søndag den 6. september 2009

Annemette Lichtenberg udstiller på Huset i Asnæs

Kunstneren Annemette Lichtenberg udstiller maleri, tegning og collage på Huset i Asnæs i perioden 5-27. september.



Fra pressemeddelelsen:
Annemette Lichtenberg fortæller i et figurativt fabulerende billedsprog historier fra vores hverdag.

I en kombination af oliekridt, akryl og collage på både lærred og papir, indgår mennesker og andre væsner, i historier om vores drømme og indbyrdes relationer.

Annemette arbejder fra store lærreder til enkle tegninger, hvor især den røde farve er dominerende, til en serie små tegninger med mixed media, med nye sjældne arter!

I mødet mellem spontanitet og kontrol opstår enkle kompositioner, og i et enkelt udtryk lever mange skønne og underlige fortællinger med både humor og alvor.
Det er altid inspirerende for en fotograf at se kunst. Der er budskaber, følelser, værdier og meget andet i kunst, og det er også det, jeg prøver med mine fotografier.

Et meget sjovt billede var det 5-kantede billede, som kan drejes rundt:
Turning butterfly af Annemette Lichtenberg
Turning butterfly af Annemette Lichtenberg.

Se flere kunstværker på Annemette Lichtenberg hjemmeside.

Annemette Lichtenberg udstiller i alt 28 kunstværker på Huset i Asnæs frem til d. 27. september 2009.

Udstillingen på Huset i Asnæs er åben:
Hverdage og søndage kl. 13.00-17.00.
Lørdage kl. 10-17.
Mandag lukket.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar