onsdag den 8. december 2010

Mail til Fødevareministeriet om manglende rapporter for muslingefiskeri

Mail til Fødevareministeriet vedr. manglende konsekvensvurderinger for muslingefiskeriet påvirkning af Natura 2000 områder og marsvin i Isefjorden / Roskilde fjord.

Da jeg i svar d. 30. november 2010 fra Birgit Bolgann (FD) fik besked om, at der ikke er lavet konsekvensvurderinger for muslingefiskeri i Isefjorden, beder jeg nu om at få lavet disse rapporter (mail d. 9. december 2012 til Birgit Bolgann (FD) og Fødevareministeriet).
Kære Birgit Bolgann og Fødevareministeriet

Jeg forventer, at fødevareministeriet lever op til sit ansvar som myndighed for muslingefiskeriet, og får lavet den lovpligtige konsekvensvurdering af muslingefiskeriet i Isefjorden, og at det sker på grundlag af den nyeste og bedste videnskabelige viden i overensstemmelse med habitatdirektivets krav herom.

tirsdag den 7. december 2010

Fødevareministeriet har ikke lavet konsekvensvurderinger for muslingefiskeri i Isefjorden

Fødevareministeriet har ikke lavet konsekvensvurderinger for muslingefiskeri i Isefjorden.

Efter 2 rykkere og med henvisning til svaret fra miljøministeriet, svarede fødevareministeriet d. 30. november 2010 på min mail om et stop for muslingelingefiskeri i Isefjorden afsendt d. 27. oktober 2010.

Marsvin er også beskyttet udenfor Natura 2000 områder

Marsvin er også beskyttet udenfor Natura 2000 områder.

Miljøministeriet har d. 2. november 2010 svaret på min mail om muslingefiskeri i Isefjorden, og siger, at habitatdirektivets bilag IV også beskytter marsvin udenfor Natura 2000 områder: