til at kontakte mig for yderligere oplysninger.

Arnakke fotografen - Allan Hansen.

Billeder fra Antarktis - Populære turistmål - baserne Port Lockroy og González Videla

2009-08-25T14:50:00.013+02:00

Baserne i antarktis er populære turistmål for turister. Oven på flere dage med at kigge på pinviner og hvaler, er det altid lidt spændende at besøge de forskellige landes baser. Pingvinerne ser ikke ud til at være generet af baserne, da de yngler lige ved siden af husene. Her er et par af baserne set fra søsiden:

Port Lockroy på den Antarktiske halvø.
Museet og posthuset drives af United Kingdom Antarctic Heritage Trust og er et meget populært turistmål i Antarktis. Der er en lille koloni af Gentoo pingviner lige ved siden af.

González Videla Antarktis Base
Chilensk base på den Antarktiske halvø i den nordlige ende af Paradise Bay. Det er en halvt nedlagt base og kun bruges til at gemme brændstof og forsyninger til brug i nødsituationer.

Billederne er uploadet til Google Earth photos by LichtenHansen. De kan først findes på Google Earth om en 1-2 måneder. De fleste af mine 31 Antarktis billeder kan allerede nu ses på Google Earth.
Billederne kommer også med i næste måneds foto konkurrence i Panoramio. Jeg deltager kun for sjov - Man kan jo ikke vinde mere end én gang.

Der er nu 8 sider med billeder på Panoramio under navnet LichtenHansen:
Panoramio photos by LichtenHansen
Billederne ligger i blandet uorden, men der er etiketter på alle billeder. Dem kan man først se, når man se nærmere på et billede. F.eks har alle mine fotos fra Antarktis etiketten Antarctica. Der er indtil nu 31 billeder og der kommer helt sikkert flere med tiden.

Photo Arnakke.
Arnakke fotografen - Allan Hansen
Kontakt Allan Hansen

Desmond Church udstiller på Artur i Trailerparken

2009-08-19T16:07:00.011+02:00

Artur Kunst.

Artur på Trailerparken Festival 2009

Den talentfulde billedkunstner Desmond Church fra Glasgow i Skotland udstiller i Artur i weekenden 21-23 august 2009 som en del af Trailerparken Festival 2009.

Glasgow universitet - Graduation 2009.

Glasgow University

Desmond Church modtog sin First Class, BA (Hons) Fine Art fra Glasgow School of Art i juni 2009 på Glasgow Universitet, og er nu i København for at vise sin kunst til danskerne.
Graduation 2009 - Ane Holsaae og Desmond Church.

Han er ligesom vores danske Ane Holsaae med i en gruppe af kunstnere med i The Glasgow Collective som lige har haft en stor udstilling i London.

Kunst er en stor inspiration for mig som fotograf.

Det bliver spændende at følge disse talentfulde kunstnere i de kommende år.

Links til Desmond Church og Ane Holsaae:

Desmond Church hjemmeside
Ane Holsaae hjemmeside
The Glasgow Collective - Desmond Church
The Glasgow Collective - Ane Holsaae

Snog, åkande-blomst og guldsmed billeder fra vores lille sø

2009-08-06T15:58:00.012+02:00

Snogen viser sig kun sjældent i mere end et par sekunder af gangen i vores lille sø (havedammen), men den anden dag svømmede en af dem rundt mellem de blomstrende nøkkeroser (åkander) i et par minutter, og jeg havde tid til at hente mit kamera og en 300mm linse og tage et par billeder, før den forsvandt igen.
Samtidig var en Stor Kejser-guldsmed ved at lægge æg og med en næsten perfekt baggrund og gode reflektioner i vandet. Det var svært at vælge mellem disse motiver - Jeg vidste, at det kun ville vare et par øjeblikke mere, men jeg fik taget et par billeder. Her er de: (Klik på billederne for at se dem i Panoramio, hvor de kan ses i fuld størrelse)

Snog (Natrix natrix) er et krybdyr og ses meget sjældent svømme rundt mellem åkanderne (Nymphaeaceae) i vores lille sø / havedam i Arnakke, Danmark.

Stor Kejser-guldsmed (Anax emperator) lægger æg i vores vandhul i Arnakke nær Holbæk, Vestsjælland (Danmark). Stor Kejserguldsmed er danmarks største guldsmed.

Begge billeder er uploadet til Panoramio / Google Earth billeder af Allan Hansen. De er ikke sandsynligt, at blive valgt til Google Earth, da de ikke landskab billeder, men jeg håber, at de en dag kan findes via Googles billedsøgning.
Flere billeder af snoge og guldsmede fra vores lille sø / havedam kan ses på Billeder fra en lille sø - vandhul

Leavasjokk - Natur og fluefiske paradis i Lapland - Sverige

2009-08-02T11:27:00.020+02:00

Foto- og fiske-ekspedition til Leavasjokk i Lapland - Norrbotten, Sverige.

Leavasjokk er et vandløb i det nordlige Sverige mellem Kiruna og Kebnekaise. Det ligger i et fantastisk smukt område med udsigt til bjergene i Kebnekaise massivet.
Vi fløj med SAS til Kiruna - videre med bussen til Nikkaluokta og til sidst en Kallax flyg helikopter ud til Leavasjokk, hvor vi tilbragte de næste 19 dage i det naturskønne område.

De første 4 billeder er nu lagt ind på
Panoramio billeder af LichtenHansen
og 3 af dem bliver forhåbentlig godkendt til Google Earth.

Udsigt mod vest fra lille sø nær Leavasjokk
Dobbelt regnbue over Leavasjokk
Myg ved Leavasjokk - en af mange tusind
Leavasjokk - Tidlig morgen ved floden
Og flere billeder fra Leavasjokk og andre steder Lapland kan ses på foto-galleriet Billeder fra Lapland.

Fiskeriet er også fantastisk i Leavasjokk. Her er både Ørred, Stalling og Fjeldørred (örring, harr, röding) og alle kan fanges i størrelser over 2 kg.
Vi fangede kun fisk op til ca. 1 kg, men mistede langt større fisk. Fiskene er i rigtig god kondition og fighter bedre og vildere end vi har oplevet andre steder i Lapland.

Fra og med 2009 er Leavasjokk reserveret til fluefiskere og man må max aflive 1 fisk om dagen pr. mand. Det er mere end rigeligt til at supplere den medbragte fryse-tørrede middagsret, og forhåbentligt nok til at bevare fiskebestanden i floden.

Updatering 26-08-2009

Fluefiskeri efter Fjeldørred (röding) er helt i særklasse i den fantastiske natur

Allan Hansen har en fisk på krogen.

Stallingerne er både store og stærke. I denne pool kunne man på en god dag - og dem var der mange af - se mindst 30 store ringende fisk.

Stalling (harr) topsted på Leavasjokk.

Klik på billederne for at se dem i stor størrelse over på Panoramio.

Kort over fiskepladser i Leavasjokk

Grøn: Mange eller store fisk.
Rød: Få eller små fisk.

Vis Leavasjokk på et større kort

Det er helt sikkert, at vi kommer igen.

Allan Hansen i DR2 og Venstrebladet lørdag den 4. juli 2009

2009-07-06T10:30:00.003+02:00

Så kom Arnakke på verdenskortet i
Set fra oven - DR2-tema
- Et zoom fra rummet
- lørdag d. 04. juli 2009 kl. 20:30-21:00 på DR2.
Udsendelsen fortalt af DR journalist Helle Lyster handler om, hvordan man kan bruge Google Earth på forskellige måder. Der er virkelig mange muligheder. Jeg er med i det indslag, som fortæller om de mange millioner billeder, som ligger i Google Earth, og hvordan de kommer ind i Google Earth.

Venstrebladet (Holbæk Amt Venstreblad) bragte en historie lørdag d. 04. juli 2009 på side 4-5 med titlen "Linsen fanger alle verdenshjørner" skrevet af journalisten Tine Fasmer.
Artiklen handler om mit liv, fremtidsplaner og ikke mindst om mine fotorejser til verdens 7 kontinenter.

Begge steder blev mit foto fra Antarktis, som vandt første præmie i Panoramio/Google Earth foto konkurrencen i Kategorien "Usædvanlige Steder" i januar 2009, vist.

Lemaire Channel i Antarktis
Foto: Allan Hansen / LichtenHansen.

Det er ét af mine billeder på Google Earth - Panoramio billeder af LichtenHansen - Allan Hansen taget rundt omkring i verden.

-
- Arnakke fotografen Allan Hansen
-

Ane Holsaae udstiller i Artur Kunst

2009-07-04T23:12:00.011+02:00

Ane Holsaae modtog sin BA(Hons) of Fine Art Photography fra Glasgow School of Art i juni 2009 og udstiller i Artur fra d. 25. juli – 2. august på Søren Kierkegaards Plads i København.
Se et lille udvalg at de fantastiske billeder på Ane Holsaae Fine Art Photography hjemmesiden

Et af topbillederne er Girl in orange chair by Ane Holsaae

Citat fra Ane Holsaae udstiller i Artur Kunst på Artur Kunst's hjemmeside:

Ane Holsaae i Artur

Anes optik bærer præg af en enestående indfangelse af øjeblikkets forbipasserende stemninger i et væld af forskellige motiver fra opstillede portrætter og hverdagsgenstande til hurtige snapshots og udsnit. Fotografierne rummer både empatisk indlevelse i, og dvælen ved, motivets forevigelse og stædig insisteren på øjeblikkets forgængelighed.

Oplev en spraglet og poetisk fotoudstilling på, i og omkring Artur fra d. 25. juli – 2. august på Søren Kierkegaards Plads som del af det Københavnske bud på den internationale event Outgames.

http://www.aneholsaae.com/

http://www.copenhagen2009.org/home.aspx

Artur Kunst galleri

Citat fra Artur Kunst hjemmeside.

Artur

Artur er et rullende, fleksibelt kunstrum der giver kunsten plads, hvor og hvornår den er mest aktuel - Et kunstrum der kommer folk i møde i deres eget miljø og ændrer karakter og placering, alt efter hvilket tema der undersøges.

I form af forskellige kunstprojekter indbyder Artur til øjebliksindlevelse, deltagelse, polemik og undren. Han fungerer som en udrykningsplatform der uden bureaukratisk træghed og formalia giver plads til spontane udstillinger. Gennem et sindrigt foldesystem af multifarvede træflader åbner Artur dørene for den kunst der har noget på hjerte.

Endnu et interessant projekt i "Wonderful Copenhagen".

Identiske og lignende billeder - Google / TinEye

2009-07-02T12:14:00.002+02:00

Google Laps har lavet en ny søgeside for Lignende Billeder: http://similar-images.googlelabs.com/

Lignende Billeder giver dig mulighed for at søge efter billeder ved hjælp af billeder frem for ord. Klik på "Similar images"-linket under billedet for at finde andre billeder, der ligner det. Prøv en søgning på din egen eller klik på et eksempel nedenfor.

Det bliver spændende at se hvordan denne teknologi udvikler sig i de kommende år.

TinEye ( reverse image search engine) kan finde identiske billeder på internettet: http://tineye.com/

TinEye er et omvendt billede søgemaskine. Du kan indsende et billede til TinEye for at finde ud af hvor den kom fra, hvordan det bliver brugt, hvis ændrede versioner af billedet findes, eller for at finde højere opløsning versioner. TinEye er det første billede søgemaskine på internettet til at bruge billedet identifikation teknologi snarere end nøgleord, metadata eller vandmærker. For nogle reelle TinEye søgning eksempler, så tjek vores Cool Searches side.

TinEye er i beta test.
Jeg har prøvet med et par af mine billeder, men TinEye kunne ikke finde kopier af mine billeder. De har dog heller ikke indekseret ret mange billeder endnu.
Interessant og spændende tiltag i den hastigt stigende interesse for billedsøgning på internettet.

Edinburgh Castle i Skotland

2009-06-25T15:06:00.013+02:00

Vejen til Glascow i Skotland gik over Edinburgh.
Her blev til til et par lange gåture rundt i byen.
Edinburgh Castle er et af de mest fotograferede bygninger i byen og nu blev det endnu engang fotograferet.

Ross Fountain og Edinburgh Castle i Skotland

Edinburgh er en hyggelig by med en del bakker og stejle gader og trapper. Den lange vandring op og ned ad Royal Mile krævede lidt Guinness - Det er godt nok Irsk, men det smager også godt i Skotland.

Danmarks Radio - DR2 - i Arnakke ved Holbæk

2009-06-23T00:59:00.011+02:00

Danmarks Radio - DR2 - filmer foran bytræet
i Arnakke ved Vipperød i Holbæk kommune.

Arnakke på verdenskortet.
Tema aften på DR2

Nu kommer Arnakke måske på verdenskortet i
Set fra oven - DR2-tema
lørdag d. 04. juli 2009 kl. 20:00 på DR2?

Lige siden jeg så den første månelanding har jeg drømt om at se Jorden fra rummet. Realistisk set vil jeg aldrig komme til at se dette, men i Google Earth er det muligt at komme drømmen lidt nærmere.
Jeg har i stedet valgt at vise nogle af mine bedste billeder fra mine mange rejser jorden rundt på Google Earth:
Billeder på Google Earth af Allan Hansen.
I januar 2009 fik et af mine billeder første præmie i Panoramio / Google Earth konkurrencen i kategorien "usædvanlige steder" med billedet

Lemaire Channel i Antarktis
Første præmie januar 2009

Jeg er også begyndt at lægge billeder på Google Earth af naturen omkring Arnakke og det nærliggende Natura 2000 område Rye skov.

Denne dag tog jeg billeder af fiskenet i modlys ved Tempelkrogens bådelaug ved Arnakke i Holbæk kommune. Det gav et par sjove billeder med en 16 mm linse og en filmende DR-fotograf.

Danmarks Radio - DR2 - filmer ved Tempelkrogens bådelaug

Det bliver spændende at se om Arnakke kommer på verdenskortet i
DR2-tema - Set fra oven
lørdag d. 04. juli 2009 kl. 20:00 på DR2 .

-
- Arnakke fotografen Allan Hansen - Photosension.dk
-

Møns Klint, Geocenter museum og Jydelejet

2009-06-12T11:47:00.014+02:00

Efter en lille tur til Vejle kørte vi forbi Møns Klint på vej hjem.

Først besøgte vi det ny Geocenter museum, som vi havde hørt så meget godt om.

Geocenter Møns klint museum

Geocenter Møns Klint museum.
Meget spændende museum med bl.a. 3D film om dyrene som levede i havet i kridttiden.
3D brillerne er lavet med helt ny teknologi og virker utroligt livagtigt. Det er lysår bedre end de gamle rød-grønne 3D briller.

Møns klint trappen

Efter filmen gik vi ned ad de ca. 460 trapper til stranden og måtte hoppe det sidste stykke ned på stranden for ikke at få våde fødder.

Trappen på Møns Klint ved højvande
Det var nu ikke det store problem, da bølgerne var meget små.

Møns klint strand

Lidt hende ad stranden tårnede kalk klipperne sig højt over stranden.

Møns Klint set fra stranden
Lyset var langt fra perfekt til at tage billeder, men lidt Photoshop hjalp noget på farverne.

Jydelejet nord for Klinteskoven

Til sidst gik vi en tur Jydelejet. En spændende overdrevsområde med mange orkideer.

Jydelejet overdrev ved Møns Klint
Vi så 2 forskellige slags orkideer uden at lede efter dem. Der skulle efter sigende vokse 12 forskellige arter i området.

Links til flere billeder

Nogle af billederne er lagt på Panoramio og Google Earth billeder, hvor også Om LichtenHansen (Mit øgenavn på Panoramio) er opdateret.
Se evt. også Billeder fra Arnakke og omegn på min hjemmeside Arnakke fotografen

Møns klint og min Knol

2009-06-08T10:16:00.005+02:00

Jeg har rettet en del i min første knol om Panoramio billeder på Google Earth. Det er ikke helt let at få lavet et godt layout, men det går da fremad.

Vi var på Møns klint i går. Selve klinten er jo fantastisk, men området omkring er naturmæssigt meget interessant. Området er en del af Natura 2000, som går ud på at bevare biodiversiteten i EU. Der vokser en del orkideer i området og vi så 2 forskellige arter uden at lede specielt efter dem.
Jeg lægger et par fra billeder fra møn ind her i løbet af et par dage.

Mini-panoramio fra området omkring Munkholm broen

2009-05-26T14:09:00.007+02:00

Mini-panoramio fra området omkring Munkholm broen med billeder taget af LichtenHansen - Allan Hansen og lagt ind på Panoramio

Dette ville jeg have lagt ind på min Knol om Panoramio billeder på Google Earth - Gode råd, men det er ikke muligt at lægge denne slags kort ind der endnu.

Knol - Ny service fra Google - Hvad er det?

2009-05-25T16:34:00.006+02:00

Google har travlt i øjeblikket: Din Google profil med bliver pludselig vist på Google tekst søgning og for at blive "rigtig godkent" skal man oprette en Knol profil.

Knol - "A unit of knowledge" eller "En enhed af viden" - måske en slags konkurrent til Wikipedia.

Jeg går med på idéen og skriver min første Knol.
Panoramio billeder på Google Earth:

Det er første udgave. Kom gerne med kommentarer og forslag til forbedringer.

Ny link-side på min SmugMug hjemmeside

2009-05-19T20:44:00.005+02:00

Alle links til billeder udenfor smugmug er nu på en special link-side. Google index robotten er ikke så glad for alt for mange links på samme side, og da SmugMug helt som standard lægger rigtig mange links ind på min forside, er de eksterne links nu lagt for sig selv.
Update 2010-10-12: Min Smugmug konto nedlægges - Smugmug har simpelt hen for mange fejl, er håbløs til søgerobotter og fejl, der rapporteres, bliver bare ignoreret.

First prize. Lemaire Channel, Antarctica.

First prize in Panoramios geotagged photo Contest in category 4: Unusual location.
The beautiful Lemaire Channel between Booth Island and Antarctic Peninsula.

Panoramio is the primary photo layer in Google Earth and Google Maps.

Panoramio photos by Allan Hansen

Netfugl.dk is a Danish site about birds and birding produced in cooperation with the Danish Ornithological Society

Netfugl.dk photos by Allan Hansen
- Flying Southern giant petrel
- Flying Black-browed albatross

Google Maps / Kort is a great way to see some of my photos

Lemaire Channel + Gentoo penguin - nye billeder i Panoramio

2009-05-16T12:25:00.004+02:00

2 nye billeder på Panoramio:

1.

Lemaire Channel, Antarctica.

Lemaire Channel. The Antarctica scenic highlight. Steep cliffs hem in the iceberg-filled passage, which is 11 km long and just 1,600 meters wide at its narrowest point.

I hope - if you come to Antarctica – that you will see the Lemaire Strait in fine weather like this. The Antarctic Peninsula does have a lot of beautiful sceneries, but this strait is outstanding. This photo is only a 2-dimentional image of this place, and it doesn’t tell the whole story . I guess you have to see with our own eyes to believe it.

2.

Gentoo penguin chicks begging for food.

Hungry Gentoo penguin chicks begging for food at Booth Island, Antarctic Peninsula, Antarctica.

From Wikipedia:

The Gentoo Penguin (pronounced /ˈdʒɛntuː/), Pygoscelis papua, is easily recognized by the wide white stripe extending like a bonnet across the top of its head. Chicks have grey backs with white fronts. Adult Gentoos reach a height of 51 to 90 cm (20-36 in),[1][2] making them the largest penguins outside of the two giant species, the Emperor Penguin and the King Penguin.

Two eggs are laid, both weighing around 500 g. The parents share incubation, changing duty daily. The eggs hatch after 34 to 36 days. The always hungry chicks remain in the nests for about 30 days before forming creches. The chicks molt into sub-adult plumage and go out to sea at about 80 to 100 days.

Billede 1 kommer med i næste konkurence i Panoramio: se mere på Unusual landscapes and wildlife by Allan Hansen

Kæmpeskildpadder og pingviner - nye billeder på Panoramio

2009-05-07T17:07:00.004+02:00

2 nye billeder på Panoramio:

1.

Galapagos Giant Tortoise.

Galapagos Giant Tortoise (Geochelone nigra vandenburghi)from Vulcan Alcedo on Isabela Island in the Galapagos Islands, Ecuador.

The Alcedo volcano has the largest number (about 4000) of wild giant tortoises of any of the volcanoes in the Galapagos.

In 1983 there were no goats. In 1998 it was estimated that there were about 75,000 goats living on the volcano. The goats virtually defoliated the volcano, threatening one of the best tortoise habitats.

To combat this Project Isabela was undertaken to eradicate the goats from northern Isabela island by the National Park and the Darwin Foundation. The project was completed in 2006 with all goats on northern Isabela Island being removed; following the project there has been a rapid recovery of small trees and shrubs that are associated with the native habitat.

I visited Vulcan Alcedo in 1993 and saw the about 350 of the giant tortoises on the caldera rim, most of them wallowing in temporary rain pools. We also saw thousands of goats and I’m glad that they are now eradicated.

Hopefully this fantastic place will recover completely .

2.

Chinstrap Penguins rookery.

Chinstrap Penguins rookery. The old caldera at Bailey Head is home to more than 200.000 birds. Deception Island, South Shetland Islands, Antarctica.

One of the biggest and best chinstrap penguin colonies in the world spread dramatically over black sand volcanic hills stretching up to impossibly high ridges.

The steep slopes tinged with green algae, chinstrap penguins breed on almost every inch of the landscape. Cliffs covered in lichens and mosses tower behind the birds.

The volcanic nature of the island seems to melt snows earlier, giving these chinstraps and advantageously long breeding season.

Billederne kommer med i næste konkurence i Panoramio: se mere på Unusual landscapes and wildlife by Allan Hansen

Mit navn kan nu findes via Google søgning

2009-04-28T17:17:00.005+02:00

Jeg prøvede lidt for sjov at søge Google med mit navn: "Allan Hansen" og blev noget overrasket over at finde mit navn og billede nederst på søgesiden. Allan Hansen's Google profil
Prøv selv at oprette en profil på Google og se om du også dukker frem. se evt vejledning (på engelsk): http://searchengineland.com/google-profile-results-launched-17865

NB: Det er gratis at oprette en profil

Panoramio foto promotion via link

2009-04-28T13:51:00.003+02:00

Jeg prøver endnu engang at promovere disse billeder, men denne gang kun som et link:

1. Blue iceberg with Adelie penguins near Paulet Island, Antarctica.

2. Photo of Sunrise in Antarctica. The scenic Lemaire Channel between Booth Island and the Antarctic Peninsula is glowing with golden orange colors in the early morning light. This narrow strait is considered one of the highlights in any cruise going to Antarctica.

Det må vel lykkedes på et tidspunkt - før eller senere.

At få billeder i Google Image Search er svært

2009-04-19T20:45:00.008+02:00

Jeg har prøvet at promovere disse 2 billeder på den engelske blog, men uden resultat, så jeg prøver også her for at se om det hjælper.

1.
Blue iceberg with Adelie penguins. Paulet Island, Antarctica
Blue iceberg with Adelie penguins near Paulet Island, Antarctica.

2.
Sunrise in the scenic Lemaire Channel in Antarctica
Sunrise in Antarctica. The scenic Lemaire Channel between Booth Island and the Antarctic Peninsula is glowing with golden orange colors in the early morning light. This narrow strait is considered one of the highlights in any cruise going to Antarctica.

Det må vel lykkedes på et tidspunkt.

Status for Panoramio's junuar konkurrence

2009-04-04T22:45:00.004+02:00

Panonoramio's januar konkurrence blev en stor succec for mine 5 billeder tilmeldt i kategorien "Unusual Location".

Status pr. 4. april 2009:

1. Fire in the glowing red sunset in the South Atlantic Ocean.
Set 4365 gange - Rating NA

2. Sunrise in Antarctica. The scenic Lemaire Channel between Booth Island and the Antarctic Peninsula is glowing with golden orange colors in the early morning light. This narrow strait is considered one of the highlights in any cruise going to Antarctica.
Set 5786 gange - rating NA

3. First prize in Panoramio's geotagged photo Contest in category 4: Unusual location in january 2009. The beautiful Lemaire Channel between Booth Island and Antarctic Peninsula.
Set 10695 gange - rating 4

4. Adelie penguin colony at Shingle Cove, Coronation Island, South Orkney Islands, Antarctica. The mud in the colony documents that global warming hit Antarctica too.
Set 2851 gange - rating 3

5. Clouds hanging on the peak. Mountain landscape at Cooper Bay, South Georgia Island.
Set 3471 gange - rating NA

Jeg forstår ikke helt den rating, som billederne har fået - eller ikke fået. Kun vinner-billedet er med i Google Image Search - Hvorfor er de andre ikke med?

Er det muligt at få Google til at indeksere billeder i Smugmug?

2009-03-29T01:46:00.009+01:00

Jeg har lavet en testside på min Smugmug hjemmeside for at teste om det er muligt at få Google til at indeksere dem: Foto galleri med pingviner fra Antarktis
Hvis det lykkedes (det tager mindst en måned at teste det), kan jeg ikke flytte billederne igen uden at links'ene bliver ugyldige (pga. Smugmugs måde at opbygge URL'er på).

Billeder i Smugmug bliver ikke indekseret af Google Image Search

2009-03-19T23:44:00.001+01:00

Jeg troede at Smugmug var up-to-date med principperne for effektiv billedsøgning af de populøre billedsøgemakener fra Google, Yahoo, MSN m.fl. Det er de ikke. De lever i en verden, der stoppede for mindst 5 år siden.
Google Billed søgning indekserer f.eks kun ca. 1% af deres billeder, og halvdelen af dem referer til et andet billede på Smugmug end det men ser på Googles billedsøgning.
Som reference indekseres min 50% af billeder lagt ind på Panoramio.

Hvis Smugmug ikke kan finde ud at dette lille problem, så bliver det altså skrottet. Hvad nytte har man af et sted som Smugmug, hvis ens billeder ikke er synlige i søgemaskinerne?

Ida synes, at jeg skulle lave mit eget billed-bureau på nettet med alle de nødvendige funktioner, og det bliver måske også resultatet.

Smugmug er en STOR og GAMMELDAGS virksonhed, som har tabt realitet sansen og de er da også gået ned i Google's rating fra 8 til 7 for ikke så længe siden, og vil formentlig gå yderligere ned, hvis de ikke forbedrer sig meget snart.

Mine billeder blev fundet på Google maps

2009-03-19T18:49:00.003+01:00

En eller fra Omaha, Nebraska, United States ledte efter Macaroni pingviner på Google Maps og så derefter en masse af mine billeder

Første præmie i Panoramio's foto konkurrence.

2009-03-11T11:44:00.013+01:00

Første præmie i Panoramio's januar 2009 - Geotagged Foto Konkurrence - Usædvanlige Steder

Den sydlige del af den snævre og smukke Lemaire Channel mellem den Antarktiske Peninsula og Booth Island på Antarktis.

En meget stor tak til alle som stemte på billedet.

Jeg ved ikke hvor mange som stemte på det - Det ved kun Panoramio, men
det blev set ca 6500 gange og 844 Panoramio brugere skrev en note billedet i den måned, som konkurrencen varede. Tusind tak.
.

King penguin colony

2009-03-03T11:34:00.013+01:00

King penguin colony at St. Andrews Bay, South Georgia Island.
The King Penguin colony at St Andrews Bay is one of the largest and has over 100,000 birds.

Dette billede er pt. mit mest populære billede på min SmugMug hjemmeside.

Update 2010-03-30.
Smugmug har langtfra været et godt sted at publicere billeder, så nu er billedet flyttet til min egen hjemmeside og linket på billedet er derfor opdateret.

Blue iceberg entered in Panoramio contest

2009-02-26T16:44:00.004+01:00

Blue iceberg with Adelie penguins. Paulet Island, Antarctica.

Tilføjede dette billede til Panoramio contest Category 4: Unusual Location

LichtenHansen - Allan Hansen

Panoramio contest 2009-01

2009-02-09T12:31:00.006+01:00

The south entrance to the narrow and scenic Lemaire Channel between the Antarctic Peninsula and Booth Island, Antarctica.

Mit mest populære foto på Panoramio. Er nu blevet set 1339 gange

LichtenHansen - Allan Hansen

Lichtenhans.smugmug.com er opdateret på Guestbook og About Me

2009-02-03T14:07:00.002+01:00

Lichtenhans.smugmug.com er opdateret på Guestbook og About Me.

Den specielle smugmug HTML og CSS kode er ikke så ligetil, men det går da fremad

Intet nyt kan være godt nyt

2009-02-02T17:15:00.003+01:00

Og der er intet nyt i dag

Panoramio contest

2009-01-29T12:20:00.006+01:00

Clouds hanging on the peak at Cooper Bay, South Georgia.

Tilføjede dette billede til Panoramio contest Category 4: Unusual Location

LichtenHansen - Allan Hansen

Panoramio contest

2009-01-28T09:37:00.007+01:00

The south entrance to the narrow and scenic Lemaire Channel between the Antarctic Peninsula and Booth Island, Antarctica.

Tilføjede dette billede til Panoramio contest Category 4: Unusual Location

LichtenHansen - Allan Hansen

Panoramio contest

2009-01-27T12:55:00.013+01:00

Early morning light in Lemaire Channel, Antarctica

Tilføjede dette billede til Panoramio contest Category 4: Unusual Location

LichtenHansen - Allan Hansen