Viser opslag med etiketten Naturen i Danmark. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Naturen i Danmark. Vis alle opslag

onsdag den 29. juni 2011

Ålegræsset i dødskamp

Ildelugtende er det ved Munkholmbroen i disse dage. Lugten af rådne alger og ålegræs er gennemtrængende. Vandet er meget uklart og det flyder med alger og ålegræs i overfladen. Ålegræsset kæmper  for livet – de kvæles simpelthen af den kraftige algevækst, og inde i Tempelkrogen er det meget slemt.

Sidste år døde en stor del af Tempelkrogen af iltsvind med efterfølgende bundvending.

onsdag den 27. oktober 2010

Stop muslingefiskeri i Isefjorden

Marsvin (den lille hval) er strengt beskyttet - på papiret !

Marsvin, en af verdens mindste hvaler, er strengt beskyttet efter habitatdirektivets bilag IV, og deres yngle- og rasteområder må ikke beskadiges eller ødelægges.
Det overholdes ikke i Isefjorden, da fjordbunden ødelægges irreversibelt af muslingefiskeri.

Mail til Fiskeridirektoratet og Miljøministeriet

Jeg har derfor d. 27-10-2010 bedt Fiskeridirektoratet og Miljøministeriet om øjebikkeligt at stoppe muslingeskrab i Isefjorden.

mandag den 18. oktober 2010

Marsvin og blåmuslinger

Blåmuslinger - muslingefiskeri

Rapporter fra AQUA - DTU viser, at Muslingefiskeri vil medføre en forringelse af bundfaunaen. En forringelse af bundfaunaen har efter min mening en stor indflydelse på resten af fødekæden og derfor også på marsvinet.

Marsvin og bilag IV

Marsvin er på bilag IV listen over beskyttede arter, og det er derfor ikke tilladt at udøve aktiviteter, der har en negativ påvirkning af deres yngle- og rasteområder. En Rapport fra Rødsand 2 projektet (4,8 MB pdf) viser at habitatødelæggelse har en negativ indvirkning på bestanden af marsvin.

mandag den 27. september 2010

Tempelkrogen - en truet naturperle

Tempelkrogen før og nu

For 80 år siden fangede man mange marsvin med net i Tempelkrogen. I dag er her ingen, og i den inderste del af Isefjorden ses den kun meget sjældent. De ældste fiskere ved Tempelkrogens bådelaug fortæller gerne om gamle dages fiskeri - masser af ål og fladfisk. I dag er der kun meget få ål at fange.
Tempelkrogens vand må have været rent og klart dengang for 80 år siden. Bundvendinger, som dræber alt liv, forekom nok ikke dengang.
D. 1. august 2010 blev en stor del af Tempelkrogen  ramt af endnu en altødelæggende bundvending.

mandag den 26. april 2010

Anemoner i skovbunden - blå, gule og hvide

Anemoner i 3 farver samtidigt

Skoven lige nord for Munkholmbroen er måske det eneste sted i Danmark, hvor blå, hvide og gule anemoner vokser lige ved siden af hinanden.

Foto fra Arnakke og omegn
Blomstrende blå, gule og hvide anemoner i skovbunden

Blå, gule og hvide anemoner i skovbunden.

lørdag den 21. november 2009

Langtved kro (Færgekro) ved Munkholmbroen - Marsvin i fjorden

Langtved kro (færgekro) brændte desværre sidst i oktober 2009. Det forlyder at den skal genopbygges, og det vil være sørgeligt andet.

Langtved færgekro før og nu

Langtved færgekro ved Munkholmbroen om vinteren Nedbrændt Langtved færgekro
Kroen i vinterlandskab, og som den ser ud nu efter branden.
(klik på billederne for at se større version)

Branden skete pga. et uheld med 5 kg margarine - heldigvis kom ingen til skade, men Langtved Færgekro stod ikke til redde.
Sidste nyt (pr. 2009-11-21) er at kroen genopbygges i løbet af 1½ til 2 år, og at så meget som muligt rekonstrueres i det nye byggeri.

fredag den 12. juni 2009

Møns Klint, Geocenter museum og Jydelejet

Efter en lille tur til Vejle kørte vi forbi Møns Klint på vej hjem.

Først besøgte vi det ny Geocenter museum, som vi havde hørt så meget godt om.

Geocenter Møns klint museum


Geocenter Møns Klint museum

Geocenter Møns Klint museum.
Meget spændende museum med bl.a. 3D film om dyrene som levede i havet i kridttiden.
3D brillerne er lavet med helt ny teknologi og virker utroligt livagtigt. Det er lysår bedre end de gamle rød-grønne 3D briller.

mandag den 8. juni 2009

Møns klint og min Knol

Jeg har rettet en del i min første knol om Panoramio billeder på Google Earth. Det er ikke helt let at få lavet et godt layout, men det går da fremad.

Vi var på Møns klint i går. Selve klinten er jo fantastisk, men området omkring er naturmæssigt meget interessant. Området er en del af Natura 2000, som går ud på at bevare biodiversiteten i EU. Der vokser en del orkideer i området og vi så 2 forskellige arter uden at lede specielt efter dem.
Jeg lægger et par fra billeder fra møn ind her i løbet af et par dage.