Ålegræsset i dødskamp

Ildelugtende er det ved Munkholmbroen i disse dage. Lugten af rådne alger og ålegræs er gennemtrængende. Vandet er meget uklart og det flyder med alger og ålegræs i overfladen. Ålegræsset kæmper  for livet – de kvæles simpelthen af den kraftige algevækst, og inde i Tempelkrogen er det meget slemt.

Alger kvæler ålegræs

Sidste år døde en stor del af Tempelkrogen af iltsvind med efterfølgende bundvending.


Ålefiskerne, som havde sat deres ruser i de værst ramte områder, havde kun døde ål i ruserne. Nogle få fiskere havde sat deres ruser lige uden for området med iltsvind, og de fik den bedste fangst i mange, mange år. Ålene var flygtet ud af iltsvindområdet og havnede lige i de heldige fiskeres åleruser.
Det skete d. 1 august 2010. Stanken var forfærdelig og døde fisk flød rund i overfladen eller lå på bunden. Selv algerne og ålegræsset, som dagen før så grønne og livskraftige ud, var døde og lå som et brunt slimet lag på bunden.

I år er Tempelkrogens vand i endnu dårlige forfatning end sidste år. Her sidst i juni måned er ålegræsset næsten dækket af grønbrune algetæpper og kun hist og her stikker et par enkelte ålegræsblade gennem algesuppen i et sidste desperat forsøg på få lidt af det livsnødvendige sollys. Et par af fiskerne i Tempelkrogens Bådelaug husker, at noget lignende skete først i 80’erne – lige før det store iltsvind i Isefjorden og lige efter, at Limfjordsfiskerne havde skrabet Isefjorden ren for muslinger.

Isefjorden fik det langsomt bedre indtil år 2000 – så begyndte muslingefiskeriet igen og forbedringen i vandmiljøet stoppede. De tidligere amter omkring Isefjorden vurderede, at vandmiljøet ikke kunne klare det bundødelæggende muslingefiskeri, men det fortsatte alligevel. Flere borgere klagede over, at frisk ålegræs flød rundt i overfladen i store mængder, når muslingeskraberne var i området. I 2009 kom endnu et forvarsel – bundplanter og bunddyr dyr gik kraftigt tilbage – endnu et af muslingefiskeriet kendte og destruktive bivirkninger.

Blåmuslinger renser vandet for alger, og giver hermed mere lys til ålegræsset. Både blåmuslinger og ålegræs virker som naturens eget rensningsanlæg og giver gode levevilkår for fiskeyngel og fisk, som er det vores lille hval marsvinet lever af. Isefjorden blev opkaldt efter de mange marsvin, som sin føde i fjorden. Ise er et gammelt nordisk ord for marsvin, så Isefjorden betyder Marsvinefjorden. Der er kun få marsvin tilbage, og med muslingefiskernes fortsatte hærgen er det tvivlsomt, at marsvin igen bliver et almindeligt syn i Isefjorden.

Opdatering d. 4 juli 2011

Iltsvind og bundvendig i Tempelkrogen 2011

Kun et par dage efter af ovenstående billede var taget, sket det værst tænkelige. Bunden vendte i stort set hele Tempelkrogen, og brunt grumset og ildelugtende vand var resultatet af det ødelæggende iltsvind. Lørdag d. 2. juli om morgenen var det gået galt og i følge et par af fiskerne i Tempelkrogens Bådelaug var det kun vandet lige ved Munkholmbroen der gik nogenlunde fri. Billedet herunder er taget samme sted som billedet ovenover.

Bundvendingen frigører en masse næringsstoffer fra havbunden og nogle disse næringsstoffer bruges en fornyet algevækst i Tempelkrogen, men resten føres med vandet længere ud i Isefjorden, hvor der også kommer flere alger. Samtidig med dette hvirvler muslingefiskeriet også en masse næringssalte op og gør det hele meget værre (se Muslingeskrab giver mere iltsvind).
Alt dette betyder  at vandplanerne til oplandet omkring Isefjorden bliver skrappere, og det vil koste dyrt i yderligere krav til rensningsanlægs og landbrugs udledninger af næringsstoffer. Det bliver dyrere at være borger omkring Isefjorden.

I 2005 skrev Vestsjællands Amt i regionsplanerne "Amtet har vurderet at disse områder er for sårbare til at kunne tåle en miljøpåvirkning i form af muslingefiskeri", så hvorfor skrabes der stadigvæk muslinger i Isefjorden?

Grotesk er det også, at muslingefiskeriet nu skal MSC-økomærkes som bæredygtigt, selvom dokumentationen alt sammen stammer fra Limfjorden, og at muslingeskrabet her er dømt ulovligt af EU.