Leavasjokk er et vandløb i det nordlige Sverige mellem Kiruna og Kebnekaise. Det ligger i et fantastisk smukt område med udsigt til bjergene i Kebnekaise massivet.
Vi fløj med SAS til Kiruna - videre med bussen til Nikkaluokta og til sidst en Kallax flyg helikopter ud til Leavasjokk, hvor vi tilbragte de næste 19 dage i det naturskønne område.
De første 4 billeder er nu lagt ind på
Panoramio billeder af LichtenHansen
og 3 af dem bliver forhåbentlig godkendt til Google Earth.
Udsigt mod vest fra lille sø nær Leavasjokk
Dobbelt regnbue over Leavasjokk
Myg ved Leavasjokk - en af mange tusind
Leavasjokk - Tidlig morgen ved floden
Og flere billeder fra Leavasjokk og andre steder Lapland kan ses på foto-galleriet Billeder fra Lapland.
Fiskeriet er også fantastisk i Leavasjokk. Her er både Ørred, Stalling og Fjeldørred (örring, harr, röding) og alle kan fanges i størrelser over 2 kg.
Vi fangede kun fisk op til ca. 1 kg, men mistede langt større fisk. Fiskene er i rigtig god kondition og fighter bedre og vildere end vi har oplevet andre steder i Lapland.
Fra og med 2009 er Leavasjokk reserveret til fluefiskere og man må max aflive 1 fisk om dagen pr. mand. Det er mere end rigeligt til at supplere den medbragte fryse-tørrede middagsret, og forhåbentligt nok til at bevare fiskebestanden i floden.
Updatering 26-08-2009
Fluefiskeri efter Fjeldørred (röding) er helt i særklasse i den fantastiske natur
Allan Hansen har en fisk på krogen.
Stallingerne er både store og stærke. I denne pool kunne man på en god dag - og dem var der mange af - se mindst 30 store ringende fisk.
Stalling (harr) topsted på Leavasjokk.
Klik på billederne for at se dem i stor størrelse over på Panoramio.
Kort over fiskepladser i Leavasjokk
Grøn: Mange eller store fisk.Rød: Få eller små fisk.
Vis Leavasjokk på et større kort
Det er helt sikkert, at vi kommer igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar