onsdag den 20. januar 2010

Spurvehøg i haven fik skovspurv til frokost


Spurvehøg på besøg i haven


Fodring af fugle i haven om vinteren giver af og til uventede gæster. Det er ikke altid ufarligt at spise den udlagte og meget fristende mad. Det er livsfarligt for en lille fugl at vove sig væk fra de beskyttende buske.
Her i vores have kommer der ofte rovfugle som spurvehøge forbi og duehøgen har også været forbi et par gange. Som regel lykkedes det dem ikke at fange noget, og når de gør det er de ekstremt sky og den mindste bevægelse fra et menneske får dem straks til at flyve væk med byttet.
Her den anden dag fangede en spurvehøg en skovspurv og sad og spiste den lige udenfor vinduet. Frem med kameraet og forsigtigt taget gennem vinduet.

Fra Arnakke og omegn

Spurvehøg - skovspurv til frokost i sneen
Spurvehøg - skovspurv til frokost


Efter en times tid var spurvehøgen færdig med måltidet og satte sig i træet og pustede sig lidt op for ligesom at slå mave. Det blev der også et godt billede ud af:

mandag den 4. januar 2010

Isefjorden fyldt med is og sne i solnedgangens farver

Den sidste tids frost har først dækket Tempelkrogen ved Arnakke med is og senere er også den inderste del af Isefjorden frosset til. Samtidigt har den lave vintersol givet mulighed for at tage et par spændende billeder.

Munkholmbroen

Munkholmbroen om vinteren Munkholmbroen om vinteren (Klik på billede for større version)
Vandet frøs til ved højvande og da vandet faldt har isen lavet sjove små isbjerge op ad stenene.

Isklædte sten