onsdag den 27. oktober 2010

Stop muslingefiskeri i Isefjorden

Marsvin (den lille hval) er strengt beskyttet - på papiret !

Marsvin, en af verdens mindste hvaler, er strengt beskyttet efter habitatdirektivets bilag IV, og deres yngle- og rasteområder må ikke beskadiges eller ødelægges.
Det overholdes ikke i Isefjorden, da fjordbunden ødelægges irreversibelt af muslingefiskeri.

Mail til Fiskeridirektoratet og Miljøministeriet

Jeg har derfor d. 27-10-2010 bedt Fiskeridirektoratet og Miljøministeriet om øjebikkeligt at stoppe muslingeskrab i Isefjorden.

Til Fiskeridirektoratet og Miljøministeriet

For at overholde reglerne om beskyttelse af yngle og rasteområde for marsvin i Isefjorden, foreslår jeg et omgående stop for muslingefiskeri med skrabemetoden i Isefjorden.

Isefjorden er yngle-(5) og opholdsområde(6,7,8,9,10) for marsvin og er beskyttet efter habitatdirektivets bilag IV (11 – Bilag 3).

Naturbeskyttelsesloven (11 – Kapitel 5) siger klart:
§ 29 a. De dyrearter, der er nævnt i bilag 3 til loven, må ikke forsætligt forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden. Forbuddet gælder i forhold til alle livsstadier af de omfattede dyrearter.
Stk. 2. Yngle- eller rasteområder for de arter, der er nævnt i bilag 3 til loven, må ikke beskadiges eller ødelægges.

Jeg har med en undervandsvideo set den mudder/sand ørken på bunden af fjorden, som muslingeskrab medfører.

Aqua – DTU’s rapporter (1,2,3) konkluderer det samme:
”Muslingefiskeri vil medføre en forringelse af bundfauna” og ”Fjernelse af substrat som konsekvens af fiskeri med skrabende redskaber er en irreversibel proces, og gentagende skrab vil akkumulere effekten”.

Det er også almindelig kendt, at muslingeskrab øger risikoen for iltsvind, og hindrer udbredelsen af ålegræs

Nyere forskning viser at marsvinet finder sin føde ved havbunden.(12)

Hertil kommer Rødsand 2 rapporten (4) som bl.a. siger, at både habitatødelæggelse og nedsat biodiversitet vil have en negativ effekt på bestanden af marsvin.

Der er derfor for mig ingen tvivl om, at muslingeskrab ødelægger Isefjorden som yngle- og rasteområde for marsvin, og at hvert eneste ekstra bundskrab giver en yderligere irreversibel negativ effekt.
Der skal derfor laves en konsekvensvurdering af ovenstående, før muslingeskrab evt. igen kan genoptages.

Forskerne mener, at marsvin er opdelt i forskellige bestande(12) langs kysterne. Hvis det viser sig at Isefjorden har sin egen separate bestand, gør det bare sagen endnu mere alvorlig og akut.

Referencer:
1. Aqua-DTU - Notat Om Konsekvensvurdering af fiskeri af blåmusling i Lillebælt 2010 (1.7 MB).
2. Aqua-DTU - Konsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger i Løgstør Bredning 2010/2011. (7.9 MB pdf).
3. Aqua-DTU - Konsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger i Lovns Bredning 2009/2010 (3.7 MB pdf).
4. NERI Commissioned Report to DONG Energy - Rødsand 2 Offshore Wind Farm Environmental Impact Assessment – Marine mammals (4,7 MB pdf).
5. Hvaler.dk: Marsvinefødsel i Isefjorden.
6. Fugle og natur: Observationer af marsvin.
7. Track-it: Satellitsporing af marsvin.
8. Hvaler.dk via Google: marsvin hvaler site:hvaler.dk.
9. Andre observationer via Google: marsvin isefjorden -hvaler.dk.
10. Orø hjemmeside: Se marsvin i sommerferien på Orø.
11. Retsinformation: Naturbeskyttelsesloven.
12. DMU: Marsvinets biologi.

Jeg har sendt denne mail til både Fiskeridirektoratet og Miljøministeriet, da jeg ikke er helt klar over, hvem der har ansvaret for ovenstående forhold.

Det er desuden lagt på min blog: ....
Med venlig hilsen
Allan Hansen
......

Muslingedyrkere har en fremtid som helte

Jeg er ikke ude på at skade muslingefiskerne i Isefjorden, men jeg mener ikke at man skal tillade aktiviteter, der bevisligt skader naturen. Omlægning af muslingefiskeri er svaret. Der findes jo metoder som f.eks. dyrkning af muslinger på tove. Det giver muslinger i bedre kvalitet og kan muligvis både kan gavne marsvinet (kunstige rev, som tiltrækker mængder af små fisk), turistindustrien og hjælpe med til at fjerne forurenende næringsstoffer og derved nedbringe kvælstofindholdet i fjorden.
Muslinger behøver ikke at blive udråbt som skurken af diverse miljøorganisationer (DN, DOF m.fl.). En omlægning af muslingeskrab til muslingedyrkning er løsningen.

Muslinger og muslingedyrkere kan ende med at blive naturens helte - det kræver bare lidt ansvarlighed og handling.

Marsvin i Isefjorden

I gamle dage var der så mange marsvin i Isefjorden at den blev opkaldt efter marsvinet. Ise er et gammelt ord for marsvin, så Isefjorden betyder Marsvinefjorden. Inderst inde i Isefjorden ligger også Marsvineholme. Der ses og rapporteres jævnligt om marsvin i fjorden, og dette nævnes også i forskellige turistbrochurer. Den lille hval marsvinet ikke bare ses i Isefjorden - det er et af de få steder i de Danske farvande, hvor en marsvinefødsel er observeret.

Forskerne mener i dag, at marsvin er opdelt i forskellige bestande langs kysterne. Hvis det viser sig at Isefjorden har sin egen separate bestand betyder det, at vi skal passe på på dem, der er tilbage.

Foto af marsvin i Isefjorden kan ses her: Marsvin, Marsvin, Marsvin, Marsvin.

Marsvin

Marsvin i Isefjordens Inderbredning mellem Bramsnæs og Munkholmbroen.

Et håb om fremtiden for Isefjorden

Jeg håber, at dette indlæg kan medvirke til, at vi også i fremtiden kan opleve at se marsvin i Isefjordens smukke vande og måske endda kalde det Marsvinefjorden.

Allan Hansen, naturfotograf

1 kommentar:

Niels Bach-Lauritsen sagde ...

Tak for dit seriøse og oplysende arbejde for at bedre de fysiske forhold i de indre farvande. Jeg tror også på, at tovdyrkningen af muslinger er fremtiden. Med til en vares kvalitet hører også, at fremstillingsprocessen har færrest mulige omkostninger for vores fælles miljø.

Send en kommentar