Tempelkrogen - en truet naturperle

Tempelkrogen før og nu

For 80 år siden fangede man mange marsvin med net i Tempelkrogen. I dag er her ingen, og i den inderste del af Isefjorden ses den kun meget sjældent. De ældste fiskere ved Tempelkrogens bådelaug fortæller gerne om gamle dages fiskeri - masser af ål og fladfisk. I dag er der kun meget få ål at fange.
Tempelkrogens vand må have været rent og klart dengang for 80 år siden. Bundvendinger, som dræber alt liv, forekom nok ikke dengang.
D. 1. august 2010 blev en stor del af Tempelkrogen  ramt af endnu en altødelæggende bundvending.

Tempelkrogen - Håbet om et bedre vandmiljø

Miljøministeriets Vandplan Isefjorden med delplanen Tempelkrog Syd giver giver et lille håb om et forbedret vandmiljø. Det er en plan til 54 mio. kr. pr år (ref: Miljøministeriet - Naturstyrelsen)  Den største indsats - specielt til gavn for Tempelkrogen og den sydligste del af Isefjorden - er Tempelkrog Syd / Vådområdeprojekt Tempelkrogen, hvor en del af Elverdamsåen omlægges og laves til vådområde.

Vandplanen - Hvad mangler der?

Og så er der jo alt det, som ikke står i vandplanen - Ødelæggelse af fjordbunden og udledning af gødet drænvand fra landbrugsarealer ved selve fjorden.

Fiskeri efter muslinger ødelægger havbunden

Der er tilsyneladende intet tiltag for at begrænse muslingefiskeriet efter skrabemetoden, hvor bunden systematisk ødelægges år efter år. Jeg gået i området og sejlet i fjorden gennnem flere år, og hver gang muslingeskraberne har været der, flyder det med ålegræs i ugerne efter. Fiskeriet efter muslinger må ellers ikke ødelægge ålegræsset. Jeg har også været nede på bunden med et videokamera, og det er bare deprimerende at se den mudderørken, som skrabningen har efterladt.
Aqua - Institut for Akvatiske Resourcer har da også skrevet i flere rapporter - bl.a. i Muslingefiskeri i Løgstør Bredning (pdf - 1.8 MB)  at:

Muslingefiskeri vil medføre en forringelse af bundfauna.

Fjernelse af substrat som konsekvens af fiskeri med skrabende redskaber er en irreversibel proces, og gentagende skrab vil akkumulere effekten.

Muslingefiskeri vil ikke påvirke fødegrundlaget for marsvin.

Der er dog ikke nogen dokumentation for dette sidste udsagn om fødegrundlaget for marsvin. Der er lidt underligt, da marsvin er en Bilag IV art, og som dermed pålægger Danmark at sikre yngle- og rasteområder mod beskadigelse eller ødelæggelse.
Jeg har derfor bedt Aqua - Institut for Akvatiske Resourcer om den manglende dokumentation.

Der findes jo meget mere miljøvenlige metoder som dyrkning af muslinger på tove og net (Linket var oprindelig til Aqua:  http://www.aqua.dtu.dk/Erhvervsfiskeri/Fiskebestande/Muslinger_og_oesters/Opdraet.aspx, men denne side er pr 2010-10-14 slettet. I stedet er linket til DN's mening om DTU's indlæg).

Landbrugets forurening med kvælstof og fosfor

Tempelkrogen grænser op til områder med landbrugsjord. Heldigvis er mange af strandengene omkring fjorden fredede, så her må ikke dyrkes afgrøder. Meget af jorden tilhører Eriksholm Gods eller Slot og er udlagt som fredskov og noget af er også beskyttet efter §3 i naturbeskyttelsesloven.  Det må da være godt for vandmiljøet i Tempelkrog - men...

Dræn ledes ud på enge kun få meter fra strandkanten

Dræn fra landbrugsområderne når dog alligevel til Tempelkrogens vand. Drænvandet ledes ud midt på engen og løber videre ud i vandet.


Drænvand udløb på eng
Engen er tydeligt påvirket  og det mørkegrønne græs hele vejen ned til vandkanten indikerer tydeligt at der her er masser af gødning i drænvandet, og at det meste render direkte i fjorden.

Der er flere dræn i området.


Vis Tempelkrogen - drænvand ud på fredet areal på et større kort

Er det lovligt?

Det er desværre lovligt at lede drænvand med masser af gødning direkte ud på en eng få meter fra et følsomt naturområde som Tempelkrogen. Denne slags udledninger fra landbruget modarbejder den store vandplan, som skulle give os et bedre vandmiljø i fjorden.

Drænvand kan renses før udledning - billigt og fleksibelt

Hedeselskabet har beskrevet hvordan dræn og drænvand kan renses vha. små Minivådområder - små enheder med stor effekt. Princippet om at Forureneren skal betale kan derfor også lade sig gøre for landbrug, og det er både billigt og fleksibelt. Denne elegante løsning burde have været med i politikernes projekt Grøn Vækst 2010.

Et godt havmiljø har desværre lange udsigter

Jeg tror desværre, at det tager mange, mange år før vi slipper for bundvendinger og igen får marsvin i Tempelkrogen. Det er masser af velmenende mennesker og foreninger, og miljøministeriet gør et stort arbejde - Udledninger fra landbruget og ødelæggelse af havbunden gør det ikke let. Tempelkrog Syd projektet gør det ikke alene.

Marsvin i Tempelkrogen - en fremtidsdrøm

Min drøm er, at vi igen kan se masser af marsvin i den indre del af Isefjorden og i Tempelkrogens naturskønne vande.


Marsvin i Isefjorden mellem Ejby og Munkholmbroen
Et af de meget sjældne syn i den sydlige Isefjord.

Billeder og tekst af Fotograf Allan Hansen